Danmark pumper nyt milliardbeløb i forsvaret

Efter et hårdt og vedvarende pres fra den amerikanske præsident, Donald Trump, er regeringen og partierne bag forsvarsforliget netop blevet enige om en aftale, der pumper 1,5 mia. kroner ekstra ind i det danske forsvar.

Det oplyser forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter forhandlinger med de øvrige forsvarsforligspartier.

Aftalen indebærer samtidig, at forsvarsbudgettet på papiret pumpes op med yderligere tre milliarder kroner. Det sker ved, at andre udgifter på statsbudgettet til f.eks. uddannelse og pension af militærfolk flyttes til forsvarets budget. Det betyder, at forsvarsbudgettet i alt kan løftes med 4,5 mia. kr. fra 2023.

Milliardindsprøjtningen betyder ifølge Claus Hjort Frederiksen, at det danske forsvarsbudget i 2023 vil komme op på 1,5 pct. af bnp i stedet for de planlagte 1,3 pct. i det nuværende forlig.

»Det er på et godt, grundigt og gennemtænkt grundlag, at forligskredsen nu har besluttet yderligere at forstærke dansk forsvar, så vi når 1,5 pct. af bnp i 2023. Dansk anseelse og status i NATO er et fælles anliggende,« siger Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.

Milliardindsprøjtningen i det danske forsvar kommer blot et år efter, at et flertal i Folketinget i januar sidste år indgik et seksårigt forsvarsforlig, der samlet tilførte forsvaret 12,8 mia. kr. i perioden. Bag forliget står V, K, LA, DF, S og R.

Trods manøvren med kreative regnemetoder og nye penge når Danmark stadig ikke op på et forsvarsbudget, som udgør 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) i 2024, som den amerikanske præsident og Nato kræver. Men hele øvelsen skal vise Trump, at Danmark bevæger sig opad, så presset fra Washington måske mindskes.

Forsvarsministeriet oplyser, at parterne bag aftalen er enige om, »at bevillingsløftet finansieres inden for rammen til offentlige investeringer«, og at der nu indledes en proces for at beslutte, hvordan de ekstra midler skal anvendes.

Hos DF er forsvarsordfører Jeppe Jakobsen tilfreds med, at regeringen har indset, at det er nødvendigt at tilføre nye penge til forsvaret, og at udfordringen ikke alene kan løses ved at flytte rundt på udgifter i statsbudgettet:

»Det er positivt, at regeringen har indset, at det trods alt ikke er nok at lave skrivebordsmanøvrer, men at vi faktisk også investerer rigtige penge,« siger Jeppe Jakobsen.

Han tilføjer:

»Men vi når stadig kun op på 1,5 pct. af bnp, og så er der stadig fortsat et godt stykke op til det, som vi har lovet Nato og Trump,« siger Jeppe Jakobsen.

Presset på den danske regering er også steget, fordi nære allierede som Tyskland, Norge og Holland har besluttet at bruge flere penge på forsvaret. Med det nye løft kommer Danmark op på samme bnp-niveau som Tyskland. i 2023

Samtidig er regeringen presset af, at Danmark og de øvrige Nato-lande skal levere en handlingsplan til Nato om, hvordan man har tænkt sig at nå op på de 2 pct.

Det mest skeptiske parti i forsvarsforligskredsen - De Radikale - har også valgt at sige ja til regeringens ønske om at afsætte 1,5 mia. kr. ekstra , selv om partiet helst ikke ville give flere penge til militæret, siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R). De Radikale har svært ved at se, hvorfor Danmark skal bøje sig for Donald Trump, som flere gange - ifølge amerikanske medier - har sået tvivl om, hvorvidt USA overhovedet vil blive i Nato.

»Vi synes, at det er mærkeligt at lave yderligere oprustning, fordi den amerikanske præsident opfører sig så bizart, som han gør,« siger Martin Lidegaard, der dog godt kan leve med, at Danmark nu kommer op på samme størrelse forsvarsbudget som Tyskland.

»Der er tale om halvanden milliard kroner ekstra i det ene år – i 2023. Planen er ikke groet i vores baghave, men det kunne være meget værre, og vi glæder os over, at vi ikke er forpligtiget efter denne forligsperiode. Der bliver en ny forhandling, når vi skal lave et nyt forsvarsforlig,« siger Lidegaard, der tilføjer:

»Vi vil nu gøre, hvad vi kan for at sikre, at pengene bliver brugt til noget fornuftigt. For os vil det sige cybersikkerhed, klimaberedskab og Arktis.«

Også Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen bakkede tirsdag op om det øgede budget, og han pegede på, at der bl.a. er brug for penge til et styrket forsvar mod cyberangreb.

»Ved tillægsaftalen bliver forsvarsforliget endnu mere robust,« siger Henrik Dam Kristensen.

Ifølge Lidegaard tages de ekstra 1,5 mia. kr. i 2023 ikke ud af det offentlige forbrug eller det såkaldte råderum. Det er en del af aftalen.

»Pengene tages i den såkaldte offentlige investeringsramme, som bl.a. går til at lave veje, broer og den slags ting,« siger Lidegaard.

Som tidligere beskrevet i Jyllands-Posten har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen efter et voksende pres fra Trump og på opfordring fra Nato været på en målrettet jagt efter poster og udgifter i statsbudgettet, som kan medregnes som militære udgifter og dermed bruges til at få forsvarsbudgettet til at vokse, så det på papiret kommer til at se større ud. Ifølge Claus Hjort Frederiksen drejer det sig bl. a. om sundhedsudgifter, folkepension til forsvarspersonel og udgifter til uddannelse, når eksempelvis en officer tager en bacheloruddannelse.

De Radikale glæder sig over, at regeringen nu har lavet en nyberegning af det danske bidrag.

»Vi har længe haft på fornemmelsen, at Danmark har undervurderet sit bidrag i forhold til andre landes praksis. Vi er glade for, at langt den største del af det øgede budget nu sker ved, at eksisterende midler bare bliver talt med,« siger Martin Lidegaard.

Målet om, at alle Nato-lande skal bruge 2 pct. af bnp på forsvarsudgifter i 2024, som kun en håndfuld lande i dag lever op til, blev fastlagt på et Nato-topmøde i Wales i 2014. Der er dog forskellige fortolkninger af aftalen.

De fleste europæiske Nato-lande mener, at man bare skal arbejde hen imod de 2 pct., mens Donald Trump betragter det som et håndfast løfte, og under et Nato-topmøde i sommer skærpede den amerikanske præsident retorikken med et budskab om, at 2 pct. faktisk ikke engang er nok. Donald Trump mener, at Nato-lande bør bruge 4 pct. af bnp på forsvaret.

Donald Trump har tidligere truet med ikke at komme Nato-lande til undsætning, hvis de bruger for lidt på forsvar. USA bruger selv 3,50 pct. af bnp, eller næsten tre gange så meget som de øvrige Nato-lande tilsammen, og også før Donald Trump pressede amerikanerne på for at få europæiske allierede til at betale mere for deres egen sikkerhed.

I år bruger Danmark 1,21 pct. af bnp, hvilket ifølge Natos opgørelser svarer til 26,7 mia. kr.