Seksgællet haj fanget i dansk farvand for første gang
En næsten 150 kg tung haj blev fanget på havet ud for Thyborøn.
En seksgællet haj er for første gang nogensinde blevet hevet op fra dansk farvand.
Da Tobias Konnerup i december tømte nettet ud over dækket af sin kutter på havet ud for Thyborøn, havde han ikke forventet at se halen på en over to meter lang seksgællet haj stikke op fra mellem alle de små fisk i nettet.
»Vi kunne tydeligt se, at det var en haj, vi havde fanget. Og vi kunne også ret hurtigt se, at vi ikke havde fanget sådan en her før,« siger Tobias Konnerup, som til dagligt fisker på kutteren Malle l153 med afgang fra Thyborøn.
Man bliver sjældent skræmt, for man når at se lidt af hvert. Hajer er typisk døde, når vi får dem op på båden. Det var den her også. De ligger ikke og spjætter, ligesom de mindre fisk kan gøre,Tobias Konnerup, fisker
Egentlig er det meget normalt for Tobias Konnerup at fange store fisk. Han har før fanget både hvaler, sæler og sildehajer. Men den næsten 150 kg tunge seksgællede haj var alligevel usædvanlig.
»En af mine kolleger er 56 år gammel og har været fisker i mange år, og han havde heller aldrig set noget lignende,« siger Tobias Konnerup.
Der gik noget tid, før Tobias Konnerup forsøgte at finde ud af, præcis hvad det var for en fangst, han havde gjort sig. Først efter han var kommet på land og viste de billeder, han havde taget frem til nogle venner, tog han kontakt til ekspert på Naturhistorisk Museum, Henrik Carl.
Der har før været mistanke om, at den seksgællede haj kunne findes i dansk farvand, men dette er første gang, det kan dokumenteres.
»Det er en af verdens største kødædende hajer, og det er fedt at få dokumenteret, at den er i Danmark,« siger Henrik Carl til DR.
Den seksgællede haj er ifølge Rune Kristiansen, som er kurator og biolog på Kattegatcentret, let at genkende, fordi den netop har seks gællespalter på hver side. Andre typer hajer har som regel ikke mere end fem gællespalter.
Selv om det er første gang, den seksgællede haj er dokumenteret i dansk farvand, er den ofte set længere ude i Nordsøen. De lever typisk i koldt vand og kan sammenlignes med grønlandshajen, fordi de bevæger sig meget langsomt.
»Nogle gange kan man undre sig over, hvordan de nogensinde får noget at spise, når de er så langsomme. Men de sniger sig typisk ind på f.eks. sovende sæler og spiser dem,« siger Rune Kristiansen.
Blandt andet derfor er de ikke farlige for mennesker. Heller ikke Tobias Konnerup blev bange, da han så hajen.
»Man bliver sjældent skræmt, for man når at se lidt af hvert. Hajer er typisk døde, når vi får dem op på båden. Det var den her også. De ligger ikke og spjætter, ligesom de mindre fisk kan gøre,« siger Tobias Konnerup.