Få eksperternes råd til en knivskarp kvote 2-ansøgning
Man skal ikke tænke som en dansker - man skal tænke som en amerikaner, når man skriver en motiveret ansøgning, lyder det fra en studierådgiver.
Har man ikke det adgangsgivende gennemsnit til at blive optaget på drømmestudiet, kan kvote 2 være vejen dertil.
Den 15. marts er der ansøgningsfrist for blandt andet professionsbachelorer, erhvervsakademi- og universitetsuddannelser.
Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad kvote 2-kriterierne består af. Nogle steder skal man sende en motiveret ansøgning.
- Man skal kun sende en motiveret ansøgning til de steder, der beder om det, og undersøge, hvad de lægger særlig vægt på, siger Else Lücking, teamleder for eVejledning på UddannelsesGuiden under Undervisningsministeriet.
- Den skal vise, at man har sat sig ind i uddannelsen, og hvordan man ser sig selv på den, forklarer hun.
Tjek derfor altid den respektive uddannelses offentliggjortes krav til kvote 2-ansøgningen som det første, råder hun.
Den motiverede ansøgning skal indeholde velbegrundede faglige argumenter for ens studiepotentiale, kvalifikationer og kompetencer, tilføjer Torben Theilgaard fra Studievalg Danmark.
- Mange tror, de skal lave et lyrisk cv, og det er absolut der, det går mest galt. Et cv er bagudrettet. Den motiverede ansøgning er fremadrettet. Den skal være analytisk, argumenterende og refleksiv, forklarer Torben Theilgaard.
Han sammenligner den motiverede ansøgning med en jobansøgning: først en kort præsentation og dernæst en beskrivelse af kvalifikationer og kompetencer.
- Man skal ikke tænke som en dansker - man skal tænke som en amerikaner. Man skal slå armene ud og fremhæve, hvorfor man passer til studiet, forklarer Torben Theilgaard.
Det kan også gå galt, når man skal udtrykke, hvor gerne man vil ind på uddannelsen.
- Nogle argumenterer for, at uddannelsen interesserer dem så meget, at alt bliver helt anderledes, hvis de bliver optaget.
- Men det kan virke modsat, hvis man skriver, at man er vildt engageret, når noget er spændende. For studier er også lange, tunge tekster og rugbrødsarbejde, siger Torben Theilgaard.
Man er typisk i starten af 20'erne eller i slutningen af teenageårerne, når man søger ind på en videregående uddannelse.
Så de færreste har mange års erfaring. Så skal man fremhæve sin tid som flaskedreng i det lokale supermarked eller babysitter for naboens børn?
- Det er kun noget, man nævner, hvis det har relevans for den uddannelse, man søger, siger Else Lücking og uddyber:
- I den motiverede ansøgning skal du ikke nævne alt, hvad du har lavet, men reflektere over de erfaringer, du har fået - i forhold til uddannelsen, siger hun og råder til, at man tager afsæt i det, man har lavet i og efter gymnasiet.
Når man skriver ansøgningen, så skal man overbevise optagelsesudvalget om, at interessen for fagområdet stikker dybere end blot en hurtig indskydelse, siger Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset Ballisager:
- Dernæst skal man overbevise om, at man er rustet til at være studerende. Hvis man eksempelvis skal studere et internationalt fag, så vil det være et godt argument, at man har rustet sig til uddannelsen via et udlandsophold, siger han.
Det gælder, uanset om man har undervist engelsk i Nepal, hjulpet elefanter i Tanzania eller været tre måneder i Sydøstasien som backpacker.
- For mig er udlandsopholdet eller et højskoleophold ikke noget værd i sig selv, hvis ikke man formår at perspektivere, hvorfor det har gjort en bedre rustet til netop den uddannelse, uddyber Morten Ballisager.
/ritzau fokus/