»Er det virkelig sådan, vi synes et Folkemøde skal se ud?«

Kvinfos årlige optælling af debatterne på Folkemødet har vist, at både kvinder og etniske minoriteter er underrepræsenterede ved dette års Folkemøde på Bornholm. Samtidig viser optællingen, at der er en tydelig tendens til, at kvinder og etniske minoriteter sidder på bestemte debatområder.

Næsten to ud af tre deltagere i paneldebatterne er mænd, og ifølge Kvinfo har statistikken ikke ændret sig ret meget i de fem år, hvor de har valgt at lave optællingen. I år er 37,4 pct. af deltagere i paneldebatter kvinder, mens 62,6 pct. er mænd. Det er en stigning på 0,9 procentpoint fra sidste år, hvor kvinder udgjorde 36,5 pct.

»Efter et år, hvor der virkelig har været gang i ligestillingsdebatten med #MeToo, repræsentation ved kommunalvalget, ligeløn og meget andet, så undrer det mig at fremgangen er så lille,« siger Henriette Laursen, der er direktør for KVINFO.

»Så det er stadig mest mænd, folket kommer til at høre. Men er det virkelig sådan, vi synes et Folkemøde skal se ud?«

Kvinfo skriver dog selv i en pressemeddelelse, at den overordnede kønsfordeling ikke er så langt fra de 40/60 procent, der betragtes som normalområdet. Der bliver alligevel lagt vægt på, at den skæve kønsbalance slår hårdere igennem på nogle emner end andre.

Det fremgår også, at ingen af de emner, Folkemødet deler debatterne op i, har et flertal af kvinder. Dog ses der en næsten ligelig fordeling i debatter om sundhed, børn og socialpolitik. Mændene sidder dog tungere på forsvar, transport og byggeri, klima og økonomi.

Det er dog heller ikke kun kvinderne, der er underrepræsenteret ifølge Kvinfos optælling. Debattører med ikke-vestlig baggrund optræder nemlig heller ikke særligt ofte på debat-programmet. Når de gør, er det dog mest i debatter, der omhandler integration.

Det er især under emnerne socialpolitik og integration, at du finder debatter med deltagere, der har en minoritetsbaggrund. De paneler, der har mere end en debattør med minoritetsbaggrund handler blandt andet om omskæring og islamofobi. Det er problematisk, mener Laura Na Blankholm fra Ansvarlig Presse.

»Det tyder på, at etniske minoriteter kun er inviteret til majoritetens selskab, når de kan tale om spørgsmål knyttet til deres etniske identitet. Den misvisende repræsentation på folkemødet afspejler dermed nyhedsmediernes misrepræsentation af etniske minoriteter,« siger Laura Na Blankholm.