Ellen Trane giver et løfte til psykisk syge

Bare rolig – flere psykisk syge skal ikke have dankortet op.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) svarer nu igen på et af de kritikpunkter, der har været fremført, efter at regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde sundhedsreformen for en uge siden.

En del af reformen går på, at flere personer med angst og depression skal behandles i primærsektoren frem for i hospitalspsykiatrien. Og flyttes patienter fra hospital til primærsektor, er vejen banet for øget brugerbetaling, har det lydt fra Bedre Psykiatri.

For mens hospitalspsykiatrien er gratis for de syge, er der en egenbetaling på 40 pct. til behandling ved psykolog efter henvisning fra egen læge. Men der er ikke planer om at indføre egenbetaling for flere psykisk syge, lyder det nu fra sundhedsministeren.

»Jeg kan læse mig til, at der er en udbredt misforståelse om dette, og det er derfor vigtigt at understrege, at behandling af depression og angst i primærsektoren ikke er ensbetydende med, at flere patienter skal behandles i tilskudsordningen til psykologbehandling med dertilhørende egenbetaling. For personer, der får en gratis behandling af enten depression eller angst i dag, vil også kunne få det i fremtiden. Men behandlingen vil ikke nødvendigvis foregå på sygehuset,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

30 nye senge

Generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard er selvfølgelig glad for, at regeringen siger, at det ikke er tanken at indføre mere brugerbetaling.«

»Men så savner jeg, at man i sundhedsaftalen skriver, at man vil ændre lovgivningen, så det ikke sker. For vi må bare konstatere, at det er lovgivningen i dag. Og derfor er vi stadig dybt bekymrede for brugerbetaling ind ad bagvejen,« siger han.

Med sundhedsreformen lægger regeringen og Dansk Folkeparti også op til at investere 60 mio. kr. i intensive senge i psykiatrien. Det svarer til omkring 30 nye senge, og fra flere sider bliver det antal problematiseret i dagens udgave af Jyllands-Posten.

»Det er atter engang klatbeløb, og det forslår som en skrædder i helvede,« lyder det fra psykiater og formand i Dansk Psykiatrisk Selskab Gitte Ahle, som peger på, at de ekstra sengepladser ikke engang kan kompensere for det antal senge, der er blevet skåret væk de seneste år.

Fra 2014 til 2017 blev der nedlagt 67 sengepladser. I samme periode er antallet af patienter i sygehuspsykiatrien vokset år for år.

Historiske årsager

At flytte en større del af behandlingen fra hospitalspsykiatrien til det nære er dog en fornuftig vej at gå, lyder vurderingen fra Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Men problemet er bare, at det nære slet ikke er gearet til opgaven. Der skal uddannes folk, så der vil måske gå 15 eller 20 år, før rammerne er til, at opgaverne kan flyttes ud,« siger han, der generelt efterlyser »mere realisme i sundhedsreformen«.

Den dag, hvor rammerne er på plads, er det dog tænkeligt, at flere patienter vil komme til selv at betale for behandlingen, vurderer Jakob Kjellberg.

»Vi har været alt for gode til at køre folk ind på sygehusene, og på sygehusene har man af historiske årsager ikke brugerbetaling. Hvis hele tanken er, at vi skal blive skarpere på at få lagt tingene de rigtige steder, kan det godt have den konsekvens, at nogen, der ikke betaler i dag, kommer til at betale,« siger han.