Flere og flere får væggelus - men løsningen mangler

Når man pakker sin kuffert ud efter endt ferie, bør man være opmærksom på, at der ikke gemmer sig væggelus i tøjet, toilettingene og kufferthjørnerne.

Det er der som sådan ikke noget nyt i, men ifølge brancheforeningen for skadedyrsbekæmpere i Danmark, der har 42 medlemsfirmaer, er der sket en stigning i antallet af henvendelser fra folk, der har brug for hjælp til at bekæmpe de seksbenede, blodsugende dyr.

»Branchen har generelt fået 25 til 30 procent flere henvendelser angående væggelus i år i forhold til sidste år på det her tidspunkt«, fortæller Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsbekæmpere i Danmark, og som samtidig er teknisk chef i skadedyrsbekæmpelsesvirksomheden Rentokil.

Han kan ikke komme tallet nærmere, da der ikke længere findes nogen officiel oversigt over antallet af husstande, der får professionel hjælp til at bekæmpe væggelus. Men ifølge Claus Schultz er der sket en stor stigning i antallet af henvendelser fra 2010 og frem.

Statens Skadedyrslaboratorium førte, frem til lukningen i 2010, statistik over sagerne. Fra 1996 til 2010 steg antallet af henvendelser om væggelus, fordi væggelusene i midten af 90’erne udviklede resistens mod den almindelige behandlingsform med sprøjtemiddel.

Branchens vurdering er altså, at den stigende udvikling i antallet af henvendelser er fortsat, og det er Karl-Martin Vagn Jensen, der er seniorforsker emeritus ved Aarhus Universitet, enig i.

»Der er ikke tvivl om, at der er en fortsat stigning, selvom man ikke måler på det længere, da det er helt åbenlyst, at skadedyrsbekæmperne får langt flere henvendelser om væggelus end tidligere,« siger Karl-Martin Vagn Jensen og forstætter med at forklare, hvorfor væggelus er et stigende problem.

»Væggelusene er blevet meget resistente over for en gruppe aktive stoffer kaldet syntetiske pyrethroider, som er det eneste sprøjtemiddel mod væggelus, der er godkendt i Danmark i dag. Og så er det indlysende, at man får et problem, fordi der er ikke andre sprøjtemidler, der er godkendt til at bekæmpe væggelus med.«

Ifølge Karl-Martin Vagn Jensen er det et stort problem, at man ikke længere har nogen godkendte sprøjtemidler, der virker effektivt, og at der samtidig heller ikke længere er nogen statslig instans, der afprøver nye behandlingsmetoder mod væggelus, efter at Statens Skadedyrslaboratorium lukkede.

»Hvis du spørger mig, så var det en tragedie, at Statens Skadedyrslaboratorium blev nedlagt, siger Karl-Martin Vagn Jensen og kommer med en uddybende forklaring:

»Igennem min tid som forskningsleder har jeg kigget på mange løsninger, som efter sigende skulle kunne udrydde væggelus, men som i langt de fleste tilfælde har været fup og blålys. Men det er der ingen, der beskæftiger sig med at kontrollere i dag,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Ifølge seniorforskeren er det derfor vigtigt, at få et velrenommeret firma til at tage sig af behandlingen, hvis man har væggelus derhjemme. Man skal ikke forsøge at klare det selv, og man skal indstille sig på at væggelus er rigtig svære at komme af med, forklarer han.

»Det er kun de firmaer, der er dygtige nok til at vide, hvor de skal sprøjte, som har held med at fjerne væggelus med giftmidlet, fordi væggelusene jo i stigende grad er resistente over for behandlingen,« siger Karl-Martin Vagn Jensen og understreger, at firmaerne samtidig skal være gode til at rådgive om nedfrysning og opvarmning af tøj osv., hvis det skal lykkes at komme af med væggelusene.

»Men i virkeligheden har firmaerne også et kæmpe problem på sigt, fordi vi ender med at have stærkt resistente dyr, der er bedøvende ligeglade med behandlingen,« lyder vurderingen fra Karl-Martin Vagn Jensen.

En del af skadedyrsbekæmpelsesvirksomhederne anvender også damp-, varme- eller kuldebehandlinger af hele rum. Metoderne er umiddelbart effektive, hvis man når ind under lister og bag vægge, men det er også nogle dyrere behandlingsmetoder, og derudover kræver metoderne endnu mere præcision, forklarer Karl-Martin Vagn Jensen.

Med damp-, varme- eller kuldebehandling skal man nemlig sørge for at ramme hver enkelt væggelus, der så dør med det samme. Men hvis der er en enkelt væggelus, der slipper, vil den hurtigt kunne starte forfra med at lægge nye æg.

Hvorimod giftmidlet bliver liggende i rummet, hvilket væggelusene kommer til at gå rundt i, når de skal bevæge sig væk fra deres skjulested og hen til den sovende person, som de vil suge blod fra. Men det kræver til gengæld gentagne og omhyggelige behandlinger at slippe af med væggelusene på den måde.

»Jeg er derfor helt overbevist om, at firmaerne har rigtig store problemer med at finde ud af, hvilke løsninger de skal gå efter. Men det er ikke et problem, at man har gjort de tidligere anvendte og meget giftige sprøjtemidler forbudte, for det er der gode grunde til. Problemet er bare, at man ikke har fundet en god, alternativ løsning,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.