»Det er min bekymring, at vi kommer til at privatisere mere, end vi egentlig ønsker og politisk har taget stilling til«
De lavestlønnede rammes hårdest af, at pensionsselskaber nu kompenserer for offentlige nedskæringer på bl.a. sundhed, pleje og førtidspension, lyder det fra Pensam-direktør.
Det er udtryk for en uheldig og asocial glidebane, at hullerne i den offentlige velfærd efterhånden er blevet så store, at pensionsselskaber og andre private må gå ind og lukke dem.
Sådan lyder det fra Torsten Fels, adm. direktør i pensionsselskabet Pensam, efter at Jyllands-Posten lørdag skrev, at pensionsselskabet PFA nu lancerer de første sundheds- og omsorgsprodukter til ældre, der bl.a. giver mulighed for at købe sig til genoptræning, rekreation og aflastningsophold med tilknyttet plejepersonale fire steder i landet samt abonnementsordninger på bl.a. sundhedstjek og personlig vejledning i forbindelse med behandlingsforløb.
Det er min bekymring, at vi kommer til at privatisere mere, end vi egentlig ønsker og politisk har taget stilling til.Torsten Fels, adm. direktør, Pensam
»Det er min bekymring, at vi kommer til at privatisere mere, end vi egentlig ønsker og politisk har taget stilling til, og der er grund til at komme med et opråb om at huske anstændigheden og værne om grundlæggende elementer i vores velfærdssamfund,« siger Torsten Fels, som i Pensam forvalter flere end 400.000 FOA-medlemmers pensionsordninger.
Han mener, at lav- og mellemindkomstgrupperne bliver de store tabere, når private i stigende grad tilbyder supplerende produkter som følge af, at flere offentlige opgaver bliver »udsultet og sparet væk i disse år«. Ud over de nye sundheds- og omsorgsprodukter fra PFA tilbyder flere pensionsselskaber nu også ordninger, der skal kompensere for stramningerne i førtidspensionsreglerne, der har ført til en halvering af antallet af tilkendte førtidspensioner.
»FOA-medlemmerne har typisk de mindste lønninger, de har meget tvungen deltid, er langt mere nedslidte end gennemsnitsbefolkningen og har en relativ lav pensionsprocent. Hvis vi ud af den beskedne pensionsopsparing, som disse lav- og mellemindkomstgrupper laver, skal få plads til at dække flere og flere tillægsydelser af alt det, som det offentlige skærer væk, så er der ikke meget tilbage at spare op af. Og så synes jeg, at vi udhuler hele fundamentet for det danske velfærdssystem,« siger Torsten Fels.
Negativ spiral
»Det bliver en negativ spiral, hvor de der har det sværest skal bruge mere og mere af de få penge, de har, til at spare op til at dække de omkostninger, som det offentlige plejer at tilbyde. Det er urimeligt og asocialt,« mener Pensam-direktøren.
Ifølge Per H. Jensen, professor på Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, vil de nye ordninger medføre øget ulighed blandt ældre – en ulighed, som i forvejen er stor og voksende.
»De højtuddannede lever meget længere end de lavtuddannede. Og med pensionsreformerne fra 2006 og 2011 bliver uligheden i pensionisters indkomstforhold meget mere ulige fremover,« siger Per H. Jensen, som også peger på enorme kvalitetsforskelle hos kommunernes ældrepleje.
Han mener, at PFA’s nye sundheds- og omsorgsprodukter til ældre lægger sig i slipstrømmen af allerede eksisterende ordninger med bl.a. privat hjemmehjælp, private sundhedsforsikringer og forsikringer mod kritisk sygdom.
»De nye pleje- og sundhedsordninger skal jo betales af folks egne penge, og folk kan jo gøre med deres penge, hvad de vil. Men sundheds- og plejeordningerne til ældre afspejler individualiseringsprocesserne i samfundet, og de vil skabe en større ulighed blandt de ældre,« siger Per H. Jensen.
Hos Dansk Folkeparti er sundhedsordfører Liselott Blixt skeptisk over for, at ældre fremover kan købe sig til bedre sundhedsydelser som eksempelvis genoptrænings- og aflastningsophold.
»Stjæler« plejepersonale
»Jeg har ikke noget imod, at man kan tilkøbe ydelser som rengøring eller madordninger. Men dette er noget andet. Når det gælder pleje og omsorg skal vi altså kunne tilbyde det samme til alle,« siger Liselott Blixt.
Hun forudser, at private pleje- og omsorgscentre med løfter om højere løn vil kunne »stjæle« plejepersonale fra de offentlige plejecentre og institutioner, som i forvejen mangler plejepersonale.
»Jeg synes, at pensionsselskaberne skulle overveje, om dette er vejen at gå. Som pensionsselskab har man en forpligtelse over for alle. Dette vil betyde, at vi i højere grad får et A- og et B-hold,« siger Liselotte Blixt.
Venstres sundheds- og ældreordfører, Jane Heitmann, er ikke bekymret.
»Vi må erkende, at der er mennesker, der ønsker sig noget mere og andet end det, det offentlige kan levere. Det er fint, at PFA kommer med bud på fremtidens mulighed for tilkøbsydelser. Selvfølgelig er det også afgørende, at vi har et stærkt offentlig sundheds- og plejetilbud, og jeg føler mig tryg ved, at vi også i fremtiden vil have det udgangspunkt, at vi skal holde hånden under dem, som har behov for pleje, omsorg og behandling i sundhedsvæsenet,« siger Jane Heitmann.
Hos Socialdemokratiet peger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen på, at man skal være åbne over for, at der kan være private aktører på markedet.
»Men vi ønsker, at det offentlige naturligvis skal stå for de opgaver, som er klart offentlige opgaver, for ellers kan der opstå et A- og et B-hold, og det er naturligvis ikke ønskværdigt. Vi skal være meget omhyggelige med at definere, hvad der er offentlige kerneydelser, og dette ser umiddelbart ud til at befinde sig i snitfladerne,« siger Flemming Møller Mortensen.