UV-behandlet mælk kan være sundere til for tidligt fødte
UV-behandling af modermælk fra kvinder kan måske styrke immunforsvaret hos de meget for tidligt fødte bedre end den gængse varmebehandlede donormælk, viser et nyt studie.
UV-behandlet donormælk er muligvis sundere til for tidligt fødte børn end varmebehandlet donormælk.
Nye forsøg med smågrise tyder nemlig på, at UV-behandlingen er mere skånsom mod de naturlige immunstoffer i mælken. Det skriver Videnskab.dk.
»Vores nye resultater viser, at UV-behandlet kvindemælk gav sundere grise end den varmebehandlede kvindemælk gjorde. Grisene voksede hurtigere og udviklede bedre beskyttelse mod bakterier og bedre tarmfunktioner, der netop kan være et problem hos de meget for tidligt fødte individer – både grise og mennesker«, siger Per Torp Sangild.
Han er ankermand på de nye undersøgelser sammen med Yanqi Li, der er adjunkt ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Første gang, at effekt vises i dyreforsøg
Donormælk til for tidligt fødte børn bliver normalt altid varmebehandlet for at sikre barnet mod farlige bakterier eller vira.
Læs også: Mælk giver større chance for overlevelse
Desværre ødelægger varmebehandlingen også mange gode, immunregulerende stoffer.
Ifølge de nye resultater er der flest immunstoffer i ubehandlet modermælk, men der er samtidig flere bakterier.
I UV-behandlet mælk var antallet af bakterier derimod reduceret kraftigt (ligesom i den varmebehandlede mælk), mens flere af immunstofferne stadig var intakte.
For eksempel viser undersøgelsen, at mængden af proteinet laktoferrin, som beskytter mod infektioner, er dobbelt så højt i UV-behandlet donormælk som i den varmebehandlede version.
Lovende tegn på positiv effekt
Steffen Husby, der børnelæge og professor ved Syddansk Universitet, og som ikke har medvirket i den nye undersøgelse, kalder studiet en »imponerende grundig undersøgelse med lovende tegn på en positiv effekt af UV-behandlingen«.
Læs også: Modermælk sender genetiske beskeder til barnet
Han efterlyser nu studier på børn, da børns og smågrises immunforsvar ikke er opbygget på samme måde.
Desuden skal det afklares, om der kan ske ændringer i mælkens DNA i forbindelse med behandling med UV-lys, mener Steffen Husby.
Forskergruppen bag den ny undersøgelse har allerede humane studier på tegnebrættet, men de er endnu ikke igangsat.
Vil kunne bruges i praksis
Den undersøgte modermælk stammer fra 15 mødre, der sælger mælk til Hvidovre Hospitals mælkebank. På Hvidovre Hospital forsker man blandt andet i vækst hos for tidligt fødte og varmebehandler donormælk.
Læs også: Kan modermælk bruges som kosttilskud – til voksne?
Anne Bille Olin, der er leder af kvindemælkscentralen og ledende klinisk diætist på Hvidovre Hospital, synes også de nye resultater er interessante:
»Det er nyt at UV-behandle donormælk, men hvis flere forskningsresultater kan bekræfte, at bakterierne forsvinder ved UV-behandling, så vil man på sigt kunne ændre metoden til behandling af mælken hos os«, siger hun.
Hun tilføjer, at der vil være nogle praktiske barrierer - blandt andet skal man udvikle metoder til at UV-behandle i stor skala, der kan fungere i en travl hverdag på et hospital.