»Vi er ikke hjemløse«
Susanne Kristensen er en af Danmarks få tilbageværende landevejsriddere. Antallet af vagabonder er nemlig inden for de seneste årtier faldet markant. Mange af dem er dårligt stillet fysisk eller psykisk, men ifølge gadepræst Peder Thyssen har de det langt bedre økonomisk end tidligere.
En kvinde i shorts og sandaler står afventende foran stationsbygningen til Horsens Banegård. Hun hedder Susanne Kristensen, men hun er bedst kendt som Sheriffen blandt de danske vagabonder.
Hendes hænder holder solidt fast om styret på den barnevogn, hun gennem 20 år har trukket hele sit hjem rundt i. Den rummer alt fra Trangia-sæt, krydderier, medicin…