Voldsom strid om brystkræftscreening
Det er forbedret behandling og ikke screening, som er skyld i, at færre kvinder dør af brystkræft, konkluderer forskere i et nyt studie.
Hvert år bliver 340.000 kvinder på 50-69 år tilbudt røntgenundersøgelse af deres bryster som led i screeningsprogrammet, der skulle medføre, at ca. 25 pct. færre vil dø af brystkræft. Men i et nyt dansk-norsk studie konkluderer forskere fra Aarhus Universitet, at brystkræftscreening ikke længere ser ud til at sænke dødeligheden.
Det koster mange mio. kr. at screene, og vi ved, at det skader mange kvinder i form af overdiagnostik, overbehandling og bivirkninger. Hvis screeningen ikke længere sænker dødeligheden, bør vi da overveje noget andet.Henrik Støvring, biostatistiker.
Dermed puster undersøgelsen alvorligt til den heftige uenighed, der hersker blandt forskere om screeningens berettigelse.
Det nye studie omfatter samtlige 30-90-årige norske kvinder, der udviklede brystkræft mellem 1987 og 2012. Lige som i Danmark bliver de 50-69-årige kvinder tilbudt screening i Norge, og til forskernes overraskelse er brystkræftdødeligheden faldet nøjagtig lige så meget blandt gruppen af yngre og ældre ikkescreenede kvinder som blandt den screenede aldersgruppe – nemlig med 20 pct.
Det får forskerne til at konkludere, at det ikke er mammografiscreeningen, som får flere til at overleve brystkræft, men derimod forbedret behandling – som kemobehandlinger, operationsteknikker og behandlingstidsfrister. Ifølge biostatistiker Henrik Støvring, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet, kan resultaterne overføres direkte på Danmark.
»Det koster mange millioner kroner at screene, og vi ved, at det skader mange kvinder i form af overdiagnostik, overbehandling og bivirkninger. Hvis screeningen ikke længere sænker dødeligheden, bør vi overveje noget andet,« siger han. Samme melding kommer fra professor John Brodersen, som forsker i screeningseffekter på Københavns Universitet.
»Det er et rødt advarselsflag. Det tyder på, at screening ikke virker efter hensigten. Det bør vi tage meget alvorligt,« siger han og efterlyser evaluering af screeningsprogrammet og nye studier, hvor kvinder screenes for brystkræft på forskellig måde.
Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman, og professor Elsebeth Lynge, Københavns Universitet, er dog fortsat fortalere for screening. De mener ikke, at studiet er så solidt som et andet nyt studie fra Københavns Universitet. Det når frem til, at brystkræftscreening nedsætter dødeligheden.
Sundhedsstyrelsen vil nu på baggrund af de modsatrettede konklusioner og forskernes uenighed tage det danske screeningsprogram op i det rådgivende udvalg for de nationale screeningsprogrammer.