Fire busbrande, graffiti og en tilbagetrukket reklame: Ombudsmanden har sat sidste punktum i sag om ytringsfrihed
Ombudsmanden har truffet afgørelse i en fire år gammel sag, hvor Movia blev beskyldt for brud på ytringsfriheden.
»Boykot Israel - free Gaza« stod der på en af trafikselskabet Movias busser parkeret på et garageanlæg på Østerbro i København i starten af maj 2015. Fire andre busser på anlægget var blevet brændt ned.
Ildspåsættelsen af busserne skete, kort efter Movias meddelelse om, at de trak en reklame fra Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (DPV) tilbage. DPV valgte at klage over beslutningen, og ombudsmanden har nu efter fire år truffet afgørelse om klagen.
Kampagnen, som skulle have kørt på 35 bybusser i København og omegn, lød: »Vores samvittighed er ren! Vi hverken køber produkter fra de israelske bosættelser eller investerer i bosættelsesindustrien« og var underskrevet af to Hellerup-borgere, Charlotte og Lizzie.
Movias bestyrelse meddelte efter fire dage og en række klager, at kampagnen virkede unødigt stødende, at den var udviklet uden behørig ansvarsfølelse, og at den var diskriminerende med hensyn til nationalitet. På den baggrund valgte Movia med øjeblikkelig virkning at fjerne kampagnen fra busserne.
»Vi kan bare ikke gå ind i konflikten Israel-Palæstina. Vi er et offentligt tilgængeligt tilbud for alle, og vi ønsker ikke at blive del af en konflikt. Tværtimod,« udtalte kommunikationsdirektør for Movia Camilla Struckmann sig i den forbindelse til DR.
Var det en ulovlig beslutning og i strid med ytringsfriheden, da Movia valgte at fjerne kampagnen fra deres busser? Det mente DPV. Men Folketingets Ombudsmand har nu afvist den klage, skriver Movia i en pressemeddelelse.
Det er ikke den eneste gang, Movia har forholdt sig direkte til de reklamer, som optræder på siderne og bag på busserne. Senest i november 2018 valgte busselskabet at forbyde brug af en reklame med kunstneren Suste Bonnén, hvor hun var portrætteret med en tegning af en penis på kinden.