Løkkefondens udgifter til administration er vokset markant – nu holder Civilstyrelsen ekstra øje

En større andel til administration. En mindre andel til de udsatte drenge.

Udgifterne til administration i Løkkefonden – der er stiftet af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) – er på et enkelt år mere end fordoblet.

Kort efter at have tabt folketingsvalget i 2011 etablerede Lars Løkke Rasmussen Løkkefonden med det primære formål at hjælpe drenge på kanten tilbage i fællesskabet. Han satte sig selv ind som formand for fonden, men da han i 2015 genvandt statsministerposten, overdrog han rollen som fondsformand til sin hustru, Sólrun Løkke Rasmussen.

Lige fra begyndelsen har fondens årlige administrative udgifter ligget stabilt på omkring 600.000 kr., men i det seneste offentliggjorte regnskab for 2017 er beløbet vokset til godt 1,6 mio. kr.

Det har fået Civilstyrelsen – en styrelse under Justitsministeriet, som holder tilsyn med velgørende fonde – til at reagere, viser akter i sagen.

»Styrelsen skal anmode om at modtage regnskabet for 2018, når dette foreligger, for at følge udviklingen i administrationsomkostningerne,« skrev styrelsen i oktober 2018 i et brev til Løkkefondens direktør.

»Vi er opmærksomme på, at det ser voldsomt ud, og derfor holder vi øje med dem,« uddyber Charlotte Koch, kontorfuldmægtig i Civilstyrelsen.

Tiden og pengene

Administrationsomkostningerne i Løkkefonden udgjorde i 2017 godt 17 pct. af fondens samlede indtægter. Til sammenligning var administrationsprocenten 8,2 pct. i Folkekirkens Nødhjælp, 5,7 pct. i Julemærkefonden og 6 pct. i Børns Vilkår.

At Løkkefonden er så meget dyrere at administrere påkalder sig opmærksomhed, lyder det fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»Formålet i en fond tilgodeses bedst ved at nedbringe de administrative udgifter. Så det vil være helt rigtigt af fonden at sætte fokus på det fremadrettet,« siger han og tilføjer:

»Lars Løkke kan nødvendigvis ikke stå på mål for alt, der sker i fonden, men ude i regionerne og kommunerne vil man da nok studse over fondens administrationsudgifter, når Løkkes regering har så travlt med at tale om afbureaukratisering.«

Robert Hinnerskov, generalsekretær i de danske indsamlingsorganisationers brancheforening, Isobro, hæfter sig dog ved, at Løkkefonden forholder sig til den stigende administration i det offentliggjorte regnskab.

»Vi stiller krav om, at ledelsesberetningen beskriver væsentlige økonomiske forhold, at man for eksempel begrunder ændringer i de administrative omkostninger. Det er tilfældet hos Løkkefonden i 2017-regnskabet, hvor administrationsomkostningerne steg markant. Man forklarer, at omkostningerne er af engangskarakter, og at de vil falde igen,« siger Robert Hinnerskov.

Ifølge direktør i Løkkefonden Frederik Meyer er en stor del af de øgede administrationsomkostninger i 2017 af engangskarakter, som ledelsen ikke vurderer kommer til at gentage sig fremadrettet.

Af regnskabet kan man læse, at fonden har haft ekstra udgifter til »personale, konsulentbistand, assistance og rådgivning«, men hvad pengene konkret er blevet brugt på, vil Frederik Meyer ikke uddybe.

Løkkefonden kan dog blive tvunget til mere åbenhed, lyder det fra Civilstyrelsen.

»Ser det ud på samme måde i regnskabet for 2018, skal vi have dem til at oplyse, hvad de reelt bruger tiden og pengene på,« siger Charlotte Koch.

»For drengenes skyld«

Løkkefonden får donationer og sponsorater fra en lang række aktører i dansk erhvervsliv – heriblandt Bilka, DSV, Danske Banks Fond og de vestjyske storfiskere.

Torben Moth Madsen, ejer af gartnerivirksomheden Rosa Danica, har igennem nogle år støttet Løkkefonden. Han har ikke været vidende om stigningen i de administrative udgifter.

»Jeg støtter fonden for drengenes skyld. Og derfor er jeg selvfølgelig ikke ligeglad med, hvor mange penge fonden bruger på administration. Fokus skal være på drengene,« siger han.

Carsten Stender, sponsor og direktør i Stender Projektudvikling, glæder sig over, at der nu kommer fokus på administrationsudgifterne i Løkkefonden, men han understreger også, at han har tillid til fondens ledelse.

»Fonden hjælper nogle drenge, som har haft det svært, og det vil jeg gerne støtte. Der er nogle udgifter til administration, men spørgsmålet er altid, hvor meget der ender hos dem, som skal have glæde af det. Så jeg kan kun bifalde, at der bliver kigget ned i den del, men jeg er helt tryg ved, at kassen stemmer, da jeg har stor tillid til folkene bag,« siger Carsten Stender.

Andre sponsorer vil ikke forholde sig til stigningen i de administrative udgifter i Løkkefonden.

»Det må du tale med dem om,« lyder det fra sponsor Lars Seier Christensen, ejer af Seier Capital, mens sponsor og forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen siger:

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

Bilag og betalte møder

Michael Knudsen, klinikejer af Nordsjællands Sportsfysioterapi og sponsor af Løkkefonden, har det »helt fint med«, at omkostningerne har været stigende.

»Jeg har personligt ingen holdning til, om de bruger 5, 10 eller 25 pct. af deres indtægter til administration, da jeg ved, at det koster penge at hjælpe flere og flere drenge hvert år,« siger han, der dog ærgrer sig over »fortællingen om Løkkefonden fra mediernes side«.

»Drengene og den gode historie burde være i fokus fra mediernes side, men det meste kommer til at handle om rod i bilagene og betalte møder med statsministeren,« siger han bl.a. med henvisning til historien om, at Akademikernes A-kasse har haft adgang til enetid med Lars Løkke Rasmussen efter at have støttet fonden med 50.000 kr.

Indtægterne i Løkkefonden var knap 9,3 mio. kr. i 2017 mod knap 7,6 mio. kr. året før. Lars Løkke Rasmussen er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelse.