Hvad kan forklare den værste togulykke i 30 år?

Panoramabillederne fra tv-helikopteren over Storebæltsbroen lod det lange, smalle IC4-tog med den krøllede snude prente sig ind i hukommelsen.

De indkapslede alvoren, mens redningskøretøjer med blå blink lyste op på broen over det brusende bælt. Her mistede seks personer (senere opjusteret til otte, red.) livet på årets første arbejdsdag, og yderligere 16 blev kvæstet, da en lastvognstrailer læsset med ølkasser faldt af et modkørende godstog og tilsyneladende flænsede siden af den forreste togvogns sølvgrå ydre.

Begge tog hamrede bremserne i og standsede. 10 ambulancer, tre helikoptere, beredskab og politi blev tilkaldt. Og spørgsmålene begyndte at tårne sig op. Over dem alle dette: Hvordan kunne det ske?

Hvad kan forklare den værste togulykke i Danmark, siden et tog i 1988 kørte af sporet ved Sorø, og 8 personer omkom? Var det blæsten? Var der noget galt med godstoget? Lå der en menneskelig fejl bag?

Havarikommissionen har nu indledt jagten på svar.

Da ulykken indtraf, var Storebæltsbroen lukket for biltrafik. På østbroen – som er den høje del af Storebæltsbroen, og hvor der kun kører biler – var der målt gennemsnitlige vindhastigheder på over 25 m/s. På vestbroen – den lave del vest for Sprogø, hvor togene kører parallelt med motorvejen – toppede gennemsnittet ved 20,9 m/s. Mere end 21 m/s. ville udløse hastighedsbegrænsninger for godstrafikken.

»Togene har kunnet køre med fuld hastighed, for vi har ikke registreret gennemsnitlige målinger over de fastsatte grænser,« siger Martin Harrow, som er Sikkerhedschef i Banedanmark.

Det er Banedanmark, som har ansvaret for at stoppe eller regulere togtrafikken over Storebælt, hvis det er nødvendigt.

Gamle regler skal granskes

Hos Sund og Bælt, som driver Storebæltsbroen, forklarer teknisk chef Lars Agersø Nielsen, at der i restriktionerne ikke skelnes mellem lette og tunge godsvogne, når det afgøres, om togene må køre på broen.

Martin Harrow kunne onsdag ikke oplyse, hvordan de gældende restriktioner er fastlagt, og hvorfor der ikke skelnes mellem tungt gods og let gods i reglerne.

»Det er ikke der, vores fokus har ligget endnu. Men som mange andre regler på jernbaneområdet ligger de beslutninger langt tilbage. Vi vil i de kommende dage finde ud af, hvordan reglerne helt specifikt er fastlagt,« siger Martin Harrow.

Han påpeger, at det endnu ikke vides, om den kraftige vind spillede en rolle i ulykken, og at de gældende restriktioner på togtrafikken aldrig før har været til debat, fordi en lignende ulykke aldrig før er sket på strækningen.

Generelt sker det sjældent, at Storebæltsbroen bliver lukket helt ned, viser en opgørelse fra Sund og Bælt.

Fra åbningen for biltrafik i 1998 til den 28. september 2018, da en landsdækkende politiaktion i en terrorsag lukkede Storebæltsbroen i to timer, er der registreret i alt 55 såkaldte totallukninger. De 26 var på grund af vind.

I alt havde Storebæltsbroen frem til september 2018 været totallukket i sammenlagt 196 timer og 20 minutter – altså godt otte døgn.

Banedanmark oplyste onsdag eftermiddag, at togtrafikken ville være indstillet resten af dagen, mens ulykkesstedet fortsat skulle undersøges.

Når I åbner togtrafikken igen, kan I så køre videre med de restriktioner, som man har kørt med indtil ulykken onsdag morgen?

»Fordi vi endnu ikke ved, præcis hvad der er sket, er det svært at sige noget om. Men når vi åbner trafikken igen, har vi selvfølgelig taget en vurdering af, om der skal tages nye forbehold,« siger Martin Harrow.

Det gods, som efter ulykken onsdag morgen lå spredt langs skinnerne, var Carlsbergs. Det var primært ølkasser, som skulle fragtes fra Høje Taastrup til Fredericia.

Carlsberg sender sin »dybeste medfølelse til alle involverede« i togulykken. Det siger presseansvarlig Kasper Elbjørn. Han oplyser desuden, at togsættet er operatørens. I dette tilfælde DB Cargo Danmark – DB står for Deutsche Bahn.

Togoperatør i uvished

Jan Wildau er kommunikationschef i DB Cargo. Han oplyser, at det er operatørens ansvar at sikre sig, at togvognene er korrekt sikret, når toget forlader perronen.

Vognene på godstoget – inklusive den trailer, som faldt af – er sættevogne til lastbiler, som er kørt op på togvogne og derefter fastmonteret ved bagakslerne og foran med en såkaldt kingpin – en slags mekanisme, som låser sættevognen fast til togvognen.

»Vi skal holde fast i, at ingen endnu ved, hvad der skete med den vogn. Det eneste, vi ved, er, at der var en vogn, og så var der ikke. Der kan være sket mange ting. En kastevind, metaltræthed, støbefejl eller noget helt andet. Vi ved det ikke,« siger Jan Wildau.

Tager I nogen særlige hensyn, når I kører med vogne med tom emballage til forskel for mere tungt gods?

»Vi tager det hensyn, at vi monterer vognene, som loven foreskriver. Jeg tror, vi allesammen skal være glade for, at det ikke er op til den enkelte, hvordan vi skal sikre vores vogne. Nu skal det så undersøges, om vognen var monteret korrekt. Og hvis den var det, hvordan kunne det så alligevel ende galt,« siger Jan Wildau, som oplyser, at DB Cargo lige nu bistår Havarikommissionens undersøgelse.

En berørt dronning

Mens passagerer blev bjærget, og politiet afhørte de to lokomotivførere, vækkede onsdagens ulykke og dens omfang mindelser, som rækker årtier tilbage.

Til Sorø i 1988, da 8 blev dræbt og 72 kvæstet. Til den nedlagte Kølkær Station mellem Herning og Brande, hvor to lokomotivførere og en passager blev dræbt, da to regionaltog kolliderede den 2. marts 2000. Til Holte Station i Nordsjælland, hvor én blev dræbt og fem kvæstet, da to S-tog stødte sammen den 7. november 2002.

Det historiske tilbageblik illustrerer, at togulykker med dødelig udgang hører til sjældenhederne i Danmark. Også derfor sendte billederne fra Storebæltsbroen rystelser gennem landet. Ud i stuerne og ind i kongehuset.

»Denne morgens forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen berører mig dybt. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til såvel de efterladte og deres familier som til de tilskadekomne,« udtalte dronning Margrethe til kongehusets hjemmeside.

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) konstaterede, at »helt almindelige danskere på vej på arbejde eller hjem fra juleferie har fået slået deres liv i stykker. Det er dybt ulykkeligt«.

Nogle af de helt almindelige danskere omkom, andre blev kvæstet og sendt til behandling på Odense Universitetshospital. Til de øvrige passagerer etablerede Nyborg Kommune et midlertidigt krisecenter på Nyborg Idrætspark, hvor de kunne få krisehjælp fra psykologer og beredskabsfolk.

Braget, da toget blev ramt

Fotos fra indersiden af toget viste de ødelæggelser, som i hvert fald nogle passagerer var vidne til. Bøjet metal, løse kabler og glasskår.

Øjenvidner berettede om braget, da toget blev ramt. Om gnisterne, der fløj, og alt, der blev sort.

Én havde set de omkomne og hjulpet de kvæstede. Mange havde formentlig tænkt over, hvad der var sket, hvis de havde siddet på en anden plads i lyntog 210, som med 131 passagerer og 3 DSB-ansatte om bord var på vej mod København.

På åstedet på Storebæltsbroen var der to opgaver, lod Fyns Politi forstå ved tre pressemøder i løbet af onsdagen. Det ene handlede om at hjælpe involverede og pårørende og om at rydde op, så der igen kan åbnes for trafikken. Det andet handlede om at samle viden.

Det er nu politiets og Havarikommissionens opgave at klarlægge præcis, hvad der gik galt.

Souschef i Havarikommissionen, Bo Haaning, vurderede få timer efter ulykken, at det måtte være den løsrevne lastvognstrailer, som forårsagede ulykken. Havarikommissionen er nu i gang med den indledende undersøgelse.

Bo Haaning oplyser, at kommissionens arbejde med ulykken skal fastslå, hvad der skete, ligesom der skal udarbejdes en rapport. Og så skal Havarikommissionen komme med anbefalinger til, hvordan lignende ulykker undgås i fremtiden. Kommissionens arbejde kan vare flere måneder, oplyser Bo Haaning.

Fyns Politi oplyste onsdag eftermiddag, at man endnu ikke havde identificeret alle seks omkomne. Det havde derfor heller ikke været muligt at underrette pårørende. De 16 kvæstede var alle uden for livsfare, og politiet opfordrede alle andre, der havde været om bord på toget, til at lade sig registrere, så man kunne danne sig et fuldt overblik.

Et fuldt overblik over den værste togulykke i Danmark i 30 år.