Yderligere ni personer anholdt for dansker-drab

Marokkanske myndigheder har anholdt ni personer, som menes at have relation til drabet på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland. Det oplyste den marokkanske antiterrorenhed BCIJ fredag.

BCIJ mistænker, at de anholdte er tilknyttet et netværk, hvor også de fire mænd, som allerede var anholdt i sagen, hører til. Anholdelserne er sket i flere områder i Marokko, og myndighederne har beslaglagt elektronisk udstyr, et skydevåben og forskellige former for knive. Desuden er der fundet materiale, som kan bruges til at fremstille en bombe.

To videoer er stadig aldeles centrale i sagen om dobbeltdrabet.

Den ene video viser angiveligt drabet på enten Louisa Vesterager Jespersen eller Maren Ueland. Den har cirkuleret på sociale medier i flere dage, og myndigheder i såvel Marokko som i Norge og Danmark meldte indledningsvist ud, at man nu undersøgte den med henblik på at fastslå dens eventuelle ægthed.

Norsk vurdering

Det norske kriminalpoliti, Kripos, erklærede fredag, at »intet konkret endnu tyder på, at videoen ikke er ægte,« og senere samme dag lød det fra PET, at tjenesten arbejder ud fra, at videoerne er ægte, samt at også danske myndigheder arbejder ud fra antagelsen om, at der er tale om en terrorhandling.

Med hensyn til den anden video, hvor fire mænd erklærer troskab til Islamisk Stat, oplyste marokkanske myndigheder allerede torsdag, at mændene på videoen er identiske med de fire første mistænkte og anholdte.

Spørgsmålet om videoernes ægthed er vigtig for forståelse af sagen, mener gæste-ph.d. i militant islamisme ved Dansk Institut for Internationale Studier Tore Refslund Hamming.

»Hvis vi skal komme nærmere et motiv for drabene, så hjælper det at vide, om gerningsmændene har forbindelse til Islamisk Stat. Desuden er det jo en vej til at finde ud af, om de marokkanske myndigheder har anholdt de rigtige, hvis altså troskabsvideoen, drabsvideoen og de anholdte stemmer overens,« siger han.

Han forklarer, at såvel en troskabsvideo som en drabsvideo kan fungere som effektivt redskab for gerningsmændene til at opnå opmærksomhed. En logik, som Islamisk Stat har benyttet sig af længe.

Tore Refslund Hamming har via den krypterede beskedtjeneste Telegram adgang til fora, hvor IS-relaterede og -sympatisører diskuterer bl.a. drabet på Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland.

Et IS-angreb?

Han oplyser, at centrale figurer i Islamisk Stat har delt videoen, men af uofficielle kanaler. Endnu har IS ikke taget ansvaret for drabene. Noget organisationen ikke altid gør, selvom det senere viser sig, at den står bag en forbrydelse.

Kan man så sige, at Islamisk Stat tilsyneladende står bag drabene? Nej, ikke så sort-hvidt, siger Tore Refslund Hamming.

»Det, man kan sige, er, at de mistænkte med stor sandsynlighed støttede IS, og at de angiveligt handlede ud fra logikker, som er etablerede af IS. Men derfor kan man jo også sige, at Islamisk Stat tilsyneladende indirekte står bag drabene,« siger Tore Refslund Hamming.

Danske myndigheder var med PET’s udmelding fredag eftermiddag de sidste blandt de tre lande til at erklære, at videoerne sandsynligvis var ægte. Marokkanske myndigheder har fra nyheden om drabene været hurtige med oplysninger om såvel mistænkte, anholdte, terrorrelationer og videoernes autenticitet. Seniorforsker ved DIIS Rasmus Boserup vurderer, at lokale myndigheder umiddelbart kun har interesse i at lægge fakta hurtigt og korrekt frem.

»Det er svært at se, hvorfor Marokko skulle lyve en terrorsag frem. Landet er en veletableret del af international terrorbekæmpelse og har på den måde ikke brug for opmærksomhed for at opnå kredit til terrorbekæmpelse,« siger han.

Omvendt er en terrorsag en stor belastning for landet, som baserer store dele af sin økonomi på turisme. Samtidig indtager Marokko en plads som et relativt godt eksempel på, hvordan en nationalstat kan fungere, mens der stadig er plads til politisk islam, mener Rasmus Boserup.

»Derfor tjener det virkelig ikke deres fortælling med en terrorsag. Til gengæld må man sige, at den forholdsvis hurtige og faste håndtering af sagen ser godt ud for marokkanske myndigheder. Man mente hurtigt at vide, hvem der stod bag drabene, og fire mistænkte blev hurtigt anholdt. Så håber man nok på, at den sag vil have mindst muligt indvirkning på eksempelvis turismen,« siger han.