Læger og sygeplejersker afviser behov for Løkkes sundhedsreform

Statsministeren bebudede »forsvarlige forbedringer« af sundhedsvæsenet, men hverken læger, sygeplejersker eller en professor kan få øje på behovet for en reform.

Artiklens øverste billede
Formænd for det hvidkitlede personale ser ikke et behov for en sundhedsreform, sådan som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har skitseret den indtil nu. Foto: Stine Bidstrup

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skød det nye år i gang med en tale, hvor han gødede jorden for den reform, der dels skal fungere som affyringsrampe ind i valgkampen, dels skal forbedre sammenhængen i sundhedsvæsenet, når patienter udskrives fra sygehuset.

»Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd,« sagde statsministeren og fortsatte:

»I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye lokale sundhedsfællesskaber. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet.«

Grundtanken er, at hvert sundhedsfællesskab skal bygges op omkring de 21 nuværende akutsygehuse. De får hovedansvaret for at bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Det store spørgsmål er, om regionerne vil overleve sådan en reform. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative ønsker alle at nedlægge regionerne, men nytårstalen gav intet svar på, hvor statsministeren står i det spørgsmål. Han har tidligere udtalt, at »hvis der skal ske noget med regionerne, så er vi også parate til at se på det«.

Overhovedet intet behov

Men behovet for sådan en stor strukturel manøvre er slet ikke til stede, lyder reaktionen fra flere kanter.

Talen viser, at regeringen er kørt fast. Ingen visioner, ingen vilje. Det eneste, regeringen har tilbage, er en sundhedsreform, som vi frygter vil føre til mere centralisering og usikkerhed.

Nicolai Wammen (S), politisk ordfører

»I stedet for at tegne nye organisationsdiagrammer bør regeringen forholde sig mere konkret til de store påtrængende problemer i sundhedsvæsenet: overbelægning, underfinansiering og en psykiatri, som lider,« siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Han henviser til, at der er kommet 55.000 flere patienter på to år, mens antallet af ansatte i sundhedsvæsenet er stort set uændret.

»Behovene stiger hurtigere, end pengene kan følge med,« konstaterer Andreas Rudkjøbing.

Også sygeplejerskernes fagforbund afviser, at der er brug for at organisere sundhedsvæsenet på en ny måde.

»Vi ser overhovedet ikke et behov for de strukturelle omlægninger, som statsministeren taler så meget om. Vi mener, at akuthospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger allerede er godt i gang med at finde hinanden i løsninger, der skaber en bedre sammenhæng,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Hun mener, at en stor reform vil fjerne fokus fra det egentlige problem: at for mange kronisk syge ikke får hjælp nok.

»Og den hjælp kommer ikke ud af en strukturreform. Den kommer af, at vi ansætter rigtige medarbejdere til at løse de rigtige opgaver,« siger Grete Christensen.

Flere varme hænder

Også i statsministerens eget parti er der modstand mod at trække nye streger i sundhedsvæsenets organisering. Før jul gik en stribe folketingsmedlemmer ud og advarede mod at lukke regionerne.

»Der er sikkert nogle, der mener, at det kan gøres bedre med embedsmænd eller udpegede bestyrelser. Jeg har bare en anden holdning til folkestyret. Vælgerne skal kunne holde de politikere, der styrer sundhedsvæsenet, ansvarlige,« lød det fra tidligere gruppeformand Søren Gade (V) i Avisen Danmark.

Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet og en af landets førende eksperter i sundhedsvæsenet, indrykkede desuden en kronik i Jyllands-Posten i juledagene, hvor han rejste spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er brug for en sundhedsreform. Han leverede selv svaret: nej.

Vi har brug for et sundhedsvæsen, der er mere tæt på danskerne. Løkke nævner i talen 21 nye sundhedsfællesskaber, som skal oprettes. Det giver ikke nogen mening at nævne dem, uden at man samtidig tager livtag med regionerne.

Kristian Thulesen Dahl (DF), partiformand

Professoren påpegede f.eks., at debatten om bedre sammenhæng har været i gang siden 1980’erne, og at arbejdet er i gang med at få behandlet flere kroniske patienter hos den praktiserende læge frem for på sygehusene.

»Den påtænkte 2019-reform har i bedste fald været forberedt i et lille sekretariat i Finansministeriet siden september, og de få udslip fra arbejdet peger ikke på en stærk og overbevisende vision, og vi har endnu til gode at se omridset af en brændende platform,« skrev Kjeld Møller Pedersen.

Nytårstalen var sparsom på detaljerne i det udspil, der ventes at blive præsenteret i løbet af januar. Lars Løkke Rasmussen sagde dog så meget, at der bliver brug for at ansætte flere varme hænder og uddanne ekstra sygeplejersker. Han henvendte sig direkte til sundhedspersonalet og sagde:

»Jeg ved godt, at I løber hurtigt. Jeg vil gerne ansætte flere varme hænder. Men der er ikke mange arbejdsløse sygeplejersker i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før.«

Uro i udlandet

Lars Løkke Rasmussens sidste nytårstale inden det kommende valg var ud over sundhedspolitik præget af statsministerens bekymring for den politiske uro, der hersker uden for Danmark i øjeblikket. Han pegede på Rusland, der truer sine nabolande, USA, der er sig selv nærmest, og Storbritannien, der er på vej ud af EU.

»I 2019 er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Og håbet om frihed blev tændt i hele Europa. Det er det historiske bagtæppe. Men i disse år er det, som om tæppet bliver trevlet op. Den fredelige verden, vi drømte om, er i opbrud. Øjebliksbilledet er flimrende og porøst. Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen,« sagde han.

For stramt

Også udlændingepolitik fyldte et stort afsnit i nytårstalen. Her skelnede statsministeren mellem de mange udlændinge, der kommer til Danmark, arbejder, betaler deres skat og opdrager deres børn til at blive demokratiske medborgere, og så dem, der »klumper sig sammen i parallelsamfund«.

»Når vi vil bevare Danmark som et frit land, så må vi sige klart fra over for dem, der begrænser andres frihed. Sådan hænger det sammen for mig. Men vi må tage fat om problemernes rod,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen:

»Jeg ved godt, at nogle synes, det er for stramt. Men jeg tror også, at mange er enige med mig og bekymrer sig om vores samhørighed som land.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.