Nødråb fra sygehus: Byggeunderskud på 1 mia. kr. går ud over patienter

Ekstraordinære engangsudgifter på 1 mia. kr. til indflytning og ibrugtagning af det nybyggede supersygehus, Aarhus Universitetshospital (AUH), vil få konsekvenser for patienterne. Behandlingsgarantien vil ikke længere kunne opretholdes, advarer regionsformand Anders Kühnau (S):

»AUH er så presset på økonomien, at det kommer til at gå ud over patientrettighederne. Det vil også komme til at ramme de højt specialiserede funktioner, forskningen og udviklingen. Dermed får vi ikke råd til at opretholde vores hospitalsvæsen i international klasse. Vi får simpelthen ikke råd til at fastholde det faglige niveau, og dermed bliver det vanskeligt at rekruttere de nødvendige fagfolk og specialister,« siger Anders Kühnau.

Aarhus Universitetshospital har i løbet af de seneste måneder samlet de tidligere fire hospitalsmatrikler i Aarhus til én i Skejby. Region Midtjylland fik i 2010 lov af staten til at bruge 6,4 mia. kr. til opførelsen af det nye supersygehus. 60 pct. af udgifterne kom fra den kvalitetsfond til statslig medfinansiering af investeringer i en ny sygehusstruktur, som blev nedsat af VK-regeringen i 2007.

De resterende 40 pct. til byggeriet har Region Midtjylland ifølge aftalen selv finansieret, men nu hvor regningerne efterhånden er ved at være betalt, står AUH tilbage med en samlet ekstraudgift på 1 mia kr. til forskellige indflytnings- og ibrugtagningsudgifter. Det viser et notat udarbejdet af Region Midtjylland.

I sidste måned offentliggjorde ledelsen på AUH planerne for en ny sparerunde på 325 mio. kr. Årsagerne er bl.a. udgifter i forbindelse med flytning, nedsat operationskapacitet og et effektiviseringskrav på 8 pct. fra staten. Anders Kühnau vil nu bede Folketinget om hjælp til at dække de ekstraordinære udgifter til AUH-byggeriet.

»Christiansborg bør hjælpe med 600 mio. kr., svarende til 60 pct. De resterende 40 pct. kan vi godt finde, og vi har allerede afholdt mange af udgifterne. Men i takt med at afdelingerne er rykket ind i det samlede hospital, kan vi konstatere, at en del af udgifterne er større end forventede,« siger Anders Kühnau.

Ifølge det nye notat har en del af de ekstraordinære udgifter ikke været forudset. Men burde Region Midtjylland ikke have gjort det?

»Jo, og derfor har vi også fundet besparelser på AUH igennem de senere år til at imødegå mange af de ekstraordinære udgifter. Men nu må vi konstatere, at beløbet er så stort, at AUH og Region Midtjylland ikke længere kan finde pengene på budgetterne. Engangsudgifter svarer til ca. 15 pct. af den samlede anlægssum for byggeriet,« siger Anders Kühnau, som peger på, at de øvrige kvalitetsfondsbyggerier i de andre regioner formentlig vil løbe ind i samme udfordring, i takt med at byggerierne bliver færdige.

Opfordringen til hjælp får opbakning også fra Venstre-politikere i Region Midtjylland. I et opslag på Facebook skriver eksempelvis regionsrådsmedlem Jørgen Winther, tidl. sundhedsordfører for Venstre på Christiansborg, at AUH har brug for hjælp fra statskassen:

»Ganske som Venstre kan give landmænd tørkepakke, når tørken tager afgrøden, skal sygehuset have penge, fordi gevinsten ved sammenlægningen og stordrift ikke er nær så stor, som finansministeriets embedsmænd har beregnet. Det var et fejlskøn,« skriver Jørgen Winther.

Bekymret minister

Den økonomiske situation i Aarhus er meget alvorlig, fastslår sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun vil dog ikke svare på, om Region Midtjylland skal regne med statens hjælp i form af ekstra bevillinger på 600 mio. kr.

»Vi kommer til at løfte sundhedsvæsenet de kommende år – også mere end det er sket de senere år. Situationen er meget alvorlig i Aarhus og bekymrer mig meget. Men det er ikke seriøst at skulle afkræves et svar om konkrete penge på den første dag i en valgkamp, fordi Region Midtjylland ikke har kunnet styre et byggeri omkring AUH. Det er tydeligt, at dette er et problem, som er vokset langt ud over, hvad regionen kan håndtere,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun peger på, at Rigsrevisionen gennem en længere periode har haft byggeprojektet i Aarhus under skærpet tilsyn.

»Der har været problemer med styringen af byggeprojektet gennem en årrække. Regionens manglende styring af projektet ser nu desværre ud til at gå endnu mere ud over patienterne. Det er meget problematisk og bekymrende,« lyder det fra hende.

Ifølge formanden for Folketingets sundhedsudvalg, sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), er der behov for en redegørelse og en undersøgelse af, hvorfor byggebudgettet er overskredet så meget.

»Det lyder jo fuldstændig forrykt. Nogen må stå til ansvar. Men situationen må ikke gå ud over patienterne. Vi kan ikke lade dem i stikken. Vi har et sundhedsvæsen, der skal sikre, at patienterne bliver behandlet, og at der er nogle rettigheder til dem,« siger Liselott Blixt.

I øjeblikket har regionen ansvaret for dette, påpeger hun.

»Hvis fejlen for budgetoverskridelsen viser sig at ligge hos regionen, må man jo finde ud af, hvordan regionen skal betale pengene tilbage, og ellers må man sætte regionen under administration,« siger Liselott Blixt.

Aarhus Universitetshospital har regions-og landsfunktion i forhold til flere specialer, og hospitalet behandler også patienter fra det lokale optageområde.

Opførelsen af det nye AUH kom i 2011 under skærpet tilsyn bl.a. af hensyn til styringen af projektet. Oprindeligt havde projektet et budget på 13 mia. kr. Siden blev det barberet ned til 8,96 mia. kr., men i efteråret 2008 vurderede regeringens ekspertudvalg vedrørende sygehusinvesteringer, at prisen for byggeriet højst måtte blive 6,4 mia. kr. Det betød bl.a., at en post på 770 mio. kr. til uforudsete udgifter blev sparet væk.