Frontalt angreb på fravær i gymnasiet: Registrering og kontrol skal stoppe pjækkeri

Den 20-årige Silas Sømod fra 3.g på Roskilde Gymnasium mener bestemt ikke, at han er gymnasieelevernes svar på ”Dovne Robert”. Han vil begynde en erhvervsuddannelse efter sommerferien. For ham er gymnasiet bare ikke det helt rigtige valg.

Men han er måske én af de elever, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener skal tage sig mere sammen. Og han er et eksempel på en af de ifølge ministeren alt for mange gymnasieelever, der flirter med grænserne for, hvor mange timer de kan blive væk fra undervisningen.

Silas Sømod er nok gået lidt for langt. For selv om der umiddelbart sidder et kvikt hoved på ham, ligger hans karakterer »under middel«, som han siger. Og hvad værre er. Han har netop fået brev om, at han ikke kan komme op til studentereksamen i det ellers ambitiøse fag matematik A, fordi hans fravær er for højt.

»Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor højt mit fravær er. Men over 25 pct., og så er der rigtig mange af ugeafleveringerne, som jeg ikke har fået afleveret. Nu ved jeg ikke rigtig, hvad der skal ske. Der står bare, at jeg ikke kan blive student her på gymnasiet, men jeg kommer vel op i de andre fag,« forklarer Silas Sømod, der er aktiv som medlem af gymnasiets elevråd og tidligere også medlem af festudvalget.

»Jeg har måske bare ikke rigtigt lært selvdisciplin«

»Det har været lidt svært at komme i gang med afleveringerne. På sin vis er der måske lidt tale om dovenskab. Jeg tror, at det er noget, som man lærer i 1.g, hvor jeg ikke havde så meget fravær, men så kom jeg til at snakke meget med nogle 2. g’ere, der undrede sig over, at jeg ikke havde mere fravær, fordi jeg måtte have op til 10 pct. Og så gik det galt i 2. g. Jeg har måske bare ikke rigtigt lært selvdisciplin ordentligt,« siger Silas Sømod.

Han forklarer, at bliver man først set som ”ham der pjækker”, så kører man nemt videre i samme spor.

Merete Riisager indleder nu et frontalt angreb på en fraværskultur i gymnasiet, som hun mener er gået for vidt. Hun vil fra næste skoleår gennemføre fem konkrete initiativer, der skal forpligte gymnasierne til i højere grad at konfrontere problemet (se faktaboksen). Vil de øvrige partier i Folketinget ikke være med, er hun parat til at gennemføre dem selv. Og stritter gymnasierne imod, risikerer de at få et påbud – i sidste ende risikerer de at blive trukket i deres offentlige tilskud, ligesom eleverne risikerer at blive trukket i SU, hvis de er inaktive.

»Det er afgørende, at vi har en seriøsitet omkring vores uddannelser, at vi tager uddannelse alvorligt. Det gælder den måde, som den enkelte uddannelsesinstitution arbejder på, men også de unge, som går på en uddannelse, der er betalt af skatteborgerne. Når man går på en gratis uddannelse, skal man gøre sig umage med at få det ud af det, som man kan,« siger Merete Riisager.

Ministerens initiativer betyder dog ikke, at alt er galt med gymnasiernes håndtering af elevernes fravær.

Fravær og karakterer hænger sammen

På Roskilde Gymnasium har man lavet en analyse, der viser en sammenhæng mellem elevernes fravær og deres eksamensresultater (se grafikken). Sidste år skærpede gymnasiet sit opsyn med fraværet, så eleverne allerede ved et fravær på 6 pct. mod tidligere 10 pct. får det, der hedder en ”first warning” som første led i en række forsøg på at få eleven til at komme oftere. Der bliver også generelt hurtigere reageret på elevfravær, og eleverne risikerer i sidste instans som Silas Sømod at tabe retten til at blive indstillet til eksamen i et eller flere fag.

Målet er at lave »en kulturændring hos eleverne, så de i større grad vælger fællesskabet og fagligheden til og pjæk fra«, som gymnasiet formulerer det.

»Selv om eleverne ikke har specielt meget fravær, har det været en myte blandt dem, at 8 til 10 pct. fravær måske ikke er så slemt. Men på arbejdsmarkedet er det fravær pænt meget, og det betyder faktisk, at man er en dag væk fra skolen hver fjortende dag. Med alle de fag man har, kan det betyde, at man er væk i halvdelen af tiden i nogle fag. Det er den kultur, som vi har sat ind for at ændre,« siger Henrik Nevers, rektor på Roskilde Gymnasium.

Kontrolsystemet står ikke alene, og indsatsen er koordineret lige fra rektorens resultatlønskontrakt til lærernes indsats i det daglige arbejde i klasserne. Klasserne konkurrerer f.eks. om, hvem der har det laveste fravær. Der gennemføres rollespil og kampagner, der fortæller, hvorfor faglighed og fællesskab er vigtigere end pjæk. Og gymnasiet forsøger også at passe på de elever, der faktisk er syge eller har sociale udfordringer som årsag til fraværet.

Indsatsen har haft effekt på alle klassetrin. F.eks. er fraværet i 3.g faldet fra 9,8 pct. i skoleåret 2016-2017 til 7,3 pct. i skoleåret 2017-2018. Hvis man renser tallene for sygefravær er pjækkeriet faldet med ca. 50 pct. på alle tre årgange, har gymnasiet beregnet.

»Man er nødt til at køre en tostrenget strategi med tydelige krav, men der skal også være en indsats, der lægger vægt på kulturen og elevernes motivation,« siger Henrik Nevers og understreger, at det er vigtigt at se på de enkelte mennesker bag tallene.

Freja fik advarsel mens hun var sygemeldt

Mandag besøger Merete Riisager Roskilde Gymnasium. Her kan hun også møde Freja Stæhr fra 2.g og Daniel Jørgensen fra 3.g.

Freja Stæhr er én af de elever, der automatisk har fået en ”first warning”, fordi hun i vinter måtte blive væk fra gymnasiet i halvanden måned, fordi hun havde fået en hjernerystelse i idræt.

»Det gik jeg lidt i panik over og tænkte, hvorfor jeg får den, når jeg ligger her og er syg,« fortæller hun.

Da hun igen var raskmeldt, fik hun til en samtale med sin studievejleder at vide, at der ikke var noget at være bekymret for, hvis hun ikke fik mere fravær. Hun fik også at vide, at hun kunne aflevere sine opgaver senere og tilbudt en opsamling af den mistede undervisning, hvilket hun tog imod i et enkelt fag.

»Det var meget vigtigt for mig, at der kom denne opfølgning,« siger Freja Stæhr.

Hun frygter, at der med ministerens initiativer ikke bliver taget hensyn til forholdene og eleverne på det enkelte gymnasium.

Daniel Jørgensen har via elevrådets forretningsudvalg været med til at fortælle ledelsen om elevernes syn på, hvordan fravær bør tackles og bidraget til håndteringen af de forskellige kampagner og rollespil. For ham er det vigtigt at understrege, at skræmmemetoder med advarsler ikke løser alt.

»Skræmmekampagner virker bare ikke så optimalt. Cigaretter bliver jo også stadig købt, selv om der er et ulækkert billede på pakkerne,« siger han.

Merete Riisager ønsker med sine initiativer at give gymnasierne muligheder for at sætte lokale mål. Men generelt er et fravær på 10 pct. »på ingen måde i orden«:

»Tallene fra Roskilde viser, at der sker et fald i fagligheden allerede, når eleverne har et fravær på 2 pct. Derfor er det vigtigt, at man laver en indsats i forhold til den uddannelse og elevgruppe, som man har. Nogle steder skal man måske helt ned på et gennemsnitligt fravær på 3-4 pct.«

”Generation fornuftig” på gymnasierne

Både Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der skal tages individuelle hensyn til de elever, som har det svært.

»Man skal virkelig sikre, at der bliver plads til at skelne mellem pjæk og unge, der farer vild i deres eget liv. Dem er der både i gymnasiet og på hf. Der skal være plads til en svær periode i et ungt menneskes liv. Men skolerne skal så også følge op på det, så det ikke kammer over og bliver til pjæk,« siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier. Uden at have tal, der dokumenterer det, mener hun, at tendensen går imod mindre pjækkeri:

»Vi har simpelthen ”generation fornuftig” gående på gymnasiet i øjeblikket.«

Venstre meldte i sidste uge ud, at mange unge har det for hårdt i uddannelsessystemet. Merete Riisager mener ikke, at hendes initiativer presser de unge unødigt. Hun mener, at det er en »tryghedsskabende foranstaltning«.

»Mange unge mennesker har behov for, at der er nogle myndige voksne, der skaber nogle rammer for dem, som de kan være i. Det at være i en tryg ramme er befordrende for, at man kan folde sin personlighed ud og vokse som menneske. Det er i den grad at gøre de unge en tjeneste at sørge for, at der er klare krav og rammer,« siger Merete Riisager. Hun vil med initiativerne samtidig sende det signal til unge, at de kan få frataget deres SU, hvis de ikke møder til undervisning.

»Bruger man sin uddannelse som et værested eller møder man ikke op, så er man selvfølgelig heller ikke berettiget til SU. Det er klart,« siger Merete Riisager.

Silas Sømod tror ikke, at han ikke skal bruge gymnasiet til noget. Hvis han ellers får lov at gå til de øvrige eksaminer, vil han tage matematik A som enkeltfag næste år for at have sin studentereksamen i hus og vise, at det ikke er dovenskaben, der råder. Men primært vil han begynde på en erhvervsuddannelse inden for tv og film.

»Grunden til, at jeg begyndte på gymnasiet var, at der var en strømning i retning af, at det bare er noget, man gør. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det egentligt ikke var noget, som jeg ville, men nu havde jeg det så godt socialt, så derfor fortsatte jeg,« siger han.

Han kan godt forstå, at Roskilde Gymnasium og undervisningsministeren tager hårdere fat. Det vil give især 1.g’erne mere respekt for sanktionerne. Han kan også godt se den samfundsmæssige fornuft i det:

»Jeg tror ikke, at det vil være skidt for eleven. Men samtidig skal man sætte sig ind i elevernes situation og ikke bare indføre flere sanktioner. De skal have mere hjælp i stedet for bare at blive kastet rundt i systemet.«