Fortsæt til indhold
Indland

Politiaktion afblæst efter mand havde forskanset sig

En muligvis bevæbnet havde tirsdag forskanset sig i et hus på Tåsinge.

Fyns Politi var tirsdag eftermiddag i gang med en større aktion ved Bjerreby på Tåsinge.

En mand havde her forskanset sig i en ejendom, og politiet frygtede, at han er bevæbnet.

Omkring 17-tiden blev der dog lukket ned for aktionen igen, skriver Fyens.dk. På det tidspunkt havde en ambulance været ved ejendommen.

Undervejs i aktionen blev de nærmeste beboere evakueret og folk blev bedt om at holde sig væk.

Vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen oplysete undervejs til Fyens.dk, at personer i området havde anmeldt, at manden havde truet dem.

»Vi er ikke sikre på, om han stadig har våben, og om de er farlige, men vi tager ingen chancer. Vi er nu i gang med at se, om vi kan komme i kontakt med ham og få ham snakket ud,« lød det fra Hans Jørgen Larsen til Fyens.dk