Flere læger opgiver problempatienter – men hvad er forklaringen?

Er det i orden, at praktiserende læger frasiger sig patienter, som er svære at samarbejde med? Det spørgsmål har rejst sig, efter at tal, som Berlingske Tidende har indsamlet hos landets fem regioner, viser, at antallet af sådanne sager er steget i de seneste år.

I 2016 måtte 393 danskere ufrivilligt finde sig en ny læge. I 2017 var tallet 458, og tendensen ser ud til at fortsætte i 2018.

I Danske Patienter ser formand Camilla Hersom på stigningen med bekymring.

»Det er en udvikling, man skal holde meget nøje øje med. Fortsætter den stigning, vi er vidne til, må vi have undersøgt, hvad de konkrete årsager er,« siger hun.

To paragraffer i lægernes overenskomst kan bruges til at frasige sig en patient. Enten hvis patienten udviser uacceptabel opførsel eller ikke følger lægens anvisninger (§ 9 stk. 2), eller hvis patienten optræder voldeligt eller truende (§ 10 stk. 1). Førstnævnte tegner sig ifølge Berlingske for 94 pct. af sagerne.

Camilla Hersom »anerkender fuldt ud«, at der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at frasige sig en patient. For »ingen skal finde sig i voldelig adfærd«, som hun siger. Men andre sager finder hun stærkt problematiske.

»Vi hører også, at nogle bliver frasagt, fordi de ikke møder op til aftalte konsultationer eller har indgivet en klage. Der kan være gode grunde til at udeblive, og vi skal ikke have et system, hvor man som patient bliver bange for at bruge de muligheder, man har for at klage,« siger hun og frygter, at »en del af de patienter, der bliver frasagt, er tunge, besværlige patienter, som det er lettere at være foruden«.

»Vi har et særligt ansvar«

I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ser næstformand Niels Ulrich Holm »en kedelig tendens med et stigende antal frasigelser af patienter i henhold til overenskomsten«.

»Omvendt har vi stor tillid til, at vores medlemmer er deres ansvar bevidst. Den praktiserende læge og lægehuset er den professionelle part. Vi har et særligt ansvar for at hjælpe, rumme og imødegå de svageste i vores patientgrupper,« siger han.

Niels Ulrich Holm peger bl.a. på manglen på praktiserende læger som en faktor; det er blevet sværere for utilfredse patienter selv at skifte læge, inden situationen spidser til og ender i en frasigelse. Derudover ser han strammere regulering af kontrol med udskrivelse af afhængighedsskabende medicin og større pres i dagligdagen, både hos behandlere og patienter som mulige forklaringer.

Jørgen Skadborg, der arbejder som privatpraktiserende læge i Billund og som formand for PLO i Region Syd, har set flere sager om frasigelse af patienter. Han mener, at debatten om de forviste patienter er ude af proportion.

Én afsked hvert syvende år

Jørgen Skadborg påpeger, at ca. 500 årlige sager svarer til, at landets ca. 3.500 praktiserende læger i gennemsnit rager uigenkaldeligt uklar med en patient hvert syvende år.

»Det er ikke noget, vi ønsker os, og jeg er sikker på, at når man gør den slags, er det med ryggen mod muren,« siger han.

Camilla Hersom, der er millioner af patienter. 458 blev frasagt i 2017. Overreagerer I ikke?

»Det er den stigende tendens, der interesserer os. I dag er det faktisk ikke så let at finde en praktiserende læge. Hovedparten af praksisser har lukket for optag. Hvis man bliver opsagt af sin egen læge, vil det være et problem mange steder i landet,« svarer hun.

Den problemstilling anerkender Jørgen Skadborg.

»Når det er svært at finde en læge i store dele af landet, er det ekstra problematisk at frasige sig en patient. Det tror jeg, at mine kollegaer er enige i,« siger han og afviser af samme grund bekvemmelighed som en faktor.

»I titusindvis af tilfælde håndterer vi problemerne, og så er der nogle tilfælde, hvor det går over en grænse. Kan man ikke trække en grænse en gang imellem, er det ikke til at holde ud at være læge, og folkevalgte politikere er med til at godkende det, når denne paragraf bliver taget i brug,« siger Jørgen Skadborg.