Eksperter: Det store fokus på børns trivsel skaber mistrivsel
Vi skal holde igen med konstant at spørge børn, hvordan de har det, lyder det fra børneforskere og psykologer.
Føler du dig ensom? Hvor tit er du ked af det? Hvor tilfreds er du med dit liv på en skala fra 1-10? Det er blot nogle af de spørgsmål, som danske børn skal svare på i forskellige trivselsundersøgelser i disse år. Og en voksende andel af dem svarer, at de ikke har det godt – ligesom flere børn og unge får stillet diagnoser som angst og depression.
Ifølge en række børneforskere og psykologer kan en del af årsagen til den udvikling være, at vi fokuserer for meget på, om børn og unge trives. Noemi Katznelzon, leder af Center for Ungdomsforskning, siger:
»Vi skal passe på med at se alle unge som potentielt udsatte, samtidig med at vi får hjulpet dem, der har behov. Faren er, at al snakken om præstationspres bliver en del af de unges fortælling om sig selv, og det er i sig selv med til at skabe problemet.«
Der er i hvert fald god grund til at overveje, om de problemer, som et barn har, i stedet blot er udfordringer ved at være menneske.Lene Tanggaard, professor i psykologi på Aalborg Universitet
Hun understreger, at der er børn, som ikke har det godt – og dem skal der være fokus på.
Noemi Katznelzon peger på, at det i dag er mere tabuiseret for unge at sige, at de har det fagligt svært – end at de ikke har det godt.
Ifølge professor i mental børnesundhed Carsten Obel er det helt centralt, at vi bliver bedre til at forstå, hvad det er udtryk for, når unge siger, at de er stressede. For vi ved faktisk ganske lidt om baggrunden for udviklingen – og vi kan ikke se svarene i trivselsmålinger som sandhed. Trods navnet er trivselsmålinger nemlig slet ikke velegnede til at fange mistrivsel, mener han:
»Så måske vi skal lægge lidt mere vægt på at observere, om de unge kommer i skole, klarer hverdagen, udvikler sig osv.,« siger professoren, som mener, at vi hellere skulle forsøge at give unge et frirum, hvor de kan »slappe af socialt«.
Ifølge bl.a. Lene Tanggaard, professor i psykologi på Aalborg Universitet, er en del af problemet, at alle sammen har fået et sprog for at beskrive egne problemer – og at unge kommer til at se sig selv i lyset af deres psykiatriske diagnoser:
»Der er i hvert fald god grund til at overveje, om de problemer, som et barn har, i stedet blot er udfordringer ved at være menneske.«