Sol og varme giver kraftigt iltsvind i farvande og fjorde

En varm forsommer satte tidligt gang i iltsvindet. Den kommende periode med endnu højere temperaturer og svag vind forværrer situationen.

Artiklens øverste billede

Den hårde sommervarme sætter sine spor overalt i den danske natur, og vores fjorde og farvande går ikke fri. Lige nu er der tiltagende iltsvind flere steder, især vest for Storebælt.

Miljøstyrelsen sejler overalt i landet og tager prøver, som viser iltindholdet i havvandet. Prøverne har afsløret, hvad styrelsen karakteriserer som »kraftigt iltsvind« i bl.a. Mariager Fjord, dele af Limfjorden og flere steder i det sydfynske øhav, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Harley Bundgaard Madsen.

Der registreres hver sommer iltsvind i Danmark, men som følge af det varme vejr er processen, hvor alger dannes og siden rådner og derved stjæler ilten fra vandet, gået tidligt i gang. Allerede i juni registrerede Miljøstyrelsen iltsvind i Mariager Fjord og Limfjorden, noget, som oftest først finder sted i slutningen af juli.

Det er de mange varme soltimer, som har sat ekstra gang i processen, forklarer professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager.

»Jo varmere vejr, jo mere iltsvind. Forrådnelsesprocessen går hurtigere, når det er varmt. Og varmen får vandet til at stabilisere sig i lag, som forhindrer ilten i at komme ned til bunden,« forklarer han.

Det, der skal ilte havvandet, er bølgeaktivitet, men den er først til stede, når det blæser. Og »heldigvis,« som Stiig Markager siger, har der været en del blæst i løbet af sommeren. Problemet er bare, at vejrudsigten lover endnu højere temperaturer og mindre vind den kommende uge.

»Det kan nå at blive rigtig slemt, hvis vi får helt vindstille vejr og høje temperaturer,« siger Stiig Markager, som forklarer, at iltsvind, hvis den vedvarer længe nok, kan dræbe både dyr på havbunden og fisk. I første omgang vil de synlige effekter være uklart, gulligt og grumset vand. Men det er slet ikke usandsynligt, at det varme vejr i år vil resultere i fiskedød, siger han.

Hullet skal lukkes

I Miljøstyrelsens målinger ses der efter, hvor mange mg ilt der findes pr. liter vand. Hvor der normalt findes mellem 8 og 10 mg pr. liter, konstateres der nu under 2 mg flere steder, hvilket svarer til kraftigt iltsvind.

Mariager Fjord har tidligere været ramt af alvorlig iltsvind. Bl.a. i 1997, hvor iltsvind var skyld i massiv fiskedød. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

»Hvis vi på lidt længere sigt når helt ned på 0 mg pr. liter vand, så går det for alvor ud over dyrelivet. For så får vi det, der hedder bundvendinger, hvor der slipper svovlbrinte ud i vandet,« siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen.

Stiig Markager understreger, at man ikke må tro, at det varme vejr er skyld i iltsvindet. Sommervarmen er bare en komponent, som får processen til at accelerere.

»Jeg plejer at sige, at hvis der kommer vand ned gennem taget derhjemme, så er det nok, fordi det regner. Men det kan du ikke gøre noget ved. I stedet må du fikse hullet i taget,« siger Stiig Markager.

Årsagen til iltsvind er de næringsstoffer, som bl.a. landbruget udleder, forklarer han. Det er dem, som giver algerne næring.

Det gik ellers godt

Siden 1980’erne, hvor der var massive problemer med iltsvind, er det lykkedes at reducere udledningen af fosfor med 90 pct. og udledningen af kvælstof med 50 pct. Det er gode takter, men ikke nok, viser forskning fra Aarhus Universitet.

»Vi skal reducere udledningen af kvælstof yderligere, så vi går fra ca. 60.000 tons på landsplan i dag til ca. 42.000 tons fremover, hvis vi skal iltsvind til livs. Nogle steder, eksempelvis omkring de steder, som er ramt af iltsvind nu, er behovet større end andre steder,« siger Stiig Markager.

Siden landbrugspakken blev vedtaget i 2016, er mængden af næringsstoffer, som ender i havene igen steget, påpeger han.

Seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard mener, at der i landbruget bør være mere fokus på at dyrke afgrøder, hvor færre næringsstoffer bliver skyllet væk og ud i havmiljøerne. Han peger desuden på, at også klimaforandringer har en negativ effekt på problemet iltsvind.

»Vi ved, at der kommer mere nedbør, hvilket vil skylle flere stoffer ud i havmiljøerne, og vi ved, at det bliver varmere, hvilket gør, at vandet ikke kan indeholde lige så meget ilt,« påpeger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.