40 år på bakketoppen

Men denne 5. september var vitterligt i 1964 Jyllands-Postens F-dag. Da foregik den endelige flytning fra det gamle hus i Frederiksgade nær Århus Rådhus.

Her havde JP boet siden 1923, men avisens nye dynamiske chefredaktør, Gunnar Henriksen, syntes, der var for meget "psykologisk spindelvæv" i bygningen (der i dag bærer navnet Jyllands-Gården).

Der var hverken plads til redaktionelle eller tekniske udvidelser, og efter et dramatisk slagsmål i bladets bestyrelse - hvor det svirrede i luften med trusler om at trække sig ud - vedtoges det, i 1961, at købe grunden i Viby.

Der var 33.000 kvadratmeter - hver kostede en tier. Gunnar Henriksen ville have købt dobbelt så meget, men bestyrelsens stærke mand, revisor Johannes Sjælland, ville ikke bruge så mange penge.

I stedet blev der plads til naboen, Korn- og Foderstofkompaniet. Og JP måtte gang på gang udvide det oprindelige bygningsareal.

I 1962 blev første spadestik til JP-huset taget, og i foråret 1964 begyndte udflytningen.

Da den store rotationspresse nødvendigvis måtte flyttes i etaper, betød det, at pressen i en periode kun kunne trykke 32 sider ad gangen. Det medførte, at avisen (der i dag som bekendt ofte består af mange dele) i en periode som noget nyt måtte trykkes i flere sektioner.

Søndagsavisen 19. april 1964 var på 72 sider. Det er ikke meget for en søndagsavis i 2004, men dengang var det rekord.

Af de fem sektioner blev 3. del trykt fredag, 4. og 5. del lørdag formiddag og 1.-2. del lørdag aften. Alle trykte sektioner blev kørt til Gartnernes Auktionshal og samlet af pakkeripersonalet assisteret af over 60 indforskrevne studerende og andre, der gerne ville tjene en skilling.

Tre måneder senere foregik trykningen udelukkende i Viby, men 17 sættemaskiner (det var i blyets tid, længe før computerne kom) stod endnu i Frederiksgade.

De og alt muligt andet fra bladhuset fulgte efter lørdag den 5. september. Alt foregik med militær præcision under ledelse af den tekniske chef, Victor Schmidt.

Også da sættemaskinerne (med flydende bly i!) blev læsset på lastbiler. Rent faktisk kom søndagsavisen normalt ud til læserne, mandagsavisen ligeså og så videre.

Bladet fik også nyt telefonnummer - ældre læsere vil huske det: 4 66 77, og som en af sine første opgaver gav avisdigteren Axel Hansen, bedre kendt som Rimus, sig til på pædagogisk vis at lære læserne det nye nummer. Her et af hans vers:

Man tager de to slags cifre

Med andre ord 3 og 1,

Hvis sum er 4, som drejes

For nu at starte med lidt.

De to gange 33

Slaaes sammen til 66

Og nu er vi ovre det værste,

Før nogen gaar op i en spids.

(JP havde endnu ikke indført det nye såkaldte bolle-å!)

Rimus var nogen tid forinden af en af de nye chefredaktører, Laust Jensen, blevet hyret til at tiltræde ved avisen 1. oktober samme år, men ved ansættelsessamtalen bad Rimus (der hidtil havde udfoldet sig i Aarhuus Stiftstidende, som den hed dengang) om at blive ansat fra 1. september.

»Hvorfor det?,« spurgte Laust Jensen forbavset.

»Jo, jeg vil godt kunne sige, at jeg er en af "de gamle fra Frederiksgade",« erklærede Hansen.

Han blev i huset til 1985, og i dag er det svært på de lange gange at opdrive en fra Frederiksgade.

Men avisens sjæl er der stadig.