Fra cykelstiens vogter til "Frihedens Soldat"

Rasmus Paludan trækker stor bevågenhed på grund af hans kontroversielle demonstrationer. Stifteren af partiet Stram Kurs skabte dog allerede overskrifter tilbage i 2007.

Artiklens øverste billede
Da Rasmus Paludan afholdt demonstration i Aarhus på Åbyhøj Torv endte det med at Paludan blev eskorteret væk af politiet. Arkivfoto: Claus Bonnerup

Rasmus Paludan har fået politikere og meningsdannere til at diskutere, hvorvidt man skal beskyttes eller ej, når man turnerer rundt i landets udsatte boligområder med koranafbrændinger og satiriske tegninger af profeten Muhammed.

Politikeren og advokaten Rasmus Paludan, som også bærer de selvvalgte navne ”Danernes Lys,” ”Frihedens Soldat,” ”Samfundets Vogter” og flere til, har skabt røre med sine demonstrationer, som i går nåede nye højder, da der opstod uro på Nørrebro, der mundede ud i 23 anholdelser.

I 2017 stiftede Rasmus Paludan partiet Stram Kurs, hvis formål efter eget udsagn er at skaffe »mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere.« Partiets politik er, at islam skal forbydes, og fremfor at begrænse indvandringen skal man få muslimer til at forlade landet, står der på Stram Kurs’ hjemmeside.

Det røde kort

Den første gang danskerne generelt blev bekendt med Rasmus Paludan var i 2007. Den på det tidspunkt jurastuderende Paludan oprettede hjemmesiden kriminelle.dk, hvor han offentliggjorde færdselsovertrædelser begået af cyklister i den københavnske trafik.

Allerede da skabte Rasmus Paludan kontroverser, og han blev flere gange truet og sågar overfaldet på grund af sine handlinger.

En artikel i Politiken beskrev i 2007 Rasmus Paludan som en morsom og intelligent mand. Ifølge journalisten havde Paludan blandt andet et af de bedste gennemsnit på sin juraårgang på Københavns Universitet, og i 2014 fik han bestalling som advokat og åbnede sit eget advokatkontor.

I tiden mellem 2007 og 2014 var der stille i medierne vedrørende Rasmus Paludan. Det ændrede sig dog, da han igennem sit advokatbureau gratis tilbød et såkaldt rødt kort til de danskere, der henvendte sig til hans advokatbureau. På det røde kort står ens navn, fødselsdato og adresse, og kortet skal afleveres til politiet, hvis det henvender sig til en.

»Min opfordring er, at indehaveren giver kortet til politiet og derefter går sin vej. Indehaveren har ikke pligt til at sige et eneste ord til politiet. Indehaveren har ikke pligt til at stoppe, med mindre politiet tager fat i indehaveren og meddeler, at indehaveren er anholdt,« lyder det på Advokat Rasmus Paludan Aps’ hjemmeside.

Fænomen blandt unge

Han er udskældt af mange, men bliver også anset som et fænomen hos unge, hvor webportalen Youtube er en del af svaret.

Stram Kurs’ Youtube-kanal har i skrivende stund 26.268 abonnenter. Blandt de 334 videoer, som indtil videre er slået op, viser størstedelen både verbale og fysiske konfrontationer mellem Rasmus Paludan og moddemonstranter. Nogle af videoerne er blevet set flere end hundredetusinde af gange.

Til hans demonstrationer er det ikke uset, at unge med et stort smil råber »V for sejr,« som er Rasmus Paludans slagord, eller henvender sig til Paludan for at tage billeder sammen med ham.

Smidt ud af Nye Borgerlige

Stram Kurs var dog ikke starten på Rasmus Paludans politiske karriere. I 2017 blev han medlem af Nye Borgerlige, hvor han blev udpeget som kandidat for partiet til kommunalvalget i København.

Det varede dog ikke længe, før han måtte sige farvel til Nye Borgerlige på grund af sine holdninger og udtalelser. I samme periode var han aktiv i foreningen For Frihed, der er imod islamisering, og som i denne periode afholdt demonstrationer i Københavns gader. I en tale til en af For Friheds demonstrationer udtalte Rasmus Paludan:

»Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. Og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede hører hjemme.«

Kort tid efter var han ikke længere velkommen i Nye Borgerlige og umiddelbart efter oprettede han Stram Kurs, der i øjeblikket samler underskrifter ind til at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.