Vismand om produktivitet i folkeskolen: »Det er jo ikke knappenåle, vi producerer«

I en ny rapport fra Det Økonomiske Råd foreslår vismændene, at grundskolens produktivitet ikke kun måles på time- og elevtal.

Artiklens øverste billede
Af vismændenes rapport fremgår det, at grundskolens produktivitet målt ud fra Pisa-resultater ikke har ændret sig synderligt fra 1995 til 2013. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Det kan skurre i ørerne.

For folkeskolen er ikke en fabrik, og eleverne er ikke produkter, som man kan spytte ud på et samlebånd. Ikke desto mindre har vismændene i Det Økonomiske Råd forholdt sig til lige præcis produktiviteten i grundskolen i rapporten ”Produktivitet 2019”.

»Grundskolen udgør 12-13 pct. af den offentlige sektor, og som tingene står i dag, optræder der værdiskabelse i grundskolen. Men når vi kigger på udviklingen i faste priser, er det udelukkende målt på det antal timer, som eleverne er i kontakt med læreren. Alt det, man måtte gøre for at forbedre undervisningen, slår slet ikke igennem i nationalregnskabet. Vi fanger ikke de ting, der foregår, når lærerne bliver dygtigere til at undervise,« siger vismand Carl-Johan Dalgaard.

Det er jo ikke knappenåle, vi producerer. Det er ikke indlysende i forhold til et skolesystem, at der skal være 2 pct. produktivitetsfremgang.

Carl-Johan Dalgaard, vismand

Derfor præsenterer de økonomiske vismænd en ny metode til at opgøre produktiviteten i grundskolen. En metode, som medregner Pisa-resultaterne.

Ser ikke dannelsen

Men ved udelukkende at fokusere på målbare enheder som Pisa-resultater risikerer man at overse andre vigtige elementer, mener forsknings- og udviklingschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen.

»Det er jo vigtigt og rigtigt at forholde sig til, hvordan vi udvikler os i Pisa fra måling til måling. Men ved at gøre det til et entydigt produktivitetsmål taber vi blikket for, hvad skolen egentlig er for en størrelse. Man berører kun et bestemt element af, hvad eleverne skal lære. Skolen har jo et bredere sigte, et dannelsesformål,« siger han.

Men er det ikke vigtigt at have noget at måle på, når man som regering skal vurdere, hvor mange penge man vil placere i folkeskolen, i forhold til hvad man får?

»Du kan jo ikke nødvendigvis se ud fra Pisa-resultaterne alene, hvor meget du får for pengene. Det er i orden at se på det, men jeg er bekymret for, hvorvidt de politiske beslutninger og investeringer udelukkende baserer sig på det, eller om man også siger, at det er vigtigt, at vi foretager investeringer for at skabe gode sociale og faglige fællesskaber.«

Carl-Johan Dalgaard er enig i, at folkeskolen ikke alene kan vurderes på det målbare.

»Vi er de første til at erkende, at det, der foregår i folkeskolen, er multifacetteret, så det er klart, at det er et produktivitetsmål, der har sine begrænsninger. Men lad os lige huske på, at udgangspunktet er, at man kun måler, hvor mange timer børnene er i skole, ikke om de lærer noget eller trives.«

Grænser for læring?

Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, har svært ved at se, at Pisa-resultaterne kan bruges til at måle særlig meget.

»Der er en kæmpe risiko ved, at vi gør det til et måleinstrument, for så begynder vi at koncentrere os om den del, og så bliver det et mål i sig selv at få bedre Pisa-resultater. Man risikerer, at eleverne ikke får lært alt det andet vigtige,« siger han og peger på, at OECD har en intern diskussion om anvendeligheden af Pisa.

»Hvis man forestiller sig, at eleverne bliver dygtigere i alle lande, så vil Danmark komme ud med nøjagtigt det samme resultat som i sidste Pisa-måling, fordi man måler Danmark i forhold til andre lande. Og hvis alle de andre lande præsterede dårligere, ville Danmark fremstå, som om vi præsterede bedre. Derfor er det ubrugeligt som et produktivitetsmål.«

Af rapporten fremgår det, at grundskolens produktivitet målt ud fra Pisa-resultater ikke har ændret sig synderligt fra 1995 til 2013, og vismændene skriver:

»Det er muligt, at der er en kognitiv grænse for, hvor effektiv læring kan være, hvilket vil begrænse mulighederne for vedvarende fremskridt.«

Til det siger Carl-Johan Dalgaard:

»Det er jo ikke knappenåle, vi producerer. Det er ikke indlysende i forhold til et skolesystem, at der skal være 2 pct. produktivitetsfremgang. Det er ikke indlysende, at det overhovedet er muligt. Sætningen skal forstås som en advarsel om, at det ikke nødvendigvis er et problem, at produktiviteten ikke stiger meget.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.