Politiet tager »usædvanligt skridt« i kampen mod gadeuro

Først måtte han, så måtte han ikke, og nu må han kun nogle steder.

I de seneste dage har såvel Københavns Politi som Københavns Vestegns Politi set sig nødsaget til at aflyse demonstrationer anmeldt af den racismedømte partistifter Rasmus Paludan. Tirsdag skete det igen, da Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs blev nægtet at demonstrere på Blågårds Plads på Nørrebro. Københavns Politi vurderede i lyset af søndagens gadekampe i området, at det ville være for risikabelt at gennemføre demonstrationen netop der.

Samtidig gjorde Københavns Politi et alvorligt fund på netop Blågårds Plads. Politiet afspærrede pladsen tirsdag formiddag, fordi man havde fundet en håndgranat. Politiet anholdt desuden en mand, som skulle have forsøgt at skyde op i luften, og det er politiets opfattelse, at det skete i relation til polemikken omkring Rasmus Paludan.

Tirsdag eftermiddag endte en tredje politikreds, Nordsjællands Politi, med at acceptere, at Paludan holdt en interimistisk demonstration i Lyngby. En gruppe unge mænd affyrede fyrværkeri ikke langt fra stedet.

I de selv samme minutter meddelte Københavns Politi, at man af sikkerhedsgrunde forbyder Rasmus Paludan at demonstrere i Københavns politikreds frem til den 23. april. Et »usædvanligt skridt,« sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.

»Vi har set, at den sikkerhedsmæssige situation har ændret sig. Den har eskaleret henover dagen,« sagde han med henvisning til håndgranaten og den anholdte mand.

Jørgen Bergen Skov bemærkede, at Rasmus Paludan havde anmeldt demonstrationer inden for de såkaldte dobbelte strafzoner i København, hvor han allerede havde forbud mod at demonstrere, og at det havde skabt uro de pågældende steder.

Chefpolitiinspektøren ville ikke give et bud på, hvor længe forbuddet til Rasmus Paludan vil kunne gælde uden i alvorlig grad at knægte partistifterens ytringsfrihed.

Politiet har nu gang i en indsats på bl.a. Nørrebro, hvor man fortæller unge i området om dansk lovgivning og ytringsfrihed.

»Det, vi oplever, er, at de ikke forstår, at man har lov til at krænke deres religion og skænde Koranen. Det er også ikke-muslimer, der ikke forstår det,« sagde Jørgen Bergen Skov.

Bander og ideologi

I den forgangne weekend stod det klart, at situationen omkring Rasmus Paludan er så betændt, at politiet ser stor risiko forbundet med politikerens arrangementer. Lørdag eksploderede en bil i Mjølnerparken, og Paludans demonstration blev derfor flyttet til Blågårds Plads. Og herfra eskalerede situationen til egentlige angreb på både Paludan og politiet.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Frank Jensen mener, at det samlede billede af de seneste dages begivenheder, har vist, at moddemonstranter til Rasmus Paludan er »særdeles voldsparate«.

»Det er tydeligt, at der blandt moddemonstrationerne er både bandefolk og mere ideologisk funderede, herunder venstreorienterede og personer med tendens til det islamistiske. Det betyder, at man altså har folk, som har adgang til våben, som har engageret sig i de her aktioner. Derfor er der alvorlig risiko for, at det eskalerer yderligere,« siger Frank Jensen.

Ifølge professor i politiret og retshistorie ved Københavns Universitet Henrik Stevnsborg er dansk politi i disse dage i et »alvorligt dilemma«.

»På den ene side skal politiet sikre alle borgeres ret til at forsamle sig og til at demonstrere uden at blive udsat for vold. På den anden side skal det sikre, at sådanne arrangementer ikke afvikles på bekostning af andre borgeres tryghed.«

Dermed er der for såvidt tale om en »klassisk politimæssig vurdering«, siger professoren.

Han minder om, at især Københavns Politi talrige gange har skulle tackle optøjer, som også var endnu mere voldelige end reaktionerne på Rasmus Paludans demonstrationer. Her peger han bl.a. på 18. maj-urolighederne i 1993, hvor politiet løsnede skud mod demonstranter.

Men i denne sag er der noget lidt andet på spil. Det vil nemlig vise sig, siger Henrik Stevnsborg, hvor længe politiet kan holde til at nægte Rasmus Paludan at demonstrere i bestemte områder.

»I sidste ende kan det blive domstolene, som må vurdere, om det er i overenstemmelse med ytringsfriheden at aflyse demonstrationerne igen og igen. Hvis Rasmus Paludan på et tidspunkt siger, at nu må det være nok med de aflysninger, så kan han jo lægge sag an, og så vil vi få en afgørelse,« siger Henrik Stevnsborg.

Holdbar situation?

Rets- og politiske ordførere på Christiansborg bakker politiet op i dets aflysninger af Paludans demonstrationer. Men hvor længe kan ytringsfriheden holde til aflysningerne?

Kun i en begrænset periode, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod.

»Man kan ikke forbyde Paludan at demonstrere i længden. Sagen er, at der skal en god begrundelse til, at man kan afvise en demonstration. Dansk politi har kun de politibetjente, de har, så hvis man står i en situation, hvor man ikke kan klare det, kan det i nogle tilfælde være legitimt nok. Men det vil ganske enkelt være forkert, hvis svaret er, at man ikke kan demonstrere,« siger Peter Kofod, som mener, ytringsfriheden har været under pres i de seneste dage.

Det samme gør politisk ordfører i Liberal Alliance Christina Egelund.

»Jeg synes, at det er en skændsel, at holdninger, som man ikke kan lide, bliver mødt med vold i stedet for modargumenter. Ytringsfriheden omfatter også holdninger, som de fleste mennesker tager afstand fra,« siger hun.

Retsordfører i SF Karsten Hønge er af en anden opfattelse.

»Det her er ikke med til at sætte ytringsfriheden under pres. Paludan har haft 70 shows inden for de seneste 15 måneder. At han inden for et par dage bliver bedt om at flytte til andre lokationer eller få dem aflyst, det har ikke noget med det at gøre,« siger han.