Mor og far skal fremover tvinges til at dele børnepenge

Over 650.000 danske forældrepar bliver fremover tvunget til at dele den skattefri børne- og ungeydelse, der i dag som udgangspunkt kun udbetales til barnets mor.

Med et principielt ligestillingsopgør med hele det gamle udbetalingssystem foreslår regeringen nu – efter svensk forbillede – at ændre dansk lovgivning, så børnepengene bliver delt lige mellem forældre, der deler forældremyndigheden. Planen støttes på forhånd af Socialdemokratiet, som længe har presset på for ændringen, og dermed har regeringen flertallet på plads.

Tiltaget, der kommer til at gælde for alle gifte, samlevende og skilte par, skal både være med til at forhindre skænderier om økonomien hos skilsmissepar og sikre mere ligestilling i skattereglerne, fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V). Han påpeger, at de »gammeldags regler« fra 1986 for børne- og ungeydelsen sakker langt efter en række andre lande, heriblandt Sverige, der i 2014 indførte en deling af børnepengene.

»Vi skal have mere moderne regler, der afspejler nutidens familiemønstre. Udgangspunktet er næsten altid, at pengene udbetales til kvinden, og det er ikke i alle tilfælde rimeligt ud fra en ligestillingsbetragtning,« siger Karsten Lauritzen.

Regeringens forslag tager udgangspunkt i en ny analyse, som Karsten Lauritzen igangsatte for to år siden. Analysen konkluderer, at den nye delemodel kan indføres i Danmark. Her fremgår det tillige, at 651.000 par skal til at dele ydelsen, og at 38.000 modtagere slipper, fordi de har eneforældremyndigheden. Delingen kan også undgås, hvis forældre selv aftaler det, eller hvis barnet bor mest hos den ene.

Regler skaber konflikter

»For regeringen er det samtidig vigtigt, at vi får et børne- og ungeydelsessystem, der ikke understøtter konflikter om økonomien, når forældre går fra hinanden, men bidrager til at løse dem. Der har heller ikke altid været så meget fokus på at sikre mænds rettigheder, og det gør vi så også med dette forslag,« siger han.

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) stammer de gældende regler fra et anderledes samfund, hvor børnene typisk boede hos moderen, som så også stod for hele økonomien. Sådan er det ikke længere.

»Tiden er heldigvis løbet fra den gamle model. I dag tager begge forældre i høj grad del i forældreskabet, uanset om de er sammen eller skilt. Derfor giver det god mening at gøre fordelingen af børne- og ungeydelsen mere tidssvarende,« siger Mai Mercado, der oplyser, at det nye tiltag bliver en del af forhandlingerne om en større reform af familieretten og hele skilsmissesystemet.

Derfor kan regeringen endnu ikke sætte en dato for, hvornår børnechecken skal skæres over i to.

Delingen af børnepengene får en varm modtagelse hos socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der mener, at den nye model bl.a. kan være med til at afværge pengekonflikter i forbindelse med skilsmisser, som gør ondt på børnene.

»Jeg er utrolig glad for, at regeringen er villig til at gennemføre vores forslag, der kan gøre op med en lovgivning fra forrige århundrede. Lovgivningen er simpelthen blevet medårsag til, at der opstår konflikter om økonomi, og det dur slet ikke,« siger hun.

Vicedirektør i Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen kalder udspillet et tiltrængt løft af lovgivningen, men hun mener samtidig, at det nye system bør være mere fleksibelt, så der kan tages højde for, hvor godt forældrene samarbejder efter en skilsmisse.

»Vi kan være bekymrede for, at hurtige løsninger, der passer til alle, vil gå ud over børnene i de komplekse skilsmisser. I de tilfælde, hvor skilsmissekonflikten raser, kan det være bedre, at den ene forælder råder over penge og ansvar, sådan som det er i dag,« siger hun.

Den 39-årige Morten Grantzau, der gennem snart tre år har været fraskilt far til to børn på fem og otte år, betragter regeringens udspil som et lille skridt mod en reel ligestilling af økonomien for børnene »i et skævvredet system, hvor fædre ofte bliver diskrimineret på det groveste«. Han mener, at de nuværende regler er forældede og favoriserer de forældre, der tilkæmper sig børnenes folkeregisteradresse. Og det er som oftest moderen, der bliver såkaldt bopælsforælder, viser tallene.

Fraskilt far: Det er ikke nok

»Det er et spædt skridt i den rigtige retning at sikre ligestilling i fordelingen af børnepengene. Men det løser slet ikke det grundlæggende problem med, at det stort set altid er moderen, der bliver bopælsforælder, mens faderen er samværsforælder,« siger Morten Grantzau, der er proceskonsulent og bor i Tranbjerg i Aarhus.

»Når børnene har fast bopæl hos moderen, har hun muligheden for at søge boligsikring og friplads i institutioner, mens faderen stadig skal betale børnebidrag,« siger Morten Grantzau, der i løbet af to uger har børnene i seks dage, mens ekskonen har dem i otte.

Han mener derfor, at politikerne er nødt til at erstatte bopælssystemet med et mere moderne system.