Omdiskuteret gebyr rammer også speciallæger

Speciallæger, der laver en eller to speciallægeerklæringer om året, skal også betale et omdiskuteret gebyr for det nye såkaldte ”risikobaserede tilsyn”. Det får skarp kritik fra Overlægeforeningen, som håber, at sundhedsministeren vil løse problemet.

Kritikken kommer oveni, at over 100 vagtlæger i sidste uge opsagde deres bijob i de danske regioner på grund af gebyret, som ligger på ca. 4.000 kr. om året, og som skal finansiere det risikobaserede tilsyn, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Alle læger, der har bijob, skal som udgangspunkt betale gebyret for at blive registreret som behandlingssted. Gebyret er blevet kritiseret af både læger og vagtlæger og nu altså også af landets speciallæger. De bliver nemlig ramt af gebyret, hvis de laver speciallægeerklæringer, som de ofte bliver anmodet om af offentlige instanser. Det kan f.eks. være, hvis Patienterstatningen skal bruge en speciallægeerklæring i en given sag.

Men det skal de altså fremover betale for at få lov til at gøre. Og det vækker frustration blandt speciallægerne.

»Det giver ingen mening, at en speciallæge, som måske laver tre speciallægeerklæringer om året, pludselig skal til at betale et gebyr i den størrelsesorden for at blive registreret som behandlingssted. Det virker helt langt ude,« siger formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz.

Overvejer at stoppe

Patienterstatningen indhenter ca. 1.000 speciallægeerklæringer om året fra 400 læger rundt om i landet. En af de 400 læger, der derfor bliver anmodet om at lave sådanne erklæringer, er Henning Grønbæk. Han er professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital, og han laver årligt en eller to speciallægeerklæringer for Patienterstatningen. Anmodningerne får han i sager, hvor han har en specialiseret viden, særligt inden for sjældne former for kræft i mave-tarm-systemet.

Men nu, hvor han skal betale ca. 4.000 kr. til det risikobaserede tilsyn, overvejer han »bestemt« at holde op, lyder det.

»Gebyret står slet ikke mål med den indtægt, jeg har fra opgaverne,« siger Henning Grønbæk.

Han forklarer, at anmodningerne er frivillige, og at han derfor godt kan sige nej til dem. Men han laver dem lige så meget af hensyn til de patienter, der har brug for hjælp.

»Hvis jeg har mulighed for at lave en speciallægeerklæring på en højt specialiseret patient, hvor jeg er ekspert, er det noget, jeg gør for at hjælpe både patienten og Patienterstatningen,« siger han.

Han har derfor besluttet at fortsætte med at betale gebyret indtil videre. Men han håber, at reglerne bliver ændret.

Minister erkender udfordring

Hos Overlægeforeningen frygter man netop, at speciallægerne vil holde op med at lave erklæringerne.

»Vi er bekymrede for, at dem, som kun laver enkelte erklæringer, vil mene, at det ikke længere kan betale sig, fordi man ender med at betale mere end det, man får i honorar for at lave attesterne,« lyder det fra Lisbeth Lintz.

»Det kan føre til, at nogle læger måske vil vælge kun at lave erklæringer på fuld tid, og så vil vi få endnu større mangel på speciallæger på sygehusene.«

Derfor har Overlægeforeningen nu henvendt sig til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) med henblik på at finde en løsning for speciallægerne.

Ellen Trane Nørby erkender i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, at gebyret rammer speciallægerne uhensigtsmæssigt.

»Der har vist sig nogle udfordringer ved gebyret for det risikobaserede tilsyn for de sundhedspersoner, der kun har en meget lille eller lejlighedsvis aktivitet som eksempelvis et par lægeerklæringer årligt. Det er vi ved at tage hånd om, og jeg vil vende en mulig løsning med forligspartierne,« siger hun.