Der er huller i den plan, der skal lukke hullerne i danmarkskortet
Et besøg i det belastede boligkvarter Askerød markerede starten på Lars Løkke Rasmussens (V) kamp mod »huller i danmarkskortet«. Men regeringens nye ghettoplan har selv blinde pletter. Og Askerød er til den lokale borgmesters forundring en af dem.
Det var en umage forsamling, der var samlet i en kælder i boligbyggeriet Askerød. Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister. Hans sikkerhedsfolk. En betjent. Og en flok unge beboere med navne som Ferhat og Ali. Året var 2010, og VK-regeringen havde netop lanceret den såkaldte ghettoliste. Askerød var én af 29 på listen, der skulle bekæmpe »huller i danmarkskortet«,…