Bagsiden af antibiotika: Nyt fund af multiresistente bakterier bekymrer forskere
Et nyt fund af multiresistente bakterier udfordrer muligheden for at helbrede alvorlige infektioner og er en advarsel mod overdreven brug af antibiotika, ifølge forskere.
Hvis man bliver ramt af en infektion, kan den almindeligt brugte antibiotika være løsningen. Men det er ikke længere altid sikkert, at det virker. Den store brug af antibiotika har gjort flere bakterier multiresistente. Det vil sige, at den hurtige antibiotikakur ikke virker.
Endnu en ny multiresistent bakterie er fundet og spreder sig over hele verden, ifølge et australsk studie.
»Det nye er, at man har fundet ud af, at der er endnu flere måder, at en bakterie kan være resistent på end før. Det gælder også overfor de antibiotika, man plejer at bruge« siger fagchef ved Statens Seruminstitut Brian Kristensen med speciale i infektionsepidemologi og forebyggelse.
Brian Kristensen kalder det foruroligende, hvis multiresistente bakterier bliver mere og mere udbredt. Det betyder nemlig, at behandlingsforløbet bliver langt mere kompliceret for at finde et antibiotika, der virker mod infektionen.
»Ikke hver gang, men mange gange kan man finde et alternativ. Hvis ikke, så er der ikke nogen behandling. I de situationer er det foruroligende,« siger han.
Risikoen for alvorlig infektion er størst for svært syge patienter, eller når patienter modtager fremmedlegemer. Det kan være en protese eller et behov for en kunstig hjerteklap. I tilfælde af en infektion kan protesen fjernes og dermed også den multiresistente bakterie. Det problematiske er at finde en anden kur ved en infektion, hvor kilden ikke kan blive fjernet.
I værste tilfælde kan det betyde, at man ikke kan behandle mod sygdommen. Patienten kan dermed lide af alvorlige infektioner uden kur.
Den fundne bakterie er netop resistent over for de reservestoffer, som man normalt behandler meget resistente stafylokokinfektioner med.
»Hovedårsagen til multiresistente bakterier er, at vi mennesker bruger antibiotika på dyr og mennesker i stort omfang,« udtaler Brian Kristensen.
Derfor ser professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet fundet som anledning til at fokusere på brugen af antibiotika:
»Det her er en løftet pegefinger, der signalerer, at der hele tiden sker udvikling af resistens, og vi skal være meget opmærksomme på at bruge antibiotika på den rigtige måde,« siger han til Ritzau.
Anders Rhod Larsen, der er fagchef ved Statens Serum Institut, har indsendt prøver fra danske hospitaler til det australske studie og understreger problematikken ved bakteriens resistens.
»Studiet viser udbredelsen af tre hovedkloner, som har erhvervet nogle mutationer, der i tillæg til de andre resistensmekanismer, de har, gør dem resistente mod en meget lang række af antibiotika,« udtaler han til Ritzau.
Det har tidligere været fremme, at overdreven brug af antibiotika kan føre til resistens. I 2017 iværksatte Sundheds-og Ældreministeriet en fælles antibiotikastrategi frem mod 2020 til at nedsætte forbruget af antibiotika.