Ekspert om deling af sexvideoer: »De tænker nok, at børneporno er noget med nogle gamle mænd, der deler billeder af små børn«
Unge har alle dage været grænsesøgende, nu har de de sociale medier at være det på, siger ekspert i unges mediebrug.
Det kan ødelægge liv.
Når billeder og videoer af privat, seksuel karakter bliver delt på de sociale medier, går det først og fremmest ud over dem, som optræder i materialet.
Men i sidste ende kan det også ramme dem, som trykker på »del«-knappen. Det har 1.004 unge mennesker nu måttet sande, efter at politikredse landet over har sigtet dem for at dele seksuelt krænkende videoer og et ligeledes seksuelt krænkende billede på Messenger.
De medvirkende i videoerne var på optagelsestidspunktet i 2015 blot 15 år, og de mange unge er således sigtet for at distribuere børneporno.
Men hvad får de unge til at dele videoerne, når der allerede findes en overflod af seksuelt eksplicit materiale på nettet, som holder sig inden for lovens rammer?
»Der er forskellige grunde til, hvorfor de unge gør det. En del af det at være ung er også at være grænsesøgende i de videoer, som man deler. Det kan også være meget voldelige videoer, og man går efter ”schock value” i denne aldersgruppe. Andre gange handler det om den virale effekt, der er det ikke så meget det seksuelle, som er interessant, men det faktum at alle taler om videoen gør, at man gerne vil se den. Og så er der nogle af de unge i den aktuelle sag, som har delt videoerne hundredvis af gange. Jeg kan endda forstå på politiet, at der var en enkelt, som muligvis havde solgt materialet videre, og så er vi ovre i en anden kategori.«
Sådan siger Jonas Ravn, projektleder og oplægsholder ved Center for Digital Pædagogik samt specialist i unges mediebrug.
Han understreger, at sagen, som de 1.004 er blevet sigtet i, hører hjemme i den alvorlige kategori.
»Fordi fokus på kønsdelene og seksualakten gør, at der er tale om deling af børnepornografi. Rigtig mange andre sager i denne afdeling er blevet afregnet under den paragraf, som hedder brud på privatlivets fred uden samtykke.«
Jonas Ravn fortæller, at der er en tendens til, at mange søger noget, der bliver opfattet som autentisk.
»Nøgenhed er jo ikke svært at finde længere, så følelsen af, at der er noget ægthed bag det, det kunne have været naboens datter eller en i parallelklassen, er også nogle gange en drivkraft,« siger han og tilføjer, at også billeder af virkelige ofre for trafikulykker bliver delt på nettet.
Projektlederen kalder den aktuelle sag for »tragisk.«
»Allermest for ofrene, men det er også forstemmende, at vi har så mange unge, som ikke forstår konsekvenserne for ofrene eller dem selv.«
Han mener ikke, at de har gjort sig klart, at de ikke kun gør noget forkert i moralsk forstand.
»Mange af dem har en moralsk forståelse af, at det er forkert, og den bryder de med. Rigtig mange af dem, vi møder, kender ikke juraen, og det er der, der er det største vidensbehov.«
Ifølge Jonas Ravn har de nok heller ikke gjort sig mange tanker om, at det er en skærpende omstændighed, som potentielt kan give seks års fængsel, at de medvirkende er under 18 år.
»Jeg tror, at de tænker dem som jævnaldrende. De tænker nok, at børneporno er noget med nogle gamle mænd, som deler billeder af små børn, og man ved nok ikke, at man også er i den kategori, når en 17-årig deler noget med en 16-årig i.«
Han mener ikke, at de unge nødvendigvis er værre end tidligere generationer. Men hvor man tidligere måske havde et polaroidfoto i en skotøjsæske, har man nu mulighed for at sprede materialet på en helt anden måde.
»Det er svært at placere skylden ét sted. Jeg tror ikke, at vi har en flok fuldstændig depraverede unge, men vi har fået nogle muligheder for at dele, som gør sig gældende i alle mulige områder at vores liv, og der kan det være svært at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert.«