Forskere bekymrede for udvikling: Endnu en multiresistent bakterie er kommet på anmeldelsesliste
CPO-bakterien er den seneste antibiotikaresistente bakterie, der nu er pligt til at anmelde. Det er efter en markant stigning af bakterien, der er en del af en udvikling, der skal bremses nu, advarer forskere.
Der er blevet markant flere af den særligt resistente CPO-bakterie, som er en del af en bekymrende udvikling og øget sygdomsrisiko. Den er derfor et nyt medlem på listen over anmeldelsespligtige bakterier.
De seneste år er mængden af multiresistente bakterier steget og skaber større risiko for at blive ramt af alvorlige infektioner, der kræver særlig antibiotikabehandling. CPO-bakterier er det seneste eksempel og er særlig vanskelig.
»Det er bekymrende fordi, CPO-bakterien er resistent over for stort set alt. Der er ikke mange antibiotika tilbage at behandle med. Infektioner med CPO er oftest urinvejsinfektioner, lungeinfektioner og alvorlige infektioner med bakterier i blodet (kaldet bakteriæmi), som man potentielt kan dø af,« siger Anne Kjerulf, overlæge, ph.d. og speciallæge i klinisk mikrobiologi ved Statens Serum Institut.
Antallet af infektioner med de såkaldte multiresistente CPO-bakterier er steget markant, ifølge Statens Serum Institut.
Med et større antal bakterier, er smittefaren større, og dermed også risikoen for at blive inficeret med de alvorlige sygdomme uden gode behandlingsmuligheder, forklarer Anne Kjerulf. Derfor har Sundhedsstyrelsen nu sat bakterien på listen over bakterier, der skal anmeldes.
Det er godt og et vigtigt tiltag, at CPO-bakterien er blevet anmeldelsespligtig for at bremse udviklingen, ifølge Anne Kjerulf.
»På den måde kan vi overvåge bakterierne på en meget bedre måde. Det giver et nationalt overblik over, hvor mange der er smittet, og hvor mange der er bærere. Det er meget vigtigt, og gør det muligt at sætte ind over for bakterierne, også når der er udbrud. ,« siger hun.
Patienter kan være raske smittebærere af CPO-bakterien. Det vil sige, at de bærer bakterien i tarmen og ikke selv er syge, men kan smitte andre. Der er størst risiko for at blive syg, hvis man har et nedsat immunforsvar.
»Når personer bliver smittet med multiresistente bakterier, har vi ganske få og ofte dårligere typer af antibiotika tilbage til at behandle patienterne med,« siger Anne Kjerulf.
Det understøtter Brian Kristensen, fagchef ved Statens Seruminstitut med speciale i infektionsepidemologi og forebyggelse.
»Ikke hver gang, men mange gange kan man finde et alternativ. Hvis ikke, så er der ikke nogen behandling. I de situationer er det foruroligende,« siger han om multiresistente bakterier.
Det er et stort forbrug af antibiotika, der er årsagen til, at bakterier udvikler modstandsdygtighed for antibiotika. Derfor skal antibiotika benyttes med omtanke. Det er især bredspektrede antibiotika, der er de helt store syndere, forklarer Anne Kjerulf.
Lige nu konstaterer Statens Serum Institut, at der er en »uhensigtsmæssig brug af antibiotika, hvor der udskrives antibiotisk behandling af infektioner, hvor det ikke virker«. Det er et for stort forbrug af den bredsprektrede antiobiotika, der fremmer udviklingen mod mere resistens og sværere behandling.
Anne Kjerulf frygter, at udviklingen går imod bakterier, som har udviklet ”pan resistens”. Det betyder, at de er modstandsdygtige over for alle kendte antibiotika, og der dermed ikke er nogen behandling. Det er dog ikke set i Danmark endnu.
»Det er bekymrende, at vi ser en stigning i multiresistente bakterier, men vi kan stadig nå at gøre noget ved det. Derfor sætter vi kraftigt ind nu for at bremse udviklingen,« siger hun.