Annonce
Indland

Løkke er klar med 700 mio. kr. til Grønland

Det danske bidrag til Grønland gør den danske stat til medejer af to lufthavne.

Udvidelsen af lufthavnene i byerne Nuuk og Ilulissat og anlæggelsen af en ny lufthavn i Qaqortoq i Sydgrønland er et af de største infrastrukturprojekter i Grønland i nyere tid. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den danske stat vil bidrage med 700 mio. kr. til Grønlands store lufthavnsprojekt. Det fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved et pressemøde mandag sammen med Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen (Siumut).

Lektor: Landsstyreformand har vindersag ved nyvalg

Der skal anlægges en ny lufthavn i Qaqortoq i Sydgrønland, og de nuværende lufthavne i Nuuk og Iluissat skal udvides. Den økonomiske håndsrækning fra Danmark svarer til en ejerandel på lidt over 33,3 pct af de nuværende lufthavne. Aftalen falder på plads, blot et døgn efter at Partii Naleraq har forladt den Siumut-ledede koalitionsregering i protest mod, at Danmark skal bidrage økonomisk til projektet.

»Vi deler troen på fremtidsvisionerne med Grønland, og derfor synes jeg, det er en historisk dag i dag, som man om nogle år vil se tilbage på og sige, at det var en vigtig milepæl i Grønlands ambition om at blive mere selvbærende,« sagde statsministeren ved pressemødet.

Som en del af aftalen kan Grønland søge om et lån til projektet i Den Nordiske Investeringsbank på 450 mio. kr., hvor den danske stat stiller garanti for lånet, så renten bliver lavere. Og endelig vil den danske stat sørge for et lavt forrentet lån på op til 450 mio. kr. til at finansiere den resterende del af projektet, der har en samlet, anslået pris på over 3,5 mia. kr. Statsministeren mener, at aftalen vil »sikre robusthed omkring finansieringen«.

Løkke i Grønland: Statsministeren skal drøfte dansk bidrag til gigantprojekt i skyggen af regeringskrise

Den danske regering har haft særligt fokus på projektet, fordi den kinesiske entreprenørgigant China Communications Construction er udvalgt til at byde på byggeriet.

Et økonomisk bidrag fra Danmark kan blive en måde at forhindre kineserne i at komme til bordet. Men det afviser Lars Løkke Rasmussen.

»I relation til Kina vil jeg bare sige, at vi ikke har noget som helst problem ved et kinesisk engagement,« sagde han.

Som en del af planen bidrager Danmark også til initiativer, der skal styrke erhvervssamarbejdet mellem Grønland og Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her