Det vælter ind med nye donorer: Viral video gør en kæmpe forskel for kræftramte

Blogger Mette Marie Lei Lange delte torsdag i sin Instagram-historie en personlig video, hvor hun opfordrede sine følgere til at donere stamceller, der især kan redde kræftpatienter.

Mette Marie Lei Langes opfordring kom, fordi hun havde fået at vide, at en treårig dreng, der bor på samme vej som hende, var blevet indlagt med leukæmi. Samme dag modtog hun også en besked fra familien til en lille pige ved navn Ea, som er blevet syg med kræft for anden gang, og der er ingen stamcelledonorer i Danmark, der matcher hende på nuværende tidspunkt.

Bloggeren delte videoen med sine knap 55.000 følgere på Instagram, og videoen fik en hel del respons. Ifølge TV 2 fik videoen 578 til at tilmelde sig som stamcelledonorer i løbet det følgende døgn. Til sammenligning meldte 195 sig som stamcelledonorer i hele januar.

Efter Instragram-historien har Mette Marie Lei Lange lavet flere Instagram-opslag, hvor hun nævner stamcelledonation og interagerer med sine følgere.

Generalsekretær hos Bloddonorerne i Danmark Flemming Bøgh-Sørensen fortæller, at Mette Marie Lei Lange indsats gør en voldsomt stor forskel.

»Vi vil aldrig som organisation kunne skaffe så mange donorer, hvis vi stiller os op på en ølkasse eller deler flyers ud,« siger Flemming Bøgh-Sørensen.

For når det kommer til stykket, så mangler der, ifølge Flemming Bøgh-Sørensen, fokus på stamcelledonation og donorer.

»For det første skal man, som det er nu, være bloddonor for at donere stamceller. Derudover er der forskel på, hvordan det i praksis foregår, når man donerer blod og stamceller. Med blod kan man tappe til et lager, og der findes ”kun” otte blodtyper. Med stamceller kaldes man først ind til donationen, når der et potentielt vævstype-match, og der findes langt flere vævstyper, siger Flemming Bøgh-Sørensen.

Han fortæller, at stamcelledonorregistre over hele verden samarbejder, da det er svært at finde et match. Det betyder, at mange af de danske patienter får stamceller fra udenlandske donorer, ligesom de danske donorer ofte donerer stamceller til udenlandske patienter.

Der bliver foretaget omkring 10 stamcelledonationer fra donorer, der ikke er familie med modtageren, om året i Danmark. Men behovet nærmer sig de 100, ifølge Flemming Bøgh-Sørensen.

Betina Samuelsen Sørensen, der er overlæge ved afdelingen Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital i Skejby, er lidt mere forsigtig med at sætte tal på behovet.

»Mange har forsøgt at regne behovet ud, men det er svært fordi, der er nogle, der har meget sjældne vævstyper, og de er endnu sværere at finde donorer til. Men jo flere der melder sig, jo flere kan vi hjælpe, og der er brug for flere donorer,« siger hun og fortæller, at der findes flere tusinde forskellige vævstyper, hvilket gør det svært at finde et match.

Betina Samuelsen Sørensen lægger vægt på, at flere måske vil være interesseret i at donere stamceller, hvis man ikke behøver at være bloddonor først.

»Man skal være sund og rask for at donere stamceller, så man ikke overfører sygdomme. Det ved vi, at bloddonerne er i forvejen, og det er smart. Men vi arbejder på, at det bliver muligt at donere stamceller uden at være bloddonor. Jeg håber på, at det bliver en mulighed i år, siger Betina Samuelsen Sørensen og forklarer, at det kræver en ny form for web-registrering.

Derudover tror hun, at flere vil melde sig, når de finder ud af, hvor sjældent der rent faktisk opstår et match og en mulighed for at donere.

»Som bloddonor skal man komme regelmæssigt et par gange om året, men som stamcelledonor indkaldes man kun, hvis der er et potentielt match, og højst sandsynligt kommer man kun til at donere én gang i sit liv, fordi der findes så mange vævstyper og så få match. Derfor håber vi, at det vil få flere til at melde sig,« uddyber hun.