Når valget kommer, går vismændene i hi for at beskytte sig selv

Grænsen mellem politik og økonomi er hårfin, og under en valgkamp bliver gråzonen kun endnu mere udtalt.

Derfor tog formandskabet for De Økonomiske Råd − de såkaldte vismænd − allerede for år tilbage en principiel beslutning om at indføre spærretid, når et valg udskrives.

»Formålet er at skærme organisationen mod at havne i situationer, hvor vores udtalelser bliver brugt i en ophidset og mere polariseret politisk periode,« forklarer overvismand og økonomiprofessor på Aarhus Universitet Michael Svarer.

Han vil ikke forholde sig konkret til Djøfs forslag om at indføre en form for spærretid for ministres brug af embedsværket forud for en valgkamp, men han kan sagtens se paralleller til vismændenes egen praksis.

Spærretiden betyder konkret, at under valgkampen svarer de fire uafhængige vismænd ikke på spørgsmål fra pressen, der relaterer sig til valgkamp. Det skal beskytte deres troværdighed og sikre, at deres udtalelser ikke bliver tolket som støtte til et bestemt politisk forslag eller parti.

Nuancerne forsvinder

»Der er en tendens til, at fagligheden daler lidt, når valgkampen for alvor kører. Vores bidrag skal være faglighed, og når valgkampen nærmer sig, bliver de faglige detaljer simpelthen mere underspillede,« siger Michael Svarer og fortsætter:

»Uanset hvor mange forbehold og nuancer vi kommer med, er det svært at undgå, at vores udtalelser bliver læst ind i valgkampen, hvor tingene kører så hurtigt.«

Allerede nu, hvor valget endnu ikke er udskrevet, men hvor valgkampen de facto er i fuld gang, befinder vismændene sig i lidt af en gråzone.

»Vi er ikke i spærretid endnu, men vi vil lægge bånd på os selv i den forstand, at hvis et spørgsmål er mere politisk end økonomisk, så vil vi afholde os fra at sige noget om det,« siger Michael Svarer.