Mødre donerer modermælk på Facebook: »Man skal tænke sig om, fordi man kan ikke se alt«

Mælkedonor og mælkebank. Det er to umiddelbart ukendte fænomener, som betegner efterspørgslen på modermælk. De dyrebare dråber fra kvindebrystet er nemlig en eftertragtet vare, som også er nået til de sociale medier.

Helt uden omkostninger kan mødre sikre deres guldklumper over Facebook gennem en mælkebank skabt af frivillige mælkedonorer.

En af grupperne er ”Milkshare - udveksling af modermælk til babyer og børn” som har 955 medlemmer. Mælkedonorer er derfor slet ikke så ukendt et fænomen.

Gruppen skal hjælpe forældre, der ønsker at give deres barn modermælk som alternativ til modermælkserstatning. »Tanken er, at man kan bruge gruppen til at finde sammen,« lyder beskrivelsen i gruppen.

Den tanke kan Klinisk diætist og daglig leder på Hvidovre Kvindemælkecentral Anne Bille Olin godt forstå.

»Jeg kan godt forstå kvinderne søger andre veje for kunne give deres barn modermælk. Vi ved nemlig, at modermælk er det bedste for barnet. Det indeholder nogle antistoffer, som beskytter barnet mod sygdomme. Det er det eneste, man ikke kan efterligne i modermælkserstatning,« siger hun.

Derfor anbefaler WHO og Sundhedsstyrelsen brug af modermælk fremfor modermælkserstatning.

Trods anbefalingerne og fordelene er det ikke lige til at vælge modermælken, når man ikke selv er i stand til at levere den.

En liter modermælk koster nemlig ca. 1.000 kr. ved Kvindemælkecentralen på Hvidovre Hospital, som er den eneste i Danmark, der sælger modermælk til private. Modermælken fra den offentlige mælkebank er dog også primært tiltænkt afdelinger for spædbørn og for tidligt fødte.

»Vi undersøger kvinderne efter meget strikse regler med bakteriologisk kontrol. Det sætter prisen og er hundedyrt, men det sikrer kvaliteten,« siger Anne Bille Olin.

Før kvinderne kan donere til klinikkens mælkebank, bliver de grundigt undersøgt på lige fod med bloddonorer. Er man god nok til at donere blod, er man også god nok til at donere mælk.

Kvinderne må derudover ikke være rygere, tage medicin og eller overskride Sundhedsstyrelsens anbefaling for alkohol. Det hele samles i en journal, der sikrer, at man ved lige præcis, hvad der er i mælken.

Den screening er kvinderne på Facebook ikke igennem, og det kan skabe en risiko.

Risikoen kan ligge på skjul

»Der er en risiko, selvom det er en god gerning at give mælken videre. Jeg vil ikke fraråde det, men man skal vide, hvad man tager imod, og at der kan gemme sig rester af medicin, røg, alkohol og andre uhensigtsmæssige stoffer i mælken. Der kan også være forhold, der kan påvirke sundheden, men som ikke er opdaget endnu,« siger Anne Bille Olin.

Gruppen ”Milkshare” er klar over behovet for forholdsregler. Derfor skal man også udfylde en formular for at blive medlem af gruppen. Den omhandler bl.a. sundhedsforhold, spisevaner, rygning og alkoholvaner.

Men Anne Bille Olin fremhæver, at kvinder ikke nødvendigvis anser præventionsmidler som hormonspiraler eller p-piller som medicin. Det er vigtigt, fordi at man ved, at man skal have så få hormoner som muligt.

Håndteringen kan også være problematisk at sikre i grupperne på Facebook.

»Der er et kæmpe hygiejneissue. Mælken skal hurtigt køles ned og opbevares optimalt for at holde sig. Det kan være svært, og derfor efterlever vi strenge krav og kontrol fra Levnedsmiddelkontrollen. Når det kommer fra en fremmed, kan man ikke vide om den pågældende kvinde har vasket hænder efter toiletbesøg eller bor omringet af katte og er endt med at få kattehår i mælken,« forklarer hun.