Landsbyer samler selv penge ind for at få en købmand
Flere end 80 nye købmandsbutikker er dukket op i landsbyer de seneste år. Det særlige ved dem er, at det er borgere i lokalområdet, der selv har samlet penge, fordi de igen ville have en købmand. En forsker kalder det for en ny andelsbevægelse.
For knap 140 år siden opstod andelsbevægelsen i og omkring de danske landsbyer. De seneste år har tanken om at slå sig sammen i et økonomisk fællesskab fået nyt liv i de små samfund i form af borgerfinansierede købmandsbutikker.
Ifølge Dagrofa, der bl.a. driver kæderne Let-Køb, Min Købmand og Spar, er der åbnet 80 købmænd de seneste år, de fleste af dem siden 2016, da man lavede en guide til borgergrupper, der vil etablere en lokal købmandsbutik. Lige nu er yderligere 22 borgerfinansierede købmænd på vej, hvoraf 5 forventes at åbne i 2019. Kædedirektør Richo Boss forklarer, at man opretter butikker i små landsbyer helt ned til 300 indbyggere.
De Samvirkende Købmænd vurderer, at der er yderligere 10-20 selvstændige borgerfinansierede købmandsbutikker, som ikke er en del af en kæde, rundt om i landet.
Det styrker identiteten i en landsby, at man er en by med egen købmand. Den betyder i sidste ende også noget for huspriserne.Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Konceptet er, at borgere selv samler et beløb ind til at købe og istandsætte eksisterende lokaler eller bygger en helt ny ejendom – evt. suppleret med donationer eller lån udefra. Dagrofa foreslår forskellige købmænd til at drive butikken, som borgergruppen så skal nikke ja til – lidt som når et menighedsråd skal ansætte en ny præst.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener, at købmændene har stor betydning for mange små samfund.
»Det er ikke kun et sted, man kan handle, få udleveret medicin, sendt post osv., hvilket er vigtigt for især ældre borgere. Det er også et sted, hvor borgerne kan mødes i hverdagen,« siger Steffen Damsgaard, som forklarer, at flere små købmænd endda har indrettet et område, hvor borgerne kan sidde og snakke over en kop kaffe.
»Det styrker identiteten i en landsby, at man er en by med egen købmand. Det betyder i sidste ende også noget for huspriserne.«
Seniorrådgiver ved Københavns Universitet Hanne Tanvig kalder de borgerdrevne købmandsbutikker for en ny slags andelsbevægelse. Det nye er ifølge Tanvig, at der kommer penge mellem borgerne. De nøjes ikke længere med at slå sig sammen i foreninger om frivilligt arbejde.