Det springende punkt: Hvem bestemmer, hvornår man er nedslidt nok til seniorpension?

Regeringen har nu leveret sin løsning i den afgørende debat om pension og nedslidning. Aftalen udskyder imidlertid centralt spørgsmål om, hvem der afgør, om nedslidtes arbejdsevne er dårlig nok til, at de kan trække sig tidligt tilbage på ny seniorpension.

Artiklens øverste billede
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede torsdag regeringens aftale om en ny seniorpension sammen med DF og De Radikale. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019

Her går grænsen: Hvis ens arbejdsevne er så forringet, at man kun kan arbejde 15 ugentlige timer eller mindre, skal man have lov til at forlade arbejdsmarkedet seks år før pensionsalderen på en ydelse, der svarer til førtidspensionen.

Det er essensen i den politiske aftale, som VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale præsenterede torsdag, og som er deres svar i den højpolitiske debat om tidligere pension til nedslidte danskere.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) beskrev den som en »væsentlig forbedring« sammenliget med den eksisterende seniorførtidspension. Den indebærer, at man kan trække sig tilbage fem år før pensionsalderen, hvis kommunen vurderer, at man kun kan arbejde 7,5 timer om ugen eller mindre.

Kommunerne vil alt andet lige være mere strikse med at tildele seniorpension og udskrive en regning til sig selv, end hvis det skal afgøres af en uafhængig arbejdsmediciner.

Jon Kvist, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet

Men den nye plan er lettere sagt end udført, påpeger arbejdsmedicinere, som tilser de nedslidte borgere, deres skader og skavanker.

Johan Hviid Andersen, professor ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, forklarer, at der findes »ingen gylden standard eller objektive kriterier« til at vurdere arbejdsevnen. Det er et skøn, og det vil være variere, afhængigt af hvem der laver vurderingen. Af samme grund afstår han selv fra at opgøre borgernes arbejdsevne i timetal eller procenter.

»Vi bruger løsere ord og siger, hvis folk har en ganske beskeden arbejdsevne eller en vis arbejdsevne. Det giver ikke mening lægefagligt at sætte procent på. Det er politisk og administrativt, at man er nødt til at have det,« siger han.

Johan Hviid Andersen påpeger, at arbejdsevnen i høj grad også afhænger af indstillingen hos de nedslidte:

»Jeg har set folk komme fra slagteriet med så store skavanker, at andre havde ladet sig pensionere for længe siden, men de bliver ved med at knokle, selv om de har ondt og tager medicin. Den enkeltes motivation til at blive ved betyder enormt meget.«

Uklart, hvem der bestemmer

Grænsen på 15 timer står helt klart i den nye plan. Det er til gengæld helt uklart, hvem der får ansvaret for at vurdere borgernes arbejdsevne. I forhandlingerne har Dansk Folkeparti og De Radikale presset på for, at det skulle fjernes fra kommunerne og f.eks. lægges ud til arbejdsmedicinere, men i den endelige aftale er det sparket til hjørne. En analyse skal kortlægge, hvilken myndighed »der bedst vil kunne varetage opgaven«.

Og det er netop det springende punkt, påpeger Jon Kvist, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet.

»Kommunerne vil alt andet lige være mere strikse med at tildele seniorpension og udskrive en regning til sig selv, end hvis det skal afgøres af en uafhængig arbejdsmediciner,« siger han.

Troels Lund Poulsen nævner, at opgaven kan ende hos kommunerne, de arbejdsmedicinske klinikker eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i dag afgør sager om arbejdsskader. Men det skal altså først besluttes efter valget.

Malere og skolelærere

Et andet spørgsmål er, hvornår man egentlig er så nedslidt, at man kun kan arbejde 15 timer om ugen eller mindre. Det svarer til, at arbejdsevnen er nede på ca. 40 pct.

Ledende overlæge Ane Marie Thulstrup møder de nedslidte på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og fremhæver ældre malere som eksempel på en gruppe, der ofte får en afgørelse fra kommunen, som siger, at de har 30-40 pct. af deres arbejdsevne tilbage.

»Der er mange med skulderproblemer, som betyder, at de ikke kan løfte armen over skulderhøjde, fordi de har slebet eller malet lofter med armene over skulderhøjde,« forklarer hun.

Hvis man opfylder kriterierne, der skal til, så udløser man muligheden for at få en seniorpension.

Troels Lund Poulsen, (V) beskæftigelsesminister

Ane Marie Thulstrup fortæller også, at psykiske problemer fylder mere og mere på afdelingen i Aarhus, og at der er begyndt at komme en hel del skolelærere, der er ramt.

»De har det bl.a. svært med undervisningsprogrammer og skoleplaner, som de ikke har været vant til. Det kan give stress eller depression, og hvis der kommer flere depressioner i træk, så er det sværere at komme i gang igen. Det giver en øget sårbarhed.«

Deres arbejdsevne bliver f.eks. vurderet ved, at de kommer i en praktikplads, hvor det bliver undersøgt, hvor mange timer de kan holde til.

»Deres arbejdsevne svinger mere og kan ligge mellem alt fra 20 til 80 pct.,« siger Ane Marie Thulstrup.

En rettighed til en mulighed

Over for den nye seniorpension står Socialdemokratiets forslag om at indføre en ret til tidlig folkepension, så personer, der har været over 40 år på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage f.eks. to-tre år før pensionsalderen. De præcise detaljer vil S først afklare efter valget, men det skal ifølge partiet være en rettighed, der først og fremmest baserer sig på antal år på arbejdsmarkedet, altså et objektivt kriterium.

Det er sådan, at en velfærdsrettighed er defineret i gængs forstand, forklarer Jon Kvist fra Roskilde Universitet – altså ud fra objektive kriterier – ligesom folkepensionen, der tildeles, når man når en vis alder. Her skal der ikke en sagsbehandler ind over og foretage et skøn.

Men det skal der altså med den nye seniorpension – omend det er uklart, om det bliver kommunen eller arbejdsmedicinere, der får det sidste ord om folks arbejdsevne. Alligevel mener Troels Lund Poulsen, at der er tale om en rettighed.

»Hvis man opfylder kriterierne, der skal til, så udløser man muligheden for at få en seniorpension,« siger han.

Normalt når man har en rettighed, kan man selv vælge at udløse den. Det kan man ikke her. Man er afhængig af, at andre vurderer ens arbejdsevne. Er det ikke lidt for frækt at kalde det en rettighed?

»Det mener jeg bestemt ikke. Det er en ret, man får, hvis man opfylder kriterierne, som er langt mere lempelige end tidligere.«

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.