Fortsæt til indhold
Erhverv

Danske Bank sælger ud af BG-Bank selskaber

Danske Bank har solgt datterselskaberne BG Factoring og BG Garanti Forsikringsselskab, meddelte Danske Bank fredag.

Køber er den hollandsk ejede NCM koncern, der overtager alle de to selskabers aktiviteter og medarbejdere.

Begrundelsen for salget er, at Danske Bank har vurderet, at factoringaktiviteter ligger i yderkanten af bankens kerneområde. Banken solgte i efteråret Forenede Factors til NCM.

BG Garantis primære forretningsaktivitet omfatter debitorforsikring, kreditforsikring og garantier.

Danske Bank samarbejder fortsat med NCM koncernen på de to områder.

RB-Børsen