Annonce
Indland

Jyllands-Postens chefredaktør om forbud mod shorts: »Én mente, at jeg overtrådte menneskerettighederne«

Chefredaktøren forestiller sig ikke, at overtrædelser af husets dresscode kan ende i fyresedler.

Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe, har valgt at indføre påbud om lange bukser og knælange kjoler og nederdele. Foto: Casper Dalhoff

Kan man gå på arbejde i shorts?

Ikke her på Jyllands-Posten. Det lod avisens ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe, forstå, da han den 20. april sendte en mail ud til sine medarbejdere. Emnet var sommerens dresscode.

I mailen lød bl.a. en opfordring til at klæde sig semi-konservativt og »bruge den sunde fornuft«. Men mere opsigtsvækkende var et konkret forbud mod at lufte læggene i shorts.

Mailen om sommerens dressode blev sendt ud på årets første varme dag, hvor fire-fem medarbejdere ankom i shorts.

»Jeg synes, vi er en arbejdsplads - ikke en campingplads,« lød udmeldingen, der siden har forårsaget større debat om acceptabel arbejdspåklædning uden for Jyllands-Postens vægge. Bl.a. har Radio24syv, Politiken, TV 2 og DR taget debatten op.

Og hvorfor nu dette forbud mod korte buksebenklæder?

Hvad siger reglerne?
  • En chef har ret til at indføre ny dresscode, hvis de samme regler gælder for alle. Reglerne skal være kønsneutrale, og der må således ikke gælde særregler for mænd og kvinder.
  • Domsafgørelser har tidligere slået fast, at man som mand må gå med shorts på jobbet, hvis kvinder må gå med nederdel. Der er imidlertid gråzoner i forhold til længden på nederdelen. Vælger man at forbyde både shorts og lårkort, er der ikke tale om forskelsbehandling.
  • Eventuelle hedebølger eller varmt arbejdsklima berettiger ikke til, at medarbejderne kan tilsidesætte reglerne for påklædning på arbejdspladsen.
Kilde: Ritzau/HK Privat

»Jeg skal understrege, at det er min beslutning. Den er ikke vedtaget ved flertal, for det deler vandene. Folk ser forskelligt på shorts. Min holdning er, at når vi kommunikerer med andre mennesker, skal vi ikke ligne nogen, der lige er kommet ind fra grillen i haven. Iført shorts, ansigtstatoveringer eller hvad det ellers kunne være, så risikerer man altså nemt – hvor rimeligt eller urimeligt det måtte være – at skabe støj i den kommunikation, man har med andre mennesker. I de udadvendte aktiviteter, vi har, er dresscoden for mig helt indlysende. Ingen forestiller sig vel en bankmand stå i shorts. Og man skal altså heller ikke forestille sig en journalist stå i shorts. For nogle er det over grænsen, og andre er ligeglade. Jeg vil hellere køre den forsigtige linje,« forklarer Jacob Nybroe.

Hvorfor gælder det også dem, der sidder internt i huset?

»Vi får også gæster her i huset. Jeg synes, shorts hører sig fritiden til. Og jeg synes, at man klæder sig på til at gå på arbejde. Der er ikke tale om en uniformering. Jeg beder ikke folk om at komme i kjole og hvidt. Jeg beder folk om at bruge deres sunde fornuft og tage tøj på, som betyder, at de kan mødes med alle. Journalister kan i princippet komme ud for at løbe ind i kronprinsesse Mary, og vi skal være klædt på til at møde alle, uden at tøjet i sig selv forstyrrer i kontakten.«

Hvorfor er det nødvendigt at udsende en dresscode?

»Jeg indførte det på årets første varme dag. Det gjorde jeg, fordi jeg kunne sidde her på mit kontor og se fire-fem personer ankomme i shorts. Jeg så det hele sidste sommer, hvor jeg ikke reagerede på det. Det har jeg gjort nu. Jeg forstår, at det er dejligt at have shorts på. Det synes jeg også selv, det er. Jeg har bare noget andet på, når jeg er på arbejde.«

Hvad med dem, der har det varmt i lange bukser ved skrivebordene?

»Det må vi afhjælpe på anden vis. I øjeblikket er vi ved at undersøge, hvor mange blæsere vi har stående hid og did. Og så må vi købe nogle flere, hvis det bliver et problem. Det er da et issue, hvis man sidder og har det varmt på en arbejdsplads. Men vi er trods alt nok ikke dem, der har den varmeste arbejdsplads eller det varmeste, mest fysisk aktive job. Vi er nok ikke dem, man skal have mest ondt af, men vi vil da afhjælpe de gener, som vi kan.«

Hvordan har medarbejderne reageret?

»En mente, at jeg overtrådte menneskerettighederne. At forbuddet går på tværs af den personlige frihed. En del andre har sagt, at det er dejligt. »Så slipper vi for at se på det,« har flere sagt. Folk er forskellige, og det anerkender jeg. Men vi skal holde os på den forsigtige side af den forskellighed.«

Hvorfor skelne mellem pæne, knælange shorts og knælange kjoler og nederdele til kvinder?

»Det er en svær balance. Jeg tror, jeg tager udgangspunkt i min egen tolkning af en samfundsnorm. Jeg tror ikke, at nogen ville lade sig forstyrre af knælange kjoler, men jeg tror, man vil lade sig forstyrre af miniskørter, hotpants og lignende tøj til kvinder. Knælange kjoler kan sagtens lade sig gøre. Det er den beslutning, jeg har truffet. Jeg har bedt alle medarbejdere om at bruge deres sunde fornuft. Jeg vil ikke udstikke regler for, om den ene eller anden netundertrøje eller stropløse kjole er over stregen: Det, tror jeg, folk udmærket ved. I skal bare forestille jer, at I kan møde arbejdsmand Jensen eller dronning Margrethe og være klædt på til det hele.«

Men findes der ikke pæne shorts?

»Det gør der bestemt. De hører bare ikke til på en arbejdsplads.«

Nogle vil mene, at det er en gammeldags holdning?

»Det er en super gammeldags holdning. Men det er ikke alt gammelt, der er dårligt.«

Hvad sker der, hvis den nye dresscode bliver overtrådt?

»Så kommer man ind og taler med mig. Jeg vil bede vedkommende efterleve reglerne. Jeg tror godt, vi kan gøre det på en uformel måde. Jeg forestiller mig ikke, at der er nogen, der vil gå så langt, at de bliver fyret, fordi de går med shorts. Det kommer ikke til at ske. Men jeg vil gerne have, at vi efterlever det, for jeg mener faktisk, hvad jeg siger.«

Er du overrasket over den opmærksomhed, som tiltaget har fået?

»Det har ikke fået stor opmærksomhed i vores eget hus, og det er tre uger siden, jeg udsendte mailen. Jeg er overrasket over samfundsdebatten. Men sådan er det på de første sommerdage. Der bliver lavet reportager fra isspiseri eller om bare bryster på stranden. Denne gang er det vores påklædningspolitik, der er blevet anstødssten. Jeg tror, vi er rigtig mange virksomheder i Danmark, der gør det samme. Mediebranchen er jo bare en lille smule optaget af sig selv, så der er gået selvsving i debatten. Og det er fint med mig.«

Som chefredaktøren selv nævner, står han ikke alene med sin holdning til shorts på arbejdspladsen. Bl.a. er journalisterne på TV 2 Nyhederne, hvor Jacob Nybroe var nyhedschef indtil 2014, også underlagt et forbud under nuværende souschef Jacob Kwon.

»Ja, der har jeg også været. Jeg har været med til at lave reglen der også,« lyder det fra Jacob Nybroe.

Det næste oplagte spørgsmål i rækken går på holdningen til åbne sandaler på arbejdspladsen. Herfra lyder svaret fra chefredaktøren, der selv går i lukkede sko, igen, at man bør konsultere sin sunde fornuft.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Dansk designer med store ambitioner: »Om 10 år har vi skabt et globalt brand«
Sådan siger Driton Memisi, som har sat sig for at hjælpe det nye designfirma Handvärk ud i verden. Brandet lancerer netop nu i forbindelse med 3 Days of Design bordet “Studio Table”, som hidtil kun har været vist på Maison & Objet i Paris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her