Karakterræs blokerer for gymnasieelevers læring

Fokus på at score høje karakterer forhindrer, at gymnasieelver bliver dygtige, viser en ny undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Signe Ulvsgaard Sørensen, der netop er blevet student fra Aarhus Katedralskole, kan godt genkende, at gymnasieelver tænker strategisk for at få de gode karakterer. For hende var det også altafgørende. Foto: Morten Lau-Nielsen

Gymnasieelevernes stræben efter at få 10 og 12 i de fleste fag blokerer for, at de bliver så dygtige, som de kan.

I stedet for at blive dannede og fagligt dygtige, lærer de unge at tænke strategisk. Sige det, som de tror, at læreren gerne vil høre. Og lade være med at række hånden op og stille ”dumme” spørgsmål, når de ikke kan svaret.

Karakterræs afføder en meget strategisk tilgang hos eleverne. De er simpelthen optaget af at få de bedste karakterer. De vil overfor læreren demonstrere, snyde og forestille, at de er interesserede, nysgerrige og kan et fag. Det står i vejen for det, som man skal kunne i skolen for at lære noget.

Noemi Katzelsenson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Samtidig fører en udbredt præstations- og perfektionskultur til, at de opnåede karakterer er med til at udpege vindere og tabere blandt de unge, og konsekvensen er bl.a., at selv gennemsnitlige karakterer opleves som en fiasko. Det bidrager til, at mange elever mister motivationen.

Det billede tegnes i en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet, der har sammenlignet en række forskningsresultater og kombineret det med interviews med lærere og elever på 13 udvalgte gymnasier i hele landet.

»Karakterræs afføder en meget strategisk tilgang hos eleverne. De er simpelthen optaget af at få de bedste karakterer. De vil over for læreren demonstrere, snyde og forestille, at de er interesserede, nysgerrige og kan et fag. Det står i vejen for det, som man skal kunne i skolen for at lære noget,« siger professor Noemi Katznelson, leder af CeFU.

CeFU anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at en kommission kigger på karaktersystemet, så skalaen kan blive udvidet med flere karakterer. Karakterernes betydning for optag på de videregående uddannelser skal mindskes. Og på skolerne skal lærerne i højere grad være med til at tale præstationskulturen ned.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, kan genkende konklusionerne. Uden at lægge sig fast på, om karaktersystemet skal ændres, erklærer hun sig enig i anbefalingerne.

»Indimellem tager det fokus, at man skal score gode karakterer. Vi er nødt til at se på, hvilke konsekvenser det har for de unge, at man skal have 11,2 eller 11,4 i snit for at komme ind på bestemte uddannelser,« siger hun.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ikke afvise, at karakterskalaen skal ændres. Men hun mener ikke, at jagten på de gode karakterer er et problem og en byrde for den enkelte:

»Karakterer er det mest fair og rimelige værktøj til at vurdere den enkeltes præstationer og få fordelt de populære uddannelsespladser. Uanset hvordan skalaen indrettes, eller optaget tilrettelægges, bliver der ikke af den grund flere pladser på dem.«


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.