Rørt Anders Bondo Christensen: »Jeg ikke i tvivl om, at den solidaritet, vi oplever ved de her forhandlinger, kommer til at stå mål hele vejen«

Mens overenskomstforhandlingerne lige nu ser ud til at være inde i en afgørende fase, holder fagforeninger fast i, at de vil stå hinanden last og brast.

Onsdag stjal innovationsminister Sophie Løhde (V) overskrifterne, da hun med en fremstrakt hånd fuld af penge lod forstå, at hun var parat til langt hen ad vejen at imødekomme fagforeningernes lønkrav.

Et klart signal om et skred i de ellers fastlåste lønforhandlinger.

Lørdag var turen kommet til lærernes arbejdstid, som er et andet af overenskomstforhandlingernes højspændte dramaer.

Lærernes arbejdstid, der i dag er reguleret ved lov, har fra begyndelsen af forhandlingerne stået som en af nøglerne for at kunne lande en overenskomstaftale, efter den blev omdrejningspunktet i den musketered, som alle lønmodtagerorganisationer på det offentlige område indgik i december.

Kort og godt, ville man ikke forhandle løn og andre centrale forhold, før der var udsigt til at lærerne kunne få en arbejdstidsaftale.

En pagt, der så ud til at fortsætte, da de tre topforhandlere for kommuner, regioner og staten omgivet af røde faner lod sig tiljuble af et par hundrede offentlige ansatte foran forligsinstitutionen.

»Det er sådan, at alle forhandlingsdelegationer, både den statslige, regionale og kommunale, er i forligsinstitutionen i dag, fordi vi er parate til at forhandle det hele. Det her er en fælles opgave, vi skal løse,« sagde Anders Bondo Christensen, formand for lærerne og hovedforhandler på det kommunale område.

Han lagde ikke skjul på, at han var rørt over at se det store fremmøde på en påskekold lørdag ved forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i det indre København.

Selv om det var den kommunale løn og lærernes arbejdstid, som var på forligsmand Mette Christensens program, stod der både soldater, stilladsarbejdere, pædagoger og djøffere for at vise deres støtte.

»Det er så fedt, at folk har brugt deres påskelørdag til at komme ind og give os et rygstød.«

»Dette er også historisk. Hvis man ikke havde sammenholdet i fagbevægelsen, så havde vi stået i en helt anden situation i det danske samfund. Derfor bliver man berørt af at opleve folk på tværs af alle organisationer er mødt op for at vise, vi står sammen,« lød det fra Anders Bondo Christensen.

Fælles udfordringer

Flemming Vinther, der, foruden at være formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, er topforhandler for den centrale forhandlingsdelegation på det statslige område, lagde ikke skjul på, at han også var mødt op for netop sammenholdets skyld:

»Jeg her for at koordinere, men også for at vise sammenhold. Vi har i mange år haft tradition for, at det var de tre store (kommuner, regioner og staten red.), der forhandlede ved siden af hinanden. OK 18 er et meget tydeligt eksempel på, at de store udfordringer, vi står med, går på tværs af den offentlige sektor. Det er en fælles kamp vi er ude i, og det er det, vi får signaleret her i dag.«

Hvis I kan få jeres lønkrav trumfet igennem, er I så parate til at lade lærernes arbejdstid spænde ben?

»For mig er der ikke noget med at spænde ben for hinanden. Lærernes arbejdstidsaftale handler ikke bare om meget mere. Den handler om, at vi har nogen undervisnings-kolleger, der på femte år får reguleret deres arbejdstid af en lov ensidigt fastsat af arbejdsgiveren. Hvem er det næste gang, som pludselig får deres arbejdstid fastsat af et lovindgreb, fordi man ikke har kunnet blive enige? Det kan vi ikke som fagbevægelse stå og sige er ok.«

Topforhandler på det regionale område og formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, bakkede ligeledes op om lærernes arbejdstid:

»Jeg håber ikke, vi kommer i den situation. Jeg tror alle er optaget af, at vi finder løsninger på det hele.«

Pædagoger mere værd

Blandt de offentlige ansatte, der havde taget turen til København for at bakke forhandlerne op, var pædagogerne Bitten Persson og Hanne Byskov. De havde medbragt et lyserødt skilt med budskabet »pædagoger er mere værd«.

De to pædagoger, fra henholdsvis BUPL Midtsjælland og BUPL Nordsjælland, fremhævede, at der var sket et stemningsskift i forhold til fagbevægelsens kamp.

»Solidaritet er blevet moderne,« forklarede Hanne Byskov, mens Bitten Persson supplerede:

»Da jeg skulle herind i morges, sad jeg helt alene i toget, og der kom helt almindelige mennesker over og gav mig et klap på skulderen og sagde ’godt gået’. Der var ingen sure miner, som der ellers før har været, når landet trues af en lockout.«

Anders Bondo Christensen tvivler ikke på, at solidariteten holder hele vejen i mål.

»Sygeplejerskerne og de andre grupper i sundhedskartellet bliver denne gang mødt med arbejdstidskrav som til forveksling minder om de krav, lærerne fik trukket ned over hovedet i 2013. Derfor hænger tingene sammen. Står vi ikke sammen om at forsvare hinanden, får det også en afsmittende virkning på de andre borde. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at den solidaritet, vi oplever ved de her forhandlinger, kommer til at stå mål hele vejen.«