Kontroversielle ord på en guldvægt

Hvor meget skal der egentlig til, før man bliver dømt for racisme?

Jyllands-Posten afdækkede søndag, hvordan en række af Nye Borgerliges folketingskandidater har lavet Facebook-opslag, hvor de støtter brugen af våben mod migranter og kriminelle. Men ifølge strafferetseksperter er udsagnene ikke konkrete og entydige nok til, at de er strafbare.

Så hvad skal der til, før det er strafbart?

Det kan en række domme give et praj om.

Dommerne afvejer altid hensynet til ytringsfrihed over for hensynet til beskyttelse mod racisme – og altid efter en meget konkret vurdering af udsagnet.

I en sag fra 2003 blev fire medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom idømt fængsel i 14 dage for bl.a. i et studenterblad at have indrykket en annonce, hvor der stod:

»Massevoldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet; Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os«. Teksten var ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten »Danmark i dag« og et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen, med underteksten »Danmark om 10 år«.

Retten fandt, at kritik af et multietnisk samfund i sig selv ikke var i strid med racismeparagraffen, men at billedet meget klart – bl.a. ved Koranens centrale placering midt i billedet – henviste til en bestemt gruppe af personer kendetegnet ved deres tro.

De fire tiltalte blev derimod i samme sag frifundet for i et læserbrev at have skrevet, at »multietnisk samfund er ensbetydende med massevoldtægter, grov vold, utryghed, kvindeundertrykkelse, tvangsægteskaber og bandekriminalitet«, bl.a. fordi det skete som led i en kritik af racismeparagraffen.

Vejet på en guldvægt

I en anden sag blev en politiker i 2016 dømt for racisme ved på sin Twitter-konto at have skrevet, at »muslimerne forsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen«.

Nicolaj Sivan Holst, lektor i strafferet på Københavns Universitet, siger, at kernen i forbuddet mod racistiske udtalelser går på, at f.eks. en etnisk gruppe generelt mangler værdi som mennesker, herunder hvis man ligestiller dem med dyr eller sygdomme.

»Også helt usaglige, generaliserende påstande om grov kriminalitet og umoral kan være omfattet,« siger han.

Samtidig skal udtalelserne have en vis grovhed for at være omfattet af straffelovsbestemmelsen.

Yderligere to domme kan bidrage til at vise, hvor grænsen går.

Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, blev i 2000 i Højesteret dømt for racisme ved bl.a. i et tv-program at udtale, at »muhammedanerne har hele den store del af verden fra Marokko i vest til Filippinerne i øst, der er så mange steder, hvor de kan være, hvor de hører til, og hvor i alverden skal vi så udsætte os for, at den invasion og kastrering og drab, som den danske befolkning kommer ud for (...)«.

Højesterets begrundelse var, at Glistrup havde lagt en befolkningsgruppe for had pga. dens tro og oprindelse.

På den anden side frifandt Vestre Landsret i 2001 en politiker for racisme ved at have indrykket en avisannonce med følgende tekst:

»Er du også bange for fremtiden med al den kriminalitet og voldtægt, indvandrere og ikke mindst muslimer har påført Danmark? Fremskridtspartiet er et af de partier, der vil bekæmpe denne grusomme vold og kriminalitet.«

Landsretten fandt efter en såkaldt helhedsvurdering, at annoncen ikke indeholdt sådanne forhånende eller nedværdigende udtalelser, at annoncen var strafbar, når hensynet til ytringsfriheden blev iagttaget.

»De to domme illustrerer den guldvægt, som domstolene vurderer politikeres ytringer på, og det er tydeligt, at der gælder et betydeligt frirum for krasse udtalelser, uanset om de virker både stødende og sårende,« siger strafferetsadvokat Kåre Pihlmann.