Regioner og læger er enige: Fjern gebyrer fra den enkelte læge
Både vagtlæger og læger, som stiller sig til rådighed for foreninger, er kommet i klemme. Sundhedsministeren leder efter en løsning.
»Hvorfor skal hovedstadens akuttelefon 1813 betale et enkelt gebyr på nogle tusinde kroner, når vagtlæger i det øvrige land hver især skal punge ud med det tilsvarende beløb?«
Spørgsmålet kommer fra regionrådsformand Stephanie Lose (S), som i sin region Syddanmark har oplevet kontante konsekvenser på et nyt gebyr på ca. 4.000 kr. til Styrelsen for Patientssikkerhed i form af 67 vagtlæger, som har trukket sig fra vagtordningen. Hun har også et svar:
»Det er ikke rimeligt, at den enkelte læge skal betragtes som en behandlingsenhed. Derfor lyder regionernes krav, at det er den samlede vagtordning som organisation, som skal pålægges gebyr – ikke den enkelte læge,« siger hun.
I de fire regioner, som er påvirket af de nye regler om gebyr, har ca. 100 vagtlæger valgt at kvitte bijobbet som vagtlæge. Region Hovedstaden er ikke påvirket, da akuttelefon 1813 er organiseret anderledes – derfor betales også kun et enkelt gebyr.
Det er især læger uden egen praksis – f.eks læger fra hospitaler eller pensionerede praktiserende læger – som rammes af reglerne, fordi de kun kører ganske få vagter. For praktiserende læger, der udgør stammen i vagtlægeordningerne, fylder gebyret ikke så meget økonomisk.
Spillerum i loven
Derfor er Henrik Dibbern, medlem af bestyrelsen i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) enig med regionerne i, at den enkelte læge skal fritages for en regning.
»Der er et vist spillerum i loven, og det giver ikke mening at betragte den enkelte vagtlæge som en behandlingsenhed. I stedet bør man betragte en vagtlægeordning som en enhed på samme måde som et hospital eller en almen praksis,« siger han.
Også læger, som hjælper til ved ridestævner eller en musikfestival – lønnet eller ulønnet – bliver pålagt gebyrer efter de nye regler. Den konsekvens får også kritik.
»Vi har fuld forståelse for, at man vil højne patientsikkerheden og have et tilsyn med læger, men der er vel ingen, som forestiller sig, at Styrelsen for Patientsikkerhed rykker ud til en festival for at kigge i den enkelte læges taske,« siger Dibbern, og Stephanie Lose er på samme linje:
»Vi hylder generelt i Danmark det frie foreningsliv, og det skal ikke lide under, at nogle ildsjæle blandt lægerne lægger nogle timer for at hjælpe til,« siger hun.
Vil ikke skræmme
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender i et skriftlig kommentar, at gebyrordningen, som blev indført den 1. januar 2018, har utilsigtede konsekvenser. Og hun kan et langt stykke ad vejen følge kritikken:
»Gebyrordningen handler om patientsikkerhed. Det har aldrig været meningen at skræmme lægerne væk med gebyret. Jeg har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at indkalde regionerne og PLO til et møde i næste uge, så vi kan finde en løsning – det kan f.eks. være med en anden organisering af lægevagtordningen, hvor ansættelsesstedet så formelt er regionen, som dermed løfter det samlede gebyr fremfor at påhvile den enkelte vagtlæge,« siger hun.
PLO og Danske Regioner er indkaldt til møde i Styrelsen for Patientsikkerhed torsdag i næste uge, og ifølge sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, bør det være muligt at finde en løsning.
»Det skyldes dårlig forberedelse af de nye regler om tilsyn, hvor hverken Folketinget, regionerne eller Styrelsen for Patientsikkerhed har været opmærksomme på, at indførelsen af tilsyn med sundhedspersoner og opkrævning af et årligt gebyr ville skabe problemer og protester blandt en lille gruppe vagtlæger, der arbejder som løsarbejdere og ikke er tilknyttet en lægepraksis,« siger han til TV Syd.