Om kunsten at frigøre sig selv fra dårligdom

En smuk morgen i 2011 sad jeg og nød en solopgang på en strand i Kerala i Indien. Jeg var i gang med et længere feltarbejde for at studere sydindisk hinduisme.

Den hvide sandstrand var omgivet af høje palmetræer, og store havørne svævede på himlen. Kun lyden af et par præster, der reciterede deres mantra i et nærliggende tempel, og ca. 20 fiskeres rytmiske sang brød stilheden. De var i gang med at trække et fiskenet ind til land. Det lille fiskersamfund af hinduer har i generationer boet i små hytter ud til havet. Men efter tsunamien ramte deres kyst den 26. december 2004, måtte de genopbygge hytterne igen med vægge af blikplader og bambusblade som tag.

»Havet både tager og giver,« sagde en af fiskerne, da jeg spurgte til konsekvenserne af tsunamien. Og han uddybede ved at sige, at der er en mening med det meste. Ikke mindst set i bagklogskabens lys kunne han godt forstå, hvorfor guderne måtte straffe det lille samfund. Der var ophobet for meget dårlig karma i det: Nogle beboere drak for meget, og endnu flere af dem glemte at ofre dagligt til guderne.

Desuden kunne han pege på flere landsbybeboere, som ikke efterlevede deres dharma, hvilket vi bedst kan oversætte med den moral og etik samt handlingsmønstre, som de som medlemmer af fiskerkasten skal efterleve. Det var ikke mindst deres svigt, som ifølge den lokale guru havde forårsaget tsunamien.

For fiskerne i Kerala er ikke i tvivl om, at de har fået den plads i livet, som de har fortjent. Det skyldes ene og alene den karma, de hver især har samlet sammen i deres tidligere liv. Og for at kunne sikre sig en bedre genfødsel skal de ikke bare udføre alle mulige gode gerninger, men de skal leve efter lige præcis de moralske og etiske leveregler, som deres fiskerkaste definerer.

For selve ordet ”karma”, som oprindeligt er sanskrit, betyder ikke bare ”handling” eller ”gerning”, men er i indisk religion også tæt knyttet til idéen om genfødslernes kredsløb. På den måde forpligter karma-begrebet fiskerne og forklarer dem også, hvorfor de har en hård dagligdag, og hvorfor de skal handle på en bestemt måde for fællesskabets bedste. Og det forklarer dem også, hvorfor de lige netop er født som fiskere og ikke præster eller for den sags skyld de europæiske turister, der var ved at indfinde sig på luksushotellernes strandstole ikke langt derfra.

Det store karmaregnskab

Karma synes altså at dække over et ganske enkelt regnskab. Har du samlet god karma, vil du få en bedre position, næste gang du bliver genfødt. Har du samlet dårlig karma, ryger du nedad i hierarkiet; fra fisker til tigger eller endnu værre til herreløs gadehund. Gode handlinger skaber plus, og dårlige handlinger minus på karmakontoen.

Men så ligetil er det store karmaregnskab desværre ikke helt. Heller ikke, når det gælder fiskerne i Kerala. Faktisk er det nærmest matematik for viderekommende, hvorfor fiskerne også lader samfundets kloge hoveder om at regne det ud for dem. Men de ved, at god karma for en fisker ikke nødvendigvis er lig med god karma for en brahminpræst fra samfundets højeste kaste.

Med tsunamien i 2004 måtte fiskerne jo indse, hvor farligt det kunne være ikke at følge de dharmiske leveregler for deres kaste. Straffen rammer nemlig ikke kun den landsbybeboer, som har forsyndet sig mod karmasystemet, med en dårligere genfødsel; det rammer også familien, samfundet, verden og i sidste ende hele universet.

Og i 2011 stod det altså igen galt til, tordnede fiskernes lokale guru. Tsunamien var kun et forvarsel, hævdede han, for klimaforandringerne talte et tydeligt sprog.

Det var lidt hårdt at høre på, syntes fiskerne, men de vidste, at de bare skulle gøre det så godt, de kunne, og ikke mindst opdrage deres børn til det samme. Det ville skabe god karma på alle planer, håbede de, selv om det der med forurening, klimaforandringer og hele menneskeheden var lidt for abstrakte størrelser. Lige nu var de i gang med at fiske efter aftensmad.

Og de brød næsten ud i jubel, da de opdagede en stor blæksprutte i nettet. Det blev en god dag. Fiskerne havde gjort deres del, og derfor havde guderne og den gode karma været med dem.

Med fiskerne i Kerala som eksempel kan vi altså skelne imellem to overordnede former for karma, som alligevel hænger uløseligt sammen: Karma kan både beskrive selve de handlinger, vi udfører, og den metafysiske konsekvens af vores handlinger. Den første form har betydning for livet nu og her, såvel for det enkelte menneske som for det fællesskab, han eller hun indgår i, mens den sidste form afgør, hvilken genfødsel vi hver især får og endda verdens tilstand som sådan.

Guide til god karma i overflod

Mange af de europæiske turister syntes dengang i 2011 sikkert også, at deres liv var opfyldt af karma, endda en rigtig god én af slagsen. Solen skinnede, en kold gin og tonic ventede lidt senere på dagen, og de havde parkeret hverdagens stress tusindvis af kilometer væk.

Et par stykker af dem satte sig ved siden af mig primært for at tage billeder af fiskernes blå både med gudebilleder malet på boven og med den opgående sol som en idyllisk baggrundskulisse. Turisterne jublede også, da blæksprutten snoede sig i nettet. Måske ikke så meget i solidaritet med fiskerne, men det gav gode billeder til Facebook og mindede dem – og mig – om, at vi i Europa trods alt har det meget nemt.

Senere på dagen mødte jeg nogle af de samme turister oppe ved områdets største turistattraktion – et stort hindutempel, hvor også en del tiggere ikke overraskende forsamlede sig. Nogle af dem var gamle og havde ingen familie til at brødføde sig, andre fremviste åbenlyst, at de manglede en arm eller et ben. Det syn fik mange af turisterne til at gribe til lommerne, så de kunne give lidt til tiggerne, men også til deres samvittighed. For det føles godt at give ud af sit overskud; dét må give god karma.

Jeg har det selv på samme måde. Ikke kun dengang, men hver gang jeg giver en skærv til f.eks. Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp. Og netop den følelse refererede Venligboerne i efteråret 2016 også til, da de i Politiken opfordrede københavnerne til at hjælpe flygtninge med følgende overskrift: »Giv en hånd med lektiehjælp, sprogkurser og non-profit kaffesalg. Hvis du følger denne guide, garanterer vi god karma i overflod.«

Karma-begrebet er altså ikke kun et fænomen, som påvirker fiskerne i Kerala. På linje med andre østlige udtryk som zen, mantra og avatar benytter vi det i dag flittigt i Vesten, men på vores egen måde. For modsat Keralas fiskere bruger vi næsten altid karma i en overført og oftest positivt ladet betydning, nærmest som udtryk for en følelse eller en tilstand, der påvirker os nu og her.

En universel grundlov

I Upanishaderne, de indiske helligskrifter fra omkring 600 f.v.t, kan vi for første gang læse om karma som et gennemtænkt system.

Upanishaderne afslører nemlig livets absolutte grundproblem ifølge de indiske religioner: Vi føler ikke bare en tilknytning til kroppen, vi lader os styre af den via sanserne. Kroppen er derfor vores værste fjende. Med sine uendelige behov trækker den os rundt i manegen, og hvis vi vedvarende lader os forføre af den, så vil vi aldrig blive lykkelige.Vejen mod frelse eller frihed er derfor at frigøre sig fra kroppen. Eller i alt fald ikke at lade sig forføre af den. Og det kan karma hjælpe os med. For karma knytter sig til kroppen, hvor også vores vilje, sanser, tanker og behov er forankrede. Og derfor er det også dem, vi skal lære at bemestre ved f.eks. at dyrke yoga og meditere. Disse teknikker er gået i arv fra generation til generation op igennem den indiske religionshistorie helt tilbage fra før Buddha, da de for enhver inder er uundværlige redskaber til at få karmaen til så at sige at frigøre sig fra sig selv.

Frelsen finder vi altså i at frigøre os fra denne verden og genfødslernes kredsløb. Om denne tilstand så hedder Moksha som i hinduismen eller Nirvana som i buddhisme, og om vi mennesker har et bestandigt selv, er de store indiske religioner ikke helt enige om, men grundtanken er den samme.

»Jeg har det i denne verden som en frø i en udtørret brønd,« står der i en af Upanishaderne, og den sætning beskriver nok meget godt, hvor utilpas de indiske asketer som Buddha følte sig i tilværelsen.

Buddhas lære kan selvfølgelig nemt komme til at lyde som nihilisme, pessimisme og ren og skær verdensfornægtelse. Men det er heldigvis langtfra hele historien om karma.

For karma dækker ikke kun over selve handlingen, det forklarer også, hvad en handling fører med sig. F.eks. hvorfor hver enkelt af os har et godt eller et mindre godt liv. Det var derfor helt legitimt, at turisterne fra stranden i Kerala nød livet. Det må de jo have ophobet nok af god karma til at fortjene. Deres misundelsesværdige position må bare ikke føre dem ud i egoisme og nydelsessyge. Derfor var det sikkert meget godt, hvis de gav en skærv til tiggerne og sprang drinken på terrassen inden middagen over.