Annonce
Indland

»Er det virkelig sådan, vi synes et Folkemøde skal se ud?«

Kvinfos optælling viser, at at både kvinder og etniske minoriteter mangler ved folkemødet.

Ifølge Kvinfo er kønsfordelingen af debattører på årets folkemøde problematisk. Foto: Olafur Steinar Gestsson/ Ritzau Scanpix

Kvinfos årlige optælling af debatterne på Folkemødet har vist, at både kvinder og etniske minoriteter er underrepræsenterede ved dette års Folkemøde på Bornholm. Samtidig viser optællingen, at der er en tydelig tendens til, at kvinder og etniske minoriteter sidder på bestemte debatområder.

Næsten to ud af tre deltagere i paneldebatterne er mænd, og ifølge Kvinfo har statistikken ikke ændret sig ret meget i de fem år, hvor de har valgt at lave optællingen. I år er 37,4 pct. af deltagere i paneldebatter kvinder, mens 62,6 pct. er mænd. Det er en stigning på 0,9 procentpoint fra sidste år, hvor kvinder udgjorde 36,5 pct.

»Efter et år, hvor der virkelig har været gang i ligestillingsdebatten med #MeToo, repræsentation ved kommunalvalget, ligeløn og meget andet, så undrer det mig at fremgangen er så lille,« siger Henriette Laursen, der er direktør for KVINFO.

»Så det er stadig mest mænd, folket kommer til at høre. Men er det virkelig sådan, vi synes et Folkemøde skal se ud?«

Kvinfo skriver dog selv i en pressemeddelelse, at den overordnede kønsfordeling ikke er så langt fra de 40/60 procent, der betragtes som normalområdet. Der bliver alligevel lagt vægt på, at den skæve kønsbalance slår hårdere igennem på nogle emner end andre.

Det fremgår også, at ingen af de emner, Folkemødet deler debatterne op i, har et flertal af kvinder. Dog ses der en næsten ligelig fordeling i debatter om sundhed, børn og socialpolitik. Mændene sidder dog tungere på forsvar, transport og byggeri, klima og økonomi.

Det er dog heller ikke kun kvinderne, der er underrepræsenteret ifølge Kvinfos optælling. Debattører med ikke-vestlig baggrund optræder nemlig heller ikke særligt ofte på debat-programmet. Når de gør, er det dog mest i debatter, der omhandler integration.


Det er især under emnerne socialpolitik og integration, at du finder debatter med deltagere, der har en minoritetsbaggrund. De paneler, der har mere end en debattør med minoritetsbaggrund handler blandt andet om omskæring og islamofobi. Det er problematisk, mener Laura Na Blankholm fra Ansvarlig Presse.

»Det tyder på, at etniske minoriteter kun er inviteret til majoritetens selskab, når de kan tale om spørgsmål knyttet til deres etniske identitet. Den misvisende repræsentation på folkemødet afspejler dermed nyhedsmediernes misrepræsentation af etniske minoriteter,« siger Laura Na Blankholm.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Dokk1-kaos: Jesper Dybdahls bil er blevet fanget under jorden to gange
To sms'er med information fik Jesper Dybdahl fra Securitas, mens hans bil i fredags for anden gang var fanget i p-anlægget under Dokk1. Byrådspolitiker Marc Perera Christensen greb megafonen, da han vurderede, at Securitas kommunikation var for dårlig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her