Forlængelse af strafzone i Vollsmose: »Vi må være kreative, hvis vi skal bryde banderne op«
Fyns Politi betegner nu de skudepisoder, der har ført til skærpet strafzone i Vollsmose, som en reel bandekonflikt.
I Odense er der en ny bandekonflikt i gang. Hvad Fyns Politi før har beskrevet som »et internt opgør« mellem lokale grupperinger, betegner de nu som en decideret bandekonflikt. Det oplyser Fyns Politi, efter der onsdag aften blev affyret skud i Vollsmose. Ifølge Fyens Stiftstidende blev der skudt med håndvåben mod en personbil.
»Vi efterforsker sagen. Der var ingen, der blev ramt,« siger Sunniva Pedersen-Reng, som er kommunikationsmedarbejder i Fyns Politi.
Skudepisoden medfører en forlængelse af den skærpede strafzone, som Fyns Politi som den første politikreds nogensinde indførte i et boligområde langs Vollsmose Allé.
Forlængelsen medfører til, at der fortsat vil være skærpet strafzone i området frem til den 7. marts 2019 kl. 12.00.
Fyns Politi indførte først visitationszone i hele Vollsmoseområdet i forbindelse med et skyderi i Bøgeparken i Vollsmose den 24. januar. Et skyderi i samme område den 29. januar udløste efterfølgende, at Fyns Politi valgte at indføre skærpet strafzone for første gang, siden loven om dette trådte i kraft den 1. januar 2019.
Politiets opfattelse er, at konflikten indvolverer forskellige grupperinger i Vollsmose og Korsløkkeparken, hvorfor de har valgt at definere klonflikten som en reel bandekrig.
»Der er efter politiets vurdering fortsat et ekstraordinært kriminalitetsbillede i området, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed og kompromittere sikkerheden for beboere og andre, som færdes i området i og omkring Vollsmose. Fortsættelse af den skærpede strafzone vurderes som et egnet redskab til at genskabe trygheden i området,« siger politidirektør Arne Gram til Fyens Stiftstidende.
Der er ingen, der er blevet ramt i nogen af de tre skyderier.
Peter Rahbæk Juel (S), som er borgmester i Odense Kommune roser Fyns Politi for indsatsen i området. Ifølge ham er det en problematik, de har haft øje for i et par år siden opløsningen af banden Dark Army i 2017.
»Selvom det ikke har fyldt så meget i medierne, har vi været meget opmærksomme, og vi har fra kommunens side også iværksat flere tiltag til både forebyggelse og bekæmpelse af bandekriminalitet.« siger Peter Rahbæk Juel.
Han ser den skærpede strafzone som et værktøj, der kan lægge en dyne eller et tryk ned over skyderier og knivopgør imellem rivaliserende grupperinger.
»De gør det jo i boligområder, og når man tænker over det, er det jo helt vildt. Der skal jo ikke være skyderier i boligområder. Så jeg synes bestemt, de her værktøjer som for eksempel skærpet strafzone har deres berettigelse. De er kreative og brutalt drevne, og det kræver også, at vi er kreative, hvis vi skal få dem brudt op,« siger borgmesteren.