Lettet Anders Bondo: Nu skal vi bruge lærernes ja til at skabe forbedringer
Danmarks Lærerforening har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet og vente på den kommission, som nu skal se på lærernes arbejdstid, fastslår Anders Bondo Christensen.
Det er en glad og lettet Anders Bondo Christensen, som mandag kan notere sig, at 3 ud af 4 lærere har stemt ja til overenskomstforliget fra forårets langstrakte strabadser i Forligsinstitutionen.
På den ene side glæder chefforhandleren sig over, at næsten 75 procent af lærerne har bakket op - på den anden side respekterer han, at 25 procent ikke var tilfredse.
»Nu skal vi bruge den aftale til at få lavet nogle forbedringer for lærerne. Det skal være vores modsvar på den skuffelse, der har været,« siger han med henvisning til den dårlige stemning, der har været mellem Danmarks Lærerforening og kommunernes forening, KL, siden lærerlockouten og regeringsindgrebet i 2013.
Allerede torsdag har Danmarks Lærerforening ekstraordinært indkaldt til kongres med det ene formål at drøfte, hvordan man bedst omsætter overenskomstforliget til konkrete forbedringer for landets lærere ude på skolerne.
Siden forliget på det kommunale område faldt på plads i Forligsinstitutionen sidst i april har flere borgmestre henvendt sig til Danmarks Lærerforening for at få et tættere lokalt samarbejde op at køre med lærerne:
»Der er sågar blevet indgået nye lokalaftaler i nogle kommuner, så det er jeg meget glad for,« siger Anders Bondo Christensen.
Han lægger ikke skjul på, at mange lærere - også blandt dem, der har stemt ja - er frustrerede over, at det alligevel ikke lykkedes forhandlerne at indgå en egentlig aftale om lærernes arbejdstid, selvom det var en af de helt store knaster undervejs.
I stedet blev det aftalt, at der skal nedsættes en kommission, der skal se på spørgsmålet om lærernes arbejdstid. Senest ved udgangen af 2019 skal den komme med anbefalinger og forslag, som KL og Lærernes Centralorganisation skal forhandle om.
En klar skuffelse for mange lærere, som havde håbet på en klar aftale nu og her. Og netop derfor var lærernes afstemningsresultat ventet med ekstra stor spænding.
Men et sikkert flertal endte altså med at stemme ja.
»Jeg forstår udmærket frustrationerne. Jeg har selv siddet i fem måneder og kæmpet for at lande en aftale, og så kommer vi ud med noget, som ikke levede op til, hvad vi havde forventet og håbet på,« siger Anders Bondo Christensen.
»Jeg havde også selv klart foretrukket en aftale (om lærernes arbejdstid, red.), men alternativet til det forlig, vi indgik, var en ny konflikt, og tror jeg mange er enige med mig i var et betydeligt dårlige alternativ,« siger han.
Men I holder vel fast i opbakningen til kommissionen?
»Ja, ja, men derfor behøver vi ikke sidde med hænderne i skødet i to år. Vi kan sagtens lave nogle forbedringer gennem lokale aftale,« siger han.
Over en bred kam har de offentligt ansatte sagt massivt ja til OK18-resultatet med ja-procenter oppe i 80-90'erne.
Med afstemningsresultatet har de offentligt ansatte også sagt ja til lønstigninger på 8,1 procent. Nogle af lønkronerne går til lavtlønspuljer og ligeløn, men størstedelen vil gå til generelt at hæve de offentligt ansattes lønninger gradvist over de næste tre år.