Fortsæt til indhold
Indland

LTF's regler blotlagt i retten: Ingen unødvendig afpresning og ingen bandeord

Er Loyal To Familia en forening, og virker den ved vold? Det forsøges bevist i retten, hvor anklagere endevender banden.

En tidlig morgen i marts 2013 ransagede Københavns Politi en lejlighed, hvor de vidste, at et medlem af banden Loyal To Familia (LTF) ofte opholdt sig. I lejligheden fandt politiet hash, skudsikre veste og store bannere med påskriften ”Loyal To Familia”. Og så gjorde betjentene et fund, som kan vise sig at få stor betydning for LTF’s fortsatte eksistens.