Annonce
Indland

Voldsom strid om brystkræftscreening

Det er forbedret behandling og ikke screening, som er skyld i, at færre kvinder dør af brystkræft, konkluderer forskere i et nyt studie.

Hvert år inviteres 340.000 kvinder mellem 50 og 69 år til en mammografiundersøgelse af brysterne med henblik på at opdage eventuelle tegn på brystkræft i tide. Godt 280.000 kvinder tager imod. Men forskerne strides om, hvorvidt screeningsprogrammet redder liv. Foto: Casper Dalhoff

Hvert år bliver 340.000 kvinder på 50-69 år tilbudt røntgenundersøgelse af deres bryster som led i screeningsprogrammet, der skulle medføre, at ca. 25 pct. færre vil dø af brystkræft. Men i et nyt dansk-norsk studie konkluderer forskere fra Aarhus Universitet, at brystkræftscreening ikke længere ser ud til at sænke dødeligheden.

Det koster mange mio. kr. at screene, og vi ved, at det skader mange kvinder i form af overdiagnostik, overbehandling og bivirkninger. Hvis screeningen ikke længere sænker dødeligheden, bør vi da overveje noget andet.
Henrik Støvring, biostatistiker.
Dermed puster undersøgelsen alvorligt til den heftige uenighed, der hersker blandt forskere om screeningens berettigelse.

Det nye studie omfatter samtlige 30-90-årige norske kvinder, der udviklede brystkræft mellem 1987 og 2012. Lige som i Danmark bliver de 50-69-årige kvinder tilbudt screening i Norge, og til forskernes overraskelse er brystkræftdødeligheden faldet nøjagtig lige så meget blandt gruppen af yngre og ældre ikkescreenede kvinder som blandt den screenede aldersgruppe – nemlig med 20 pct.

Det får forskerne til at konkludere, at det ikke er mammografiscreeningen, som får flere til at overleve brystkræft, men derimod forbedret behandling – som kemobehandlinger, operationsteknikker og behandlingstidsfrister. Ifølge biostatistiker Henrik Støvring, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet, kan resultaterne overføres direkte på Danmark.

»Det koster mange millioner kroner at screene, og vi ved, at det skader mange kvinder i form af overdiagnostik, overbehandling og bivirkninger. Hvis screeningen ikke længere sænker dødeligheden, bør vi overveje noget andet,« siger han. Samme melding kommer fra professor John Brodersen, som forsker i screeningseffekter på Københavns Universitet.

»Det er et rødt advarselsflag. Det tyder på, at screening ikke virker efter hensigten. Det bør vi tage meget alvorligt,« siger han og efterlyser evaluering af screeningsprogrammet og nye studier, hvor kvinder screenes for brystkræft på forskellig måde.

Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman, og professor Elsebeth Lynge, Københavns Universitet, er dog fortsat fortalere for screening. De mener ikke, at studiet er så solidt som et andet nyt studie fra Københavns Universitet. Det når frem til, at brystkræftscreening nedsætter dødeligheden.

Sundhedsstyrelsen vil nu på baggrund af de modsatrettede konklusioner og forskernes uenighed tage det danske screeningsprogram op i det rådgivende udvalg for de nationale screeningsprogrammer.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Aarhus Ø skal ende med et rundt 0
Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her