Fortsæt til indhold
Indland

Den mest dødelige togulykke siden 1988

Det er mere end 30 år siden, at en togulykke kostede så mange menneskeliv.

Onsdag morgen mistede seks personer livet i en togulykke på Storebæltsbroen, da et lyntog fra Fyn med retning mod Sjælland blev ramt af dele fra et godstog. Det er den mest dødelige togulykke siden ulykken i Sorø i 1988.

Ulykken ved Holte Station skyldtes, at et togsæt kørte over et vendspor og afsporede. Arkivfoto.
  • Den 7. november 2002 stødte to S-tog sammen på Holte Station i Nordsjælland. En person mistede livet, og fem blev kvæstet.
Tre blev dræbt ved et voldsomt sammenstød mellem to MR-tog på den nedlagte Kølkær station på strækningen mellem Brande og Herning. Her ses fronten på det holdende tog fra Herning hvori to mennesker blev dræbt. Foto: Morten Overgaard
  • Den 2. marts 2000 omkom to lokomotivførere og en passager, efter at to regionaltog stødte sammen mellem Herning og Brande.
  • Den 1. maj 1997 kolliderede to lokaltog sydøst for Gilleleje. Ulykken kostede to mennesker livet og omkring 20 kom til skade.
  • Den 18. januar 1993 stødte et regionaltog sammen med et godstog cirka en halv kilometer syd for Næstved Station. En passager og en DSB-funktionær omkom, og fire passagerer blev kvæstet.
  • Den 28. december 1992 blev et nattog på vej fra Frederikshavn til København afsporet ved et sporskifte ved indkørslen til Roskilde Station. En lokomotivfører mistede livet og to passagerer blev lettere kvæstet.
  • Den 19. august 1991 mistede en 25-årig passager livet, og 70 mennesker kom til skade, da linje B-toget mod Holte på Dybbølsbro Station kolliderede med et linje C-tog mod Klampenborg.
Togulykken blev en af de mest dødelige togulykker i historien, da et ME-lokomotiv med syv passagervogne passerede sporskifterne i den vestlige ende af Sorø Station med højere hastighed end tilladt. Havargruppens rapport fastlog efterfølgende, at farten havde været helt oppe på 120 km/t, hvor den tilladte hastighed var 80 km/t. Arkivfoto.
  • Den 25. april 1988 kørte et tog med høj hastighed af sporet ved Sorø. Togulykken kostede otte mennesker livet og 72 personer kom til skade.
I 1986, nær Hvidovre station, kørte et godstog ud over skrænten og ned på Hvidovrevej. Togføreren blev dræbt under ulykken. Akrivfoto.
  • Den 11. marts 1986 blev en person dræbt, efter at et godstog på vej fra København til Roskilde braste gennem blindsporets stopbom ved Hvidovre Station og styrtede ned på Hvidovrevej.
Da to toge kolliderede ved en vejbro i Stenløse mistede tre personer livet. Arkivfoto.
  • Den 9. september 1983 kørte et passagertog fra Frederikssund ind i et modkørende materieltog ved Stenløse på Sjælland. Tre mennesker blev dræbt og 22 kvæstet.
I september 1973 mistede to mennesker livet, da et S-tog fra Hillerød kørte ind i et holdende tog ved Østerport.
  • Den 7. september 1973 kørte et S-tog fra Hillerød ind i et holdende tog ved indkørslen til Østerport Station. To blev dræbt og 23 kvæstet.
  • Den 24. marts 1971 stødte et S-tog sammen med løbske godsvogne mellem Birkerød og Allerød, hvorved en person blev dræbt, og fem såret.
Ved lyntog-ulykken ved Marslev var kollisionen så kraftig, at flere vogne blev trykket sammen, og mange af de dræbte og sårede måtte skæres fri af vognene. Akrivfoto.
  • Den 10. august 1967 påkørte lyntoget ”Nordjyden” et stillestående lyntog med en hastighed på 70-89 km/t. Ulykken skete få kilometer fra Odense Station og kostede 11 mennesker livet, mens 47 blev kvæstet.
  • Den 1. november 1919 kørte et eksprestog med voldsom fart ind i de fem bagerste vogne på et tog, der stod stille på grund af en nødbremsning, fordi et barn havde åbnet døren og var faldet ud på skinnerne. Ulykken skete ved Vigerslev og kostede 40 personer livet, mens 30 blev hårdt kvæstet.
  • 26. juli 1913 omkom 15 mennesker, fordi toget ”emigranten” afsporede på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramming Station.

Kilder: Ritzau & toglyde.dk