Børn, der kan alfabetet, må ikke komme med forældrene i stemmeboksen

Børn er velkomne på valgstederne, men ikke altid i stemmeboksen, hvor krydset sættes.

Sådan lyder den venlige, men bestemte påmindelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der på sociale medier op til først EU-valget og nu folketingsvalget minder vælgerne om, hvad man må og ikke må, når man afgiver sin stemme.

For selvom det er rigtig fint at tage små og store børn med ned til skolen eller rådhuset og vise dem, hvordan demokratiet fungerer, sætter en af grundpillerne i det danske demokrati en grænse for, hvor tæt dine børn må følge processen.

I Danmark er der stemmehemmelighed, hvilket betyder, at vælgerne har ret – men også pligt – til formelt at holde deres stemme hemmelig. Det vil sige, at man ikke må vise sit kryds til nogen, heller ikke sine børn, hvis de er gamle nok til at afkode, hvilket bogstav der er sat kryds ved.

»Udgangspunktet er, at man skal være alene i stemmeboksen, fordi vi har stemmehemmelighed. Det er den helt grundlæggende regel,« forklarer valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet Christine Boeskov.

Der er ikke en lovregel specifikt mod børn i stemmeboksen, men reglen om stemmehemmelighed betyder, at hverken ægtefæller, studiekammerater eller børn principielt må komme med ind bag forhænget. Dog forklarer Christine Boeskov, at helt små børn, der ikke kan alfabetet endnu, uproblematisk kan sidde på armen, mens mor eller far stemmer.

»Der er mange steder en almindelige praksis om, at mindre børn, som ikke kan løbe rundt på valgstedet uden opsyn, godt kan være med. Men når de nærmer sig skolealderen, begynder at kende alfabetet og kan forstå, at der bliver sat et kryds ud for et bestemt bogstav, som de kender, vil de være for store til at komme med ind. For så kan de principielt bryde stemmehemmeligheden ved at fortælle andre, hvad forældrene har stemt. Det må de ikke kunne.«

Nej – heller ingen selfies

Det er de valgtilforordnede på det enkelte valgsted, som skal sikre, at reglerne bliver overholdt, og der er ikke nogen egentlig straf for at overtræde reglen om børn i stemmeboksen, forklarer Christine Boeskov.

»Efter omstændighederne kan de valgtilforordnede gribe ind og sige: ”Hov, du skal stemme alene.” Det er samme reaktion, som hvis man tager sin ægtefælle eller forældre med ind i boksen. Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at straffe for det.«

Hvad, hvis forældrene siger, at de fint kan leve med, at børnene måske afslører deres partivalg?

»Stemmehemmeligheden er både en ret og en pligt. Man kan heller ikke vælge, at man vil have sin ægtefælle med ind at stemme, og på samme måde er der ikke en særregel, så man kan have børn med ind at stemme,« siger Christine Boeskov og uddyber:

»Stemmehemmeligheden er en helt grundlæggende ting i vores valgsystem. Man skal kunne stemme helt og aldeles frit, og selv om man kan sige, at man selv er herre over den risiko, man løber ved at tage sit barn med ind, er stemmehemmeligheden også en pligt. Det er ikke noget, man selv vælger til og fra. Det er noget, som myndighederne har sat som ramme for valghandlingen.«

»Det er fuldstændig det samme, der gælder for selfies. Du må gerne tage et billede af dig selv, når du står nede ved valgstedet, og når du har fået udleveret din stemmeseddel, men du må ikke vise nogen, hvor du har sat krydset.«

Hvad med de forældre, der mener, at det er en del af en demokratisk opdragelse at lære børnene at stemme?

»Man må rigtig gerne tage børnene med ned til valgstedet. Man kan sagtens vise børnene stemmesedlen og forklare dem om kandidaterne og partierne og så forklare, at nu går mor eller far ind bag gardinet og sætter et kryds ud for den, som de bedst kan lide, men det er en hemmelighed, hvem det er, for så er der ingen, der kan bestemme over, hvem de stemmer på«

Ifølge Christine Boeskov er emnet børn i stemmeboksen lidt af en »klassiker«, som altid afføder spørgsmål til ministeriet, men egentlig er sagen rimelig enkel:

»Din stemmeseddel skal foldes sammen og puttes i stemmekassen, når du har stemt, uden at nogen ser den. Du må gerne fortælle andre – også dine børn – hvad du har stemt bagefter, men du må bare ikke bevise det.«